Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Kan man godt anvende udredningen, selvom man arbejder ud fra en trænende recovery-tilgang til borgeren, hvor borgeren først endeligt udredes efter et indledende udrednings-/træningsforløb?

Svar: Ja. Hvordan udredningen anvendes er op til den enkelte kommune. Udredningen kan således både anvendes som en 'før- og eftermåling' af borgerens funktionsevneniveau. Dvs. at borgeren udredes inden og efter, der er iværksat træning. Derved vil det være muligt at identificere, hvorvidt der er sket en udvikling i borgerens funktionsevneniveau. Kommunen kan ligeledes vælge først at udrede borgeren endeligt efter et indledende træningsforløb. Det vil derfor være op til kommunen at bestemme, hvordan metodens udredningsdel bringes bedst i anvendelse i forhold til at understøtte kommunens prioriteringer og organisering på området. Endeligt vil det være muligt for kommunen at iværksætte indsatser, hvor der hyppigt følges op på, hvorvidt indsatsformål og indsatsmål er opnået, og der derfor er behov for en ny udredning af borgeren.

Der er endnu ikke kommet spørgsmål til denne fase i sagsbehandlingen.

Spørgsmål: Skal medicin og hjælpemidler medtages i vurdering og angivelse af borgerens funktionsniveau og funktionsevneniveau?

Svar: Medicin og hjælpemidler skal ikke medtages i vurderingen af borgerens funktionsniveau under udredningskategorien Funktioner og forhold. I denne kategori er det borgerens funktionsniveau uden nogen form for hjælp eller støtte, der vurderes.
I udredningskategorien Aktivitet og deltagelse skal borgerens funktionsevne derimod vurderes og angives med medicin og hjælpemidler, men uden den støtte, borgeren eventuelt får fra tilbud eller netværk. Det kan være svært at trække eksisterende støtte fra, men logikken er, at hvis eksisterende støtte (for eksempel et botilbud eller behandling) tælles med, vil det skabe et misvisende billede af borgerens funktionsniveau og funktionsevneniveau.

Spørgsmål: Hvordan håndterer man, at en oplysning er relevant for flere forskellige temaer?

Svar: Oplysningerne dokumenteres dér, hvor sagsbehandleren vurderer, at det er mest relevant. Det er i sådanne tilfælde hensigtsmæssigt at slå op i hæftet Udredningstemaerne i VUM 2.0 for at afklare, hvor forskellige emner hører hjemme. Hvis der er andre temaer, hvor oplysningerne også har relevans, skal sagsbehandleren sørge for at beskrive, hvordan oplysningerne specifikt indvirker på hvert af temaerne. Det kan eksempelvis være en udtalelse fra en psykolog, som berører flere temaer.

Se hæftet Udredningstemaerne i VUM 2.0 (pdf)

Spørgsmål: Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil udrede forhold, som ikke er nævnt i undertemaerne?

Svar: Undertemaerne er eksempler på, hvad der kan afdækkes under temaet og er således ikke udtømmende. Sagsbehandleren har derfor mulighed for selv at angive andre forhold under det tema, som sagsbehandleren mener, at det bedst hører til under.

Spørgsmål: Vi er vant til at bruge nogle rigtig gode standardformuleringer for formålet med hjælpen. Kan vi ikke bruge dem længere?

Svar: Nej, ikke hvis de ikke passer til borgerens situation. Indsatsformålet skal tage udgangspunkt i en konkret faglig vurdering af borgerens behov og det overordnede formål for indsatsen til den konkrete borger.

Spørgsmål: Skal man anvende indstillingen, hvis sagsbehandleren har den fulde kompetence til bevilling?

Svar: Nej, det er ikke nødvendigt.

Spørgsmål: Skal man vedlægge andre oplysninger end indstillingen til visitationsudvalget?

Svar: Erfaringer har vist, at indstillingsdokumentet er med til at målrette oplysninger til visitationsudvalget, og indstillingen er som udgangspunkt selvbærende. Af indstillingen fremgår den samlede faglige vurdering, som kan læses uden udredningsskemaet. Derfor skal visitationsudvalget som udgangspunkt kun have indstillingsdokumentet. Det er dog op til den enkelte kommune at fastlægge, hvorvidt der er brug for yderligere oplysninger.

Spørgsmål: Hvorfor kan visitationsudvalget ikke bare få udredningen?

Svar: For at effektivisere processen er indstillingen udviklet, så visitationsudvalget udelukkende får de nødvendige oplysninger om borgerens situation. Hvis det i nogle tilfælde er nødvendigt, at visitationsudvalget også får fx udredningen, kan denne også gøres tilgængelig for visitationsudvalget. Sagsbehandlere og mellemledere på området har dog vurderet, at udredningen i de fleste tilfælde vil indeholde flere oplysninger end nødvendigt.

Spørgsmål: Hvorfor skal man angive alternative indsatser?

Svar: Det er ikke et krav i lovgivningen at opstille alternative indsatser, men ud fra hensynet om at vælge den bedste indsats til prisen, kan det være gavnligt at overveje forskellige alternative indsatser. Typisk beslutter man på kommunalt niveau, om man ønsker at følge denne fremgangsmåde.

Spørgsmål: Samler handleplanen alle indsatser for den enkelte borger?

