Dialogredskabet - samtaleteknik ved mødet

Et møde om forældrepålæg kan være anspændt for både myndighedssagsbehandleren og forældrene. Som sagsbehandler kan du med fordel overveje dine strategier og tilgange i samtalen. Brug fx teknikken MI og modellen FIF.

Kommunikation kan have stor betydning for et mødes forløb. Det gælder i høj grad også mødet om forældrepålæg, hvor situationen kan være svær og anspændt for både myndighedssagsbehandleren og forældrene. 

God og effektiv kommunikation tager udgangspunkt i, at der er overensstemmelse imellem det budskab, som afsenderen giver, og det budskab som modtageren hører.

I kommunikationen om forældreansvar, handlepligter og forældrepålæg, kan det være en fordel at anvende samtaleteknikker, der både understøtter en effektiv kommunikation, og som motiverer til ændret adfærd hos forældrene.

Motiverende interview

Fx kan man anvende nogle centrale principper fra samtaleteknikken Motiverende Interview (MI), hvor man udviser empati og medfølelse og hele tiden inddrager forældrenes perspektiv og løsningsmuligheder på situationen. 

Kommunikationsprocessen tager først og fremmest udgangspunkt i, at myndigheds­sagsbehandleren gennem samtalen er empatisk og lyttende, accepterende (overfor forældrene, men ikke nødvendigvis deres adfærd), nysgerrig og nærværende.

Et væsentligt princip i samtaleteknikken MI er, at den professionelle forsøger at undgå at give gode råd, men i stedet lader borgeren (her forældrene) komme med deres egne løsningsforslag til at ændre en adfærd.

FIF - Fremkald, Informer, Fremkald

Hvis man alligevel gerne vil give forældrene noget information, som man tror, vil være gavnligt, kan man eventuelt anvende modellen: Fremkald, Informer, Fremkald (FIF).

Her spørger man først, hvad forældrene selv ved om emnet (fremkald). Derefter giver myndighedssagsbehandleren forældrene en lille bid af informationen (informer). Som det tredje trin stiller sagsbehandleren forældrene et åbent spørgsmål, som fx ”Hvad tænker du om det?” Processen kan fortsætte, idet der hele tiden veksles mellem positionerne.

Nedenfor kan du se et eksempel på FIF-modellen i praksis, en uddybet beskrivelse af modellen og en beskrivelse af forskellige punkter og overvejelser, det er godt at være opmærksom på i forbindelse med mødet. 

Her er et eksempel på, hvordan man som sagsbehandler kan have en dialog efter FIF-modellen:

Sagsbehandler: ”Er det okay, hvis vi lige taler lidt om, hvordan kriminalitet kan være smittende?”

Forælder: "Ja, det er fint.”

Sagsbehandler: ”Er det noget, du ved noget om – det der med en smitteeffekt?”

Forælder: ”Jeg har hørt noget om, at man kan blive mere kriminel af at være i fængsel. Men ingen af Alis venner har jo været i fængsel.”

Sagsbehandler: ”På den ene side synes du ikke, Alis venner er så gale – de er i hvert fald ikke i fængsel, og på den anden side har du hørt noget om det der med smitte. Det, jeg også kan fortælle, er, at man som ung kan have nogle rigtig gode venner, som man snakker med og har det rigtig godt sammen med, men som også laver noget kriminelt, og så er det rigtig svært at stå imod, og ikke gå med vennerne og selv lave noget kriminelt, selvom man egentlig er en god dreng. Hvad tænker du om det?”

Forælder: ”Alis venner er meget høflige, og Ali er meget glad for dem, men jeg vil jo ikke have, at han får problemer i fremtiden på grund af dem.”

Sagsbehandler: "Alis fremtid er vigtig for dig – du vil have at han får de bedste muligheder.”

Forælder: "Ja, han er min søn og sådan en god dreng. Han skal have den bedste fremtid.”

Sagsbehandler: "Du kan blive bekymret for, om nogen, fx hans venner, står i vejen for at han får den fremtid.”

... og samtalen fortsætter på denne måde.

ed FIF-modellen giver man information og inddrager samtidig hele tiden forældrene, så informationen giver mening for dem.

I ovenstående eksempel kaldes de sidste sætninger, som sagsbehandleren siger, for refleksioner (”Alis fremtid er vigtig for dig – du vil have at han får de bedste muligheder” og ”Du kan blive bekymret for, om nogen, fx hans venner, står i vejen for at han får den fremtid”).

Refleksioner betyder noget særligt i denne sammenhæng: Det, der sker. er, at sagsbehandleren sætter ord på det, han/hun tror, forældrene tænker, oplever eller føler. Refleksioner bruges til at bekræfte og udvise empati for borgeren, og det får tit borgeren til at tale mere.

Styrende, guidende, rummende

De samtaler, en sagsbehandler har, befinder sig indenfor et spektrum. Nogle gange er sagsbehandleren meget direktiv (dvs. styrende), nogle gange mere guidende og andre gange mere følgende (rummelig).

I nogle samtaler når sagsbehandleren at være alle tre ting. I en samtale om forældrepålæg skal man fx være styrende, når man fortæller om, hvordan loven er, og hvilke forpligtelser man har som professionel og som forælder.

Når det kommer til de konkrete adfærdsændringer, kan man være mere guidende og motiverende og forsøge at fremkalde forældrenes indre motivation og italesætte løsningsmuligheder, som kommer fra dem selv.

