Byggepolitik

Styrelsen arbejder løbende med at støtte boligministeren med udvikling af byggepolitiske initiativer. Der arbejdes blandt andet med at gøre det lettere og mere bæredygtigt at bygge i Danmark og fremme vækst og produktivitet i byggeriet.

Regeringen vedtog i marts 2021 en bred politisk aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri, som danner grundlaget for en bæredygtig omstilling af byggeriet i Danmark. 

Som led i implementering af aftalerne i strategien og med henblik på at understøtte udviklingen af genbrug i byggeriet, blev der i maj 2023 indgået en politisk tillægsaftale, der sætter fokus på håndtering af genbrugte byggevarer i byggeriet. 

Læs tillægsaftalen fra maj 2023 her

I maj 2024 blev strategien udvidet med endnu en politisk tillægsaftale. Tillægsaftalens øgede politiske ambitioner om at begrænse bygningers klimaaftryk vil udfordre den danske byggeskik. Byggeskikken skal forstås som en kombination af valg af byggematerialer, bygningsdesign, og den måde bygninger opføres og driftes på. Derfor indeholder aftalen også krav til, at bygningsreglementet revideres. 

Læs tillægsaftalen fra maj 2024 her

For at lykkes med at realisere de skærpede klimakrav i tillægsaftalen samtidig med, at der skal kunne opføres sikre og sunde byggerier, der er til at betale, har styrelsen udviklet og iværksat en implementering af en strategi for et forenklet og helhedsorienteret bygningsreglement. Strategien blev offentliggjort i juni 2024 og er definerende for styrelsens organisering af, og arbejde med, den grundlæggende revision af bygningsreglementet i den kommende årrække.

Dyk ned i styrelsens strategier for implementering af aftalerne om bæredygtigt byggeri

Kontakt

Byggeri