FAQ på magtanvendelsesområdet

Find de spørgsmål og svar, som går igen på magtanvendelsesområdet, i FAQ'en her på siden.

Hvornår kan en adfærd vurderes til at være meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende? 

Demensområdet:
Der henvises til kapitel 12d i vejledningen til magtanvendelsesområdet: ”Hvorvidt fastholdelse m.v. er nødvendigt for at sikre en eller flere andres tryghed, værdighed og sikkerhed, afhænger af en konkret og individuel vurdering i den enkelte situation. Ligeledes afhænger det af en konkret og individuel vurdering, om personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende.”

Handicapområdet:
Der henvises her til kapitel 10 f i vejledningen: "Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til fare for den pågældende selv eller andre. Fastholdelse m.v. kan ske akut, dvs. uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Indgrebet har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed."

Eksempel: 
Hvis en beboer går ind i en anden beboers bolig, uden at den anden beboer ønsker det. Dette vurderes som grænseoverskridende adfærd, hvor fastholdelse kan være aktuel for at sikre andre beboeres tryghed, værdighed og sikkerhed.

Derudover er der i vejledningen fokus på, at det vil være personalet, som i den konkrete situation foretager en vurdering af, om det er nødvendigt at gribe ind for at sikre samme. Det er også personalet, som foretager en vurdering af, om der er tale om en adfærd, som er meget grænseoverskridende eller konfliktskabende.

Det er ligeledes væsentlig i den efterfølgende opsamling og refleksion, at ledelse og personale vurderer, hvorvidt der kan være pædagogiske tilgange, som skal afprøves for at lignende indgreb udgås fremover.

Vejledning til magtanvendelsesområdet på retsinformation.dk 

Hvad er forskellen på føring af en person (fastholdelse) og fysisk guidning?

Der vil altid være tale om en individuel vurdering af, hvorvidt der er tale om en handling i forhold til SEL §124d - fastholdelse, tilbageholdelse eller føring af en person, når personen er til fare for sig selv eller andre. Eller om der er tale om en handling, der kan forstås i forhold til SEL 124b, en fysisk guidning, hvor formålet er at skabe tryghed og trivsel for borgeren.

Læs mere på side 21 i håndbogen til fagpersoner

Eksempel:
Christoffer bor sammen med Matias og seks andre i et bofællesskab for voksne med udviklingshæmning. Christoffer elsker kaffe og kan selv lave en kop kaffe i sin lejlighed, men en dag er Christoffer løbet tør for kaffe.

Han ved, at Matias altid har kaffe på sin termokande. Christoffer går derfor ind til Matias for at få noget. Matias protesterer højlydt, og en medarbejder kommer til på grund af de højlydte protester. Christoffer mener, at Matias skal give ham kaffen, men det vil Matias ikke og siger, at han skal gå ud.

Christoffer vil ikke gå uden kaffe. Personalet beder Christoffer om at høre efter, hvad Matias siger, og de tilbyder Christoffer, at han kan komme med og få kaffe i fællesrummet.

Christoffer vil dog stadig ikke gå uden kaffen og råber højere og højere, så Matias holder sig for ørerne. Personalet lægger en hånd på Christoffers arm og beder ham følge med ud og få kaffe i fællesrummet – Christoffer går med personalet ud i fællesrummet, hvor han får en kop kaffe.

Hvornår skal der være en forhåndsgodkendelse?

Kommunal afgørelse

Der er nogle indgreb efter lovgivningen om magtanvendelse, som kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om. Lederen af tilbuddet skal derfor søge om forhåndsgodkendelse til at foretage indgrebet hos myndigheden. Det gælder for følgende:

  • §125 Særlige døråbnere
  • §128 Stofseler
  • §128 b Tryghedsskabende velfærdsteknologi på baggrund af en afgørelse
  • §129 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke (hvis borgeren modsætter sig)
  • §129 a Optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd
  • §136 a Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer, hvis der vurderes behov for fastholdelse fremover, eller hvis der har været anvendt kortvarig fastholdelse i en personlig hygiejne-situation mere end én gang inden for seks måneder over for den pågældende borger
  • §136 f Optagelse i særlige botilbud uden samtykke (hvis borgeren ikke kan give samtykke/ved manglende samtykke).

Vejledning til indberetning

Ansøgning

Der ansøges hos borgerens handlekommune (kommunen, der har ansvaret for tilbuddet til den pågældende person) om mulighed for at anvende magt over for borgeren (forhåndsgodkendelse). Ansøgningen sker typisk på anmodning fra det personale, der udfører de socialpædagogiske og plejemæssige opgaver, pårørende eller andre, der har daglig eller jævnlig kontakt med borgeren.

