Dialogredskab – introduktion

Dialogredskabet skal understøtte sagsbehandlernes samarbejde med forældrene ved forberedelse af et forældrepålæg.

Dialogredskabet er et supplement til det almindelige sagsbehandlingsforløb i forbindelse med, at kommunen forbereder en afgørelse om forældrepålæg.

Dialogredskabet er tænkt ind i sagsbehandlingsforløbet på det tidspunkt, Børne - og ungerådgiveren på baggrund af sagens oplysninger erfarer, at betingelserne for et forældrepålæg er til stede i den konkrete sag og man indkalder til forældrene til en drøftelse herom.

Myndighedssagsbehandlerne skal være opmærksomme på, at afholdelse af et møde om forældrepålæg ikke erstatter:

De almindelige forvaltningsretlige krav
Servicelovens krav til sagsbehandlingen, herunder partshøring og børnesamtale

Et forældrepålæg er rettet mod forældremyndighedsindehaveren. I forbindelse med dialogredskabet anvendes begrebet ”forældrene”.

Dialogredskabet - overblik

Dialogredskabet indeholder fire elementer til at understøtte mødet med forældrene om forældrepålæg:

Skabelon til et indkaldelsesbrev (indkaldelse til møde).
En informationsskrivelse om forældrepålæg.
Korte film med udgangspunkt i betingelserne for forældrepålæg.
Inspiration til forberedelse og gennemførelse af mødet.

Hensigten er, at forældrene sammen med indkaldelsen til møde får en informationsskrivelse om forældrepålæg og et link til en film, der tager udgangspunkt i netop den betingelse, som børne - og ungerådgiveren vurderer gør sig gældende i den konkrete sag.

Informationsskrivelse og filmmateriale findes på seks forskellige sprog: dansk, dari, tyrkisk, somali, arabisk og engelsk.

Hovedbudskabet i filmmaterialet er, at forældre er de væsentligste personer i deres børns liv, og at de sociale myndigheder derfor ønsker et samarbejde med forældrene om løsning af deres børns problemer. Filmmaterialet skal således give basis for et samarbejde med en åben, positiv og konstruktiv dialog.

Til børne - og ungerådgiverens inspiration er der udarbejdet forslag til forberedelse og gennemførelse af det efterfølgende møde med forældrene. Forslagene er bl.a. udarbejdet med udgangspunkt i principperne fra samtaleteknikken Motiverende Interviews (MI) og lægger sig op ad tilgangen i filmmaterialet.

Dialogredskabets formål

Hensigten med dialogredskabet er, at det skal kunne understøtte myndighedssagsbehandlerne i det vanskelige forældresamarbejde i sager, hvor der forberedes et forældrepålæg.

Dialogredskabet kan bruges til at styrke forældrenes viden om de pligter, muligheder og tilbud, der kan gavne deres barns trivsel samt til at motivere forældrene til at skabe en positiv forandring for barnet.

Dialogredskabet skal bidrage til, at udsatte forældre, herunder udsatte forældre med etnisk minoritetsbaggrund, forstår og lever op til deres forældreansvar. Det indebærer bl.a. at man som forældre sørger for:

at ens barn kommer i dagtilbud eller skole,
at man aktivt deltager i barnets hverdagsliv, fx gennem forældremøder, forældrekonsultationer
at sikre, at barnet deltager i fritidsaktiviteter og ikke færdes ude sent om aftenen.
at man som forældre indgår i et aktivt samarbejde med relevante myndigheder og fagpersoner om barnets hverdag og udvikling, hvis der er bekymring for barnet eller den unge.

Tre slags brug af forældrepålæg

Anvendelsen af dialogredskabet har ikke nødvendigvis som mål, at der i den konkrete sag skal træffes afgørelse om forældrepålæg.

I en evaluering af forældre- og ungepålæg foretaget af Rambøll i 2011 ”Evaluering af forældrepålæg (§57a) og ungepålæg (§57b)” sondres der mellem en præventiv, en intervenerende og en sanktionerende brug af forældrepålæg.

I en præventiv brug informeres forældre om muligheden for et forældrepålæg. Det er først i den intervenerende og sanktionerende brug af forældrepålæg, at der træffes afgørelse om henholdsvis at meddele forældrene et pålæg og at stoppe udbetaling af børne- og ungeydelsen samt at medtage det pågældende barn i beregningen af boligydelse.

Evalueringen viser, at myndighedssagsbehandlere vurderer, at en præventiv brug af forældrepålæg i sig selv kan have en effekt, fx ved at forældrene bliver gjort opmærksom på deres forældreansvar.

Forældreansvar og forældrepålæg

Hovedformålet med servicelovens bestemmelser om forældrepålæg - samt muligheden for at tilbyde forældrerettede indsatser - er at yde støtte til udsatte børn og unge ved at hjælpe og stille krav til deres forældre om, at de påtager sig ansvaret som forældre.

Forældrenes ansvar

Som forældremyndighedsindehaver har man et særligt ansvar over for sit barn, indtil det fylder 18 år.

Den, der har forældremyndigheden, skal drage omsorg for barnet og kan træffe beslutning om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.

Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Dette følger af forældreansvarslovens § 2.

Forældre er i langt de fleste tilfælde de vigtigste personer i styring af barnets opdragelse og forældrene er rollemodeller for børnene, også når de bliver ældre, og i stigende grad påvirkes af andre. Forældrenes egen adfærd har dermed en afgørende indflydelse i forhold til barnets eller den unges udvikling, adfærd og holdninger.

Forældrepålæg eller frivillig løsning

Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar i en sådan grad, at barnets eller den unges udvikling er i fare, kan et forældrepålæg være en indsatsmulighed.

Kommunen skal dog først vurdere, om en frivillig løsning er mulig. Nægter forældremyndighedsindehaveren at tage imod et frivilligt tilbud, eller mener sagsbehandleren ikke, at det i det konkrete tilfælde er formålstjeneligt at iværksætte en frivillig foranstaltning, fx et evidensbaseret familieprogram, skal kommunen træffe afgørelse om et forældrepålæg.