Svar: Handleplanen samler oplysninger om den indsats, som er bevilget borgeren. Hvis borgeren modtager indsatser fra andre forvaltninger, vil det som udgangspunkt være hensigtsmæssigt, at også disse indsatser samles i en overordnet handleplan. Metodens handleplan kan derfor godt indeholde mål og indsatser fra andre forvaltninger, såfremt det vurderes relevant for borgeren.

Spørgsmål: Hvis borgeren bliver tildelt flere ydelser, fx midlertidigt botilbud, dagtilbud og kørsel, kan der så laves én handleplan, der dækker de tre ydelser?

Svar: Ja. §141-handleplanen i VUM er tænkt bredt og samlende på tværs af ydelser. Formålet med at udarbejde §141-handleplanen er bl.a. at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

Spørgsmål: Hvornår i processen skal handleplanen udarbejdes?

Svar: Arbejdet med handleplanen påbegyndes, når sagsbehandleren vurderer, at der skal igangsættes en indsats. Handleplanen skal først afsluttes, når der er truffet endelig afgørelse om indsatsen, da handleplanen bl.a. beskriver, hvilke formål og mål der er med den indsats, der er truffet afgørelse om.

Spørgsmål: Kan sagsbehandleren og borgeren vente med at opstille mål, til borgeren har været i gang med indsatsen i en periode?

Svar: Ja, i enkelte tilfælde kan det være relevant at vente med at formulere de konkrete mål for indsatsen. Det kan fx være borgere, som er meget svingende i deres tilstand, og hvor der kan være behov for at følge dem over en periode (fx i et botilbud) med henblik på at kunne opnå mere viden om borgerens problemstillinger, inden der kan opstilles realistiske mål. I disse tilfælde kan det være relevant at vente med at formulere målene med indsatsen, indtil der er større klarhed over udfordringer, ressourcer og behov.

Spørgsmål: Skal det fremgå af afgørelsen, hvilket konkret tilbud borgeren har fået/skal møde op i?

Svar: Det er tilladt at skrive i afgørelsen, i hvilket konkret tilbud borgeren tildeles en indsats. Afgørelsen behøver dog ikke at indeholde det konkrete tilbud, borgeren tildeles, men skal oplyse, hvilken type tilbud borgeren tildeles, fx at borgeren tildeles et midlertidigt botilbud, men ikke konkret navn og adresse på tilbuddet.

Spørgsmål: Kan man lave standardbegrundelser, hvis man har fundet nogle gode formuleringer?

Svar: Nej. Begrundelsen skal forholde sig til de konkrete forhold omkring netop denne borgers situation og ansøgning.

Spørgsmål: Må man vedhæfte andre dokumenter til udfører end bestillingen?

Svar: Ja. Udfører skal have de oplysninger, som er nødvendige for at igangsætte og levere indsatsen. Sagsbehandleren afgør derfor i den enkelte situation, hvilke oplysninger udfører bør have, eventuelt på baggrund af dialog med udfører. Hvad der er nødvendige oplysninger, kan afhænge af en lang række faktorer, fx borgerens situation, den konkrete indsats, kompleksiteten i problemstillingerne mv. På den baggrund kan sagsbehandler fx vurdere, at det er nødvendigt, at udfører også modtager udredningen.

Spørgsmål: Hvornår skal bestillingen udarbejdes, hvis der er venteliste på tilbuddet?

Svar: Hvis der er venteliste på et tilbud, udarbejdes bestilling til tilbuddet først, når indsatsen er tæt på at kunne igangsættes. I den mellemliggende periode kan der udarbejdes en bestilling på en eventuel midlertidig indsats. Når der er plads på det tilbud, hvor borgeren står på venteliste, udarbejdes en ny bestilling.

Spørgsmål: Skal man også udarbejde en bestilling, hvis indsatsen ikke leveres af en udfører?

Svar: Nej. Der udarbejdes udelukkende en bestilling på indsatser, hvor der er en udfører involveret, det være sig en intern kommunal udfører, en regional udfører eller en privat udfører. Hvis borgeren fx udelukkende tildeles merudgiftsydelse, udarbejdes der således ikke en bestilling.

Der er endnu ikke kommet spørgsmål til denne fase i sagsbehandlingen.

Spørgsmål: Hvad er forskellen på opfølgning og individuelt tilsyn?

Svar: Opfølgningen handler om at følge systematisk op på de målsætninger, der er sat for indsatsen. Sagsbehandleren skal vurdere, i hvilket omfang målsætningerne fortsat er relevante for borgerens situation og justere indsatsen og/eller målsætningerne derefter. 

Det individuelle tilsyn er bredt formuleret i lovgivningen. Tilsynet kan opfattes som havende et særskilt fokus på borgerens trivsel og velbefindende, fx i botilbuddet. Det vil ofte være sådan, at borgerens trivsel og situation kan vurderes i forbindelse med opfølgningen, men sagsbehandleren bør dog være særlig opmærksom på borgerens trivsel isoleret set, hvis der skal gennemføres et individuelt tilsyn – uanset konklusionen på indsatsen og målsætningerne.

Spørgsmål: Hvis en værge udtaler sig på vegne af borgeren, hvor skal det så dokumenteres?

Svar: Det skal dokumenteres under feltet Oplysninger fra andre. Selvom værgen juridisk set udtaler sig på vegne af borgeren, er det dog fortsat værgens synspunkter og holdninger, hvorfor det mest hensigtsmæssigt dokumenteres under dette felt.