Læs om processen på side 41 i håndbogen til fagpersoner 

Alle skemaer til indberetning af magtanvendelse

Hvordan udføres en fysisk guidning i praksis?

Fysisk guidning (§124b) er forbundet med en forudgående sikring af borgerens samtykke til handlingen – en forudgående socialpædagogisk indsats – og må ikke indeholde fastholdelse. Medarbejderen skal stoppe guidningen, hvis borgeren gør modstand.

Fysisk guidning kan anvendes af hensyn til personen selv for at sikre dennes tryghed og værdighed, eller af hensyn til andre i situationen, hvor personens adfærd er grænseoverskridende eller konfliktskabende. Hvis reglerne for fysisk guidning er iagttaget, skal denne handling ikke indberettes som magtanvendelse, men betragtes som omsorg.

Læs om fysisk guidning og samtykke i håndbogen til fagpersoner

Hvor ligger der en klagevejledning?

Social- og Boligstyrelsen har ikke udarbejdet en klagevejledning. Det er op til den enkelte kommune at udforme en sådan. Du må derfor kontakte borgerens kommune for at få klagevejledningen.

På Social- og Boligstyrelsens hjemmeside kan der dog findes en vejledning om klagemuligheder i håndbogen for fagpersoner s. 38:

Til fagpersoner. Regler om brug af magt over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne

Se også håndbogen for myndighedspersoner s. 44: 

Til myndighedspersoner. Regler om brug af magt over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne

Se også servicelovens vejledning til §133 og §134 (kapitel 15), der beskriver bestemmelserne om klageadgang:

Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på retsinformation.dk

Skal der foreligge en forhåndsgodkendelse ved kortvarigt fastholdelse i personlig hygiejne, og hvilket skema skal udfyldes?

I hygiejnesituationer skal man sørge for at varetage borgerens grundlæggende behov med respekt for og hensyn til borgerens selvværd og livsførelse. Som udgangspunkt er det frivilligt for borgeren, om denne ønsker hjælp til personlig hygiejne.

Personalet kan træffe beslutning om, kortvarigt, at fastholde borgeren i personlig hygiejne-situationer, hvis det er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed og værdighed. Indgrebet skal indberettes.

Personalelederen skal, på baggrund af indberetningen, vurdere, om det er sandsynligt, at der vil blive behov for, kortvarigt, at fastholde borgeren igen, og der derfor er behov for at bede kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse om tilladelse til kortvarig fastholdelse.

Personalelederen er forpligtet til at bede kommunalbestyrelsen om en sådan afgørelse om tilladelse, hvis der er anvendt kortvarig fastholdelse mere end én gang inden for 6 måneder over for den pågældende person.

Kommunalbestyrelsen kan, efter forespørgsel fra personaleleder, træffe afgørelse om personalet, kortvarigt, kan fastholde en person i personlig hygiejne-situationer for en periode på 12 måneder. Indgrebet skal indberettes.

I forbindelse med kommunalbestyrelsens afgørelse om kortvarig fastholdelse af borgeren anvendes skema 3, hvorefter registrering og indberetning sker via skema 1 A samt bilag 1.

Magtanvendelsesskemaer til indberetning

 

Hvordan vurderes forudsætningen for at forstå et informeret samtykke hos borgere med udviklingshæmning?

Samtykke

Hvis borgeren ikke kan eller vil samtykke, kan særlige døråbnere, stofseler, tryghedsskabende velfærdsteknologi, flytning, kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer kun bruges, når kommunen har truffet afgørelse om/givet tilladelse til det (forhåndsgodkendelse), og indgrebet skal indberettes.

Et gyldigt samtykke kræver, at vedkommende er habil i forhold til det, som vedkommende har samtykket i. Vurderingen af den enkeltes habilitet beror på en konkret vurdering af personens fysiske og psykiske tilstand.

Vurderingen beror på, om man, på baggrund af den enkeltes udvikling og dømmekraft, kan antage, at pågældende har tilstrækkelig forståelse for betydningen af egne og andres handlinger. Der kan ikke opstilles absolutte grænser, idet vurderingen også er afhængig af foranstaltningens karakter og intensitet.

Et samtykke kan gives udtrykkeligt. Det vil sige, at der klart gives udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling (mundtligt eller skriftligt). Samtykket kan også være stiltiende. Det vil sige, at den enkeltes signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke. Det skal her bemærkes, at samtykke ikke kan opnås ved passivitet.