Og nogle gange skal man rumme og være empatisk overfor forældre, der sidder i en svær situation og er følelsesmæssigt berørte (fx hvis forældrene har oplevet traumatiske krigsbegivenheder, dødsfald i familien m.m.).

Mens samtalen foregår, kan det være godt at være opmærksom på, hvad der sker undervejs, og hvor man selv skal være henne på det spektrum:

Styrende tilgang

Man har en styrende tilgang, når man fx: 

  • Oplyser
  • Underviser
  • Styrer
  • Giver hjemmeopgaver

Guidende tilgang

Man har en guidende tilgang, når man fx:

  • Inddrager
  • Bruger forældrenes forslag
  • Bruger modellen FIF

Følgende tilgang

Man har en følgende tilgang, når man fx er:

  • Nærværende
  • Lyttende
  • Rummelig
  • Empatisk

Myndighedssagsbehandleren kan forberede sig på samtalen ved at nedskrive emner og spørgsmål, som man gerne vil have kommer i spil på mødet.

Filmmaterialet vil eventuelt kunne anvendes til at åbne op for samtalen om et emne ved at spørge ind til, hvad Zena, Jamil og Alis forældre kan gøre for at løse deres børns problemer.

Punkter til mødets indledning og rammesætning kan fx være:

  • Velkomst
  • Præsentation af deltagere
  • Formålet med mødet
  • Mødets tidsramme
  • Dagsorden for mødet
  • Oplysning om, at fagpersoner og tolk har tavshedspligt

Starten på mødet

Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt at have ekstra kopier af indkaldelsesbrevet og informationsskrivelsen med til mødet. 

Myndighedssagsbehandleren kan i starten af mødet præcisere, at kommunen vurderer, at forældrene, eventuelt med støtte fra kommunen, er i stand til at varetage forældreansvaret, og at kommunen ønsker et samarbejde med henblik på at afhjælpe barnets problemer.

Hermed kan myndighedssagsbehandleren også over for forældrene få fortalt, at kommunen ikke på det pågældende tidspunkt har til hensigt at anbringe barnet uden for hjemmet.

Vigtige budskaber til forældrene

Det er vigtigt, at forældrene forstår budskabet om, at kommunen gerne vil samarbejde med forældrene om barnets udvikling, og at målet ikke er at tage børnene fra dem.

Der kan på mødet med fordel arbejdes hen mod, at myndighedssagsbehandler og forældre har den samme forståelse af barnets eller den unges problemer og kommunens bekymring for barnet eller den unge.

Ønsker myndighedssagsbehandleren at lægge sig op ad principperne bag Motiverende Interviews, bør samtalen om barnets problemer tilrettelægges således, at det er forældrene selv, der erkender og italesætter, at der er behov for, at de selv ændrer adfærd for at afhjælpe deres barns problemer.

Forventningsafstemning og aftalepapir

Mødets forløb kan afhænge af, om forældrene har forberedt sig til mødet. Myndighedssagsbehandleren kan fx spørge til, om forældrene har læst informationsskrivelsen og set filmen og hvad de tænker om filmen.

Hvis forældrene ikke har set filmen inden mødet, kan man med fordel opfordre dem til at se filmen efter mødet, hvis der ikke er tid til at se filmen til det konkrete møde.

Et opmærksomhedspunkt for myndighedssagsbehandleren kan være, at al adfærd (også den der er uhensigtsmæssig) er funktionel. Forældre agerer, som de gør, fordi det for dem tjener et formål. Forældre vil ofte have behov for at blive mødt med empati og forståelse for deres adfærd og reaktioner.

Er det muligt at nå til enighed om pligter og opgaver, som forældrene skal løfte for at afhjælpe barnets problemer, kan der laves et aftalepapir, der konkret angiver de aftalte pligter og opgaver.

I forlængelse heraf kan myndighedssagsbehandleren i forhold til de enkelte pligter og opgaver konkretisere, hvad der forventes af forældrene, og hvornår kommunen vurderer, at pligterne er opfyldt.

Overvejelser for sagsbehandleren

Myndighedssagsbehandleren kan løbende sikre sig, at fagpersoner og forældre har samme forståelse af mødet ved at invitere forældrene til at fortælle, hvad de har forstået fx om vigtigheden af at følge barnet i skole, hvad det vil sige at holde løbende kontakt med lærerne om barnets udvikling eller følge barnet til en fritidsaktivitet.

Myndighedssagsbehandleren kan her med fordel inddrage principperne fra samtaleteknikken MI.

Mødet kan eventuelt afsluttes med, at eventuelle aftaler (fx nedskrevet i et aftalepapir), gennemgås med forældrene og en eventuel tolk. Myndighedssags­behandleren kan sikre, at forældrene har forstået aftalerne ved at bede dem opsummere hvilke aftaler, der er indgået.

Hvis samarbejde ikke er muligt

Myndighedssagsbehandleren kan under mødet erfare, at forældrene ikke ønsker at samarbejde, og at det derfor ikke vil være muligt at nå frem til aftaler om handlepligter og opgaver.

Her kan myndighedssagsbehandleren vælge at fokusere på, at forældrene bliver informeret om det forældrepålæg, som kommunen overvejer at give forældrene.

Myndighedssagsbehandleren skal dog være opmærksom på, at formålet med et forældrepålæg er, at forældrene ændrer adfærd. Der skal derfor fortsat arbejdes med at motivere forældrene til at ændre adfærd.

Senest opdateret 13-06-2017

Kontakt

Annie Gaardsted Frandsen
Specialkonsulent

Kontakt

Rebecca Degn í Haraldsstovu
Fuldmægtig