Læs om samtykke på side 12 i håndbogen til fagpersoner

Hvor ofte skal en samtykkeerklæring fornyes?

Der fremgår ingen tidshorisont på samtykkeerklæringer, hverken i lovtekst eller vejledning (bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter lov om social service).

I vejledningen om magtanvendelse kap. 3, der vedrører omsorgspligt og samtykke, er udgangspunktet for indsatser ”princippet om den personlige friheds ukrænkelighed”. Dette indebærer, at hjælp, efter serviceloven, som udgangspunkt forudsætter, at den pågældende borger er indforstået med at modtage hjælpen.

Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb på retsinformation.dk

Gyldigheden af et samtykke forudsætter, at samtykket foreligger, inden den handling eller undladelse, der er givet samtykke til, udføres. Ligesom det er en forudsætning, at vedkommende forstår, hvad samtykket indebærer.

Ud fra dette princip er gyldigheden af en samtykkeerklæring kun gældende, i det omfang borgeren fortsat samtykker inden en konkret handling. Hvis borgeren modsætter sig handlingen, foreligger der ikke et udtrykkeligt samtykke længere.

 

Er der lovhjemmel til at benytte sengehesten på sengen for at sikre borgerens fysiske sikkerhed samt forhindre, at borgeren falder ud af sengen?

Brug af sengehest er ikke omfattet af magtanvendelsesreglerne. Man kan derfor ikke anvende sengehest, såfremt borgeren ikke samtykker. Samtykker borger ikke til anvendelse af sengehest, kan fx tryghedsskabende velfærdsteknologi, herunder trædemåtter, alarmer eller GPS være et alternativ.

Læs om samtykke på side 12 i håndbogen til fagpersoner

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

Ved bestemmelserne i servicelovens kap. 24a er brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi en magtanvendelse og kræver kommunal forhåndsgodkendelse. Ved bestemmelserne i servicelovens kap. 24b er brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi ikke magtanvendelse, og beslutningen om brug af teknologien træffes af personaleleder.

Samtidig med dette gælder pligten til at undgå omsorgssvigt stadig, uanset om den pågældende borger samtykker i den konkrete indsats. Samtykker borgeren ikke, og er det nødvendigt at handle mod den pågældendes vilje for at undgå personskade, tingsskade eller for at varetage den pågældendes omsorg, sikkerhed eller værdighed, kan omsorg i form af indgreb i den personlige frihed kun ydes i overensstemmelse med reglerne i servicelovens afsnit VII om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne.

 Læs håndbogen til fagpersoner

Hvem skal indberetningsskemaerne sendes til, og hvem skal godkende disse?

Magtindberetninger skal ikke sendes til Social- og Boligstyrelsen.

Når alle registreringer er foretaget af medarbejderne, skal personalelederen indberette skemaerne ved at sende dem til kommunen.

Indberetning til kommunalbestyrelsen har til formål at gøre det personrettede tilsyn opmærksomt på, hvor mange magtanvendelser, der foretages over for den enkelte borger, med henblik på at foretage en løbende vurdering af, om der skal foretages en ændring af kommunalbestyrelsens hjælp og indsatser over for borgeren, samt på ældreområdet til brug for kommunalbestyrelsens driftsorienterede tilsyn.

Indberetning til tilsynet (socialtilsynet på socialområdet og kommunalbestyrelsen på ældreområdet) har til formål at skabe grundlag for tilsynets vurdering af det enkelte botilbud. Således skal tilsynet påse, om indberetningerne af magtanvendelse giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser.

Det er den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet (på socialområdet det relevante socialtilsyn som tilbuddet er underlagt), der er underlagt ansvaret.

Læs mere om socialtilsynet 

Hvordan skal månedlig og daglig indberetning forstås ift. forhåndsgodkendte indgreb og akutte indgreb?

Den daglige registrering:
"Registrering af indgreb efter servicelovens kapitel 24-24 b samt registrering af magtanvendelse uden hjemmel og af indgreb, som er foretaget som led i nødværge og nødret, skal foretages straks og senest tre dage efter, at indgrebet har fundet sted. Registreringerne indberettes månedligt af personalelederen”.

 Den månedlige indberetning:
”Perioden på op til 31 dage hænger sammen med, at registreringer skal indberettes en gang om måneden”.

 Læs kapitel 14 under ”Frister og indberetningsskemaer” i vejledningen på retsinformation.dk

Hvilke skemaer skal udfyldes?

Alle skemaer ligger på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Skemaer til indberetning

Følgende skemaer er gældende fra 1. januar 2020:

Skema 1 a: Handicapområdet. Registrering og indberetning af akut og forhåndsgodkendt magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter servicelovens kap. 24 og 24 a (§§ 124 c, 124 d, 125, 128, 128 b, 128 c og 136 a) samt indgreb foretaget i nødret og nødværge)

Skema 1 b: Demensområdet. Registrering og indberetning af akut og forhåndsgodkendt magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter servicelovens kap. 24 og 24 b (§§ 124 c, 124 d, 125, 128, 128 b, 128 c, 136 c og 136 d) samt indgreb foretaget i nødret og nødværge)

Bilag 1, skema 1 a og 1 b: Registrering og indberetning af indgreb på baggrund af kommunal afgørelse

Skema 2: Indberetning af flytning uden samtykke efter servicelovens kapitel 24 og 24 b (§§ 129, 129 a og 136 f)

Skema 3: Anmodning om kommunal afgørelse (forhåndsgodkendelse) om magtanvendelse efter servicelovens kapitel 24 og 24 a (§§ 125, 128, 128 b, 128 c og § 136 a, stk. 3)

Skema A: Indstilling til afgørelse om iværksættelse af indgreb foretaget af lederen eller dennes stedfortræder efter servicelovens §§ 137 g – 137 j

Skema B: Registrering og indberetning af indgreb foretaget efter servicelovens § 137 g – 137 j

Skema C: Indberetning af indgreb efter servicelovens §§ 137 g - 137 j ved månedens udgang.

Hvornår skal der være en forhåndsgodkendelse?

Hvis borgeren ikke kan samtykke, kan stofseler kun bruges, når kommunen har truffet afgørelse om/givet tilladelse til det (forhåndsgodkendelse), og indgrebet skal indberettes.

Et gyldigt samtykke kræver, at vedkommende er habil i forhold til det, som vedkommende har samtykket i. Vurderingen af den enkeltes habilitet beror på en konkret vurdering af personens fysiske og psykiske tilstand. Vurderingen beror på, om man på baggrund af den enkeltes udvikling og dømmekraft kan antage, at pågældende har tilstrækkelig forståelse for betydningen af egne og andres handlinger.

Der kan ikke opstilles absolutte grænser, idet vurderingen også er afhængig af foranstaltningens karakter og intensitet. Et samtykke kan gives udtrykkeligt, det vil sige, at der klart gives udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling (mundtligt eller skriftligt).

Samtykket kan også være stiltiende. Det vil sige, at den enkeltes signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke. Det skal her bemærkes, at samtykke ikke kan opnås ved passivitet.

Læs mere i håndbogen til fagpersoner på side 25

Er brug af stofbælte §128 en magtforanstaltning, når borgeren har givet mundtligt samtykke?

Det afgørende er, om borgerens samtykke vurderes som gyldigt. Hvis der vurderes, at borgerens samtykke er gyldigt, er der ikke tale om magtanvendelse. Hvis der vurderes, at borgerens samtykke ikke er gyldigt, er der tale om magtanvendelse, og alle hændelser med anvendelse af stofseler skal derfor indberettes.

Et gyldigt samtykke kræver, at vedkommende er habil i forhold til det, vedkommende har samtykket i. Vurderingen af den enkeltes habilitet beror på en konkret vurdering af personens fysiske og psykiske tilstand.

Vurderingen beror på, om man på baggrund af den enkeltes udvikling og dømmekraft kan antage, at pågældende har tilstrækkelig forståelse for betydningen af egne og andres handlinger.

Der kan ikke opstilles absolutte grænser, idet vurderingen også er afhængig af foranstaltningens karakter og intensitet. Et samtykke kan gives udtrykkeligt. Det vil sige, at der klart gives udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling (mundtligt eller skriftligt).

Samtykket kan også være stiltiende. Det vil sige, at den enkeltes signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke. Det skal her bemærkes, at samtykke ikke kan opnås ved passivitet.

Læs mere om samtykke på side 12 i håndbogen til fagpersoner 

Derudover har Social- og Boligstyrelsen udarbejdet en vejledning om brug af stofseler ‐ servicelovens § 128, som kan være behjælpelig. 

Vejledning til indberetning

Når der foreligger en forhåndsgodkendelse til brug af stofseler, skal det så registreres hver gang, at selen sættes på?

Når kommunen har truffet afgørelse (Forhåndsgodkendelse) – det vil sige givet tilladelse til det brug af stofseler - skal indgrebet registreres og indberettes på skema 1 a eller 1 b og bilag 1. Der skal ske registrering og indberetning, hver gang selen påsættes uden et gyldigt samtykke fra borgeren.

Den første gang i en måned indgrebet benyttes, skal der registreres i skema 1 a eller 1 b. De efterfølgende gange indgrebet benyttes inden for den samme måned, registreres det i bilag 1. Skema 1a eller 1b og bilag 1 indberettes samlet ved månedens udgang. Ved den næste måneds begyndelse startes der forfra på et nyt skema 1 a eller 1b og bilag 1

Det er personalet på tilbuddet, der registrerer indgrebet, og ligeledes lederen på tilbuddet, der indberetter til kommunen. Dette uanset, om borgeren kommer fra et botilbud eller hjemme fra forældre.

Derudover har Social- og Boligstyrelsen udarbejdet en vejledning om brug af stofseler, som kan være behjælpelig:

Vejledning om brug af stofseler ‐ servicelovens § 128

 

Må der sættes lås på hegn?

Ankestyrelsen vurderer, at det er i strid med servicelovens regler om magtanvendelse ved brug af særlig døråbner på en dør, som ikke er en yderdør. 

Ankestyrelsen vurderer desuden, at der ikke er lovhjemmel til opsætning af et aflåst hegn omkring en afdeling, når der ikke på anden måde er uhindret mulighed for at forlade afdelingen. Det betyder, at der ikke er lovhjemmel til at aflåse en havelåge.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi (SEL § 128 b) kan være et alternativ, eksempelvis i form af en personlig alarm, så personalet ved, hvornår den pågældende går, og kan opspore borgeren igen. Dog kræver det, at der er risiko for personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko, jf. dog § 136 e.

Læs mere i vejledningens kapitel 10 på retsinformation.dk 

Hvor findes der en liste over de forskellige tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger?

Demensområdet:
Personalet kan som led i omsorgen anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende modsætter sig anvendelsen. Anvendelsen kan ske akut, det vil sige uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Indgrebet har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Handicapområdet:
Anvendelsen kan ikke ske akut, der skal foreligge en forhåndsgodkendelse, hvis § 128 b skal anvendes.

For begge gælder, at det kun er de velfærdsteknologiske løsninger, der er oplistet i den gældende bekendtgørelse, der kan anvendes.

På Social- og Boligstyrelsens hjemmeside under Magtanvendelse finder du et link til Rådet for tryghedsskabende velfærdsteknologi, der udarbejder indstillinger til Social- og Ældreministeriet om, hvilke velfærdsteknologiske løsninger der skal kunne anvendes efter servicelovens §§ 128 b (Handicap) og 136 e (Demens).

På rådets hjemmeside er der link til den opdaterede bekendtgørelse.

Rådet for tryghedsskabende velfærdsteknologi

Må der anvendes babyalarmer?

I forhold til oversigten over tryghedsskabende velfærdsteknologi, der må anvendes, jf. servicelovens voksenbestemmelser om magtanvendelse, er brug af babyalarmer ikke udelukket.

Rådet for tryghedsskabende velfærdsteknologi har diskuteret brugen af babyalarmer eller andre alarmer, der auditivt overvåger borgeren.

Rådet finder, at det vil være sjældent, at en babyalarm vil være den rette løsning. Dette skyldes, at den vil overvåge alle borgerens lyde/aktiviteter, og ikke kun give signal, når borgeren begynder at råbe og derved vækker de andre beboere. Det væsentlige her er proportionalitetsprincippet. Står det, man vil undgå, mål med indgrebet? 

Det bør altid undersøges, om en anden (mindre indgribende) monitorering af borgeren vil kunne anvendes. Der, hvor det vurderes, at det ikke er tilfældet, og hvor det vurderes nødvendigt af hensyn til at undgå personskade, tingsskade eller til at varetage den pågældende borgers omsorg, sikkerhed eller værdighed, kan en auditiv alarm (babyalarm) tages i anvendelse.

Hvis borgeren bevæger sig ud af sengen eller ligger meget uroligt i sengen i forbindelse med disse anfald, så kan en bevægelsessensor måske være relevant og mindre indgribende?

Tilbyder Social- og Boligstyrelsen undervisning i magtanvendelsesreglerne?

Social- og Boligstyrelsen tilbyder desværre ikke undervisning i magtanvendelsesreglerne, men du kan se eller gense webinaret om magtanvendelse, der blev afholdt i november 2020.

Webinaret giver en introduktion til reglerne om magtanvendelse og inspiration til, hvordan magtanvendelse kan forebygges - og samtidig også et indblik i borgeres perspektiv på brug af magt. 

Socialstyrelsens webinar om magtanvendelse