Punkter til mødets indledning og rammesætning kan fx være:
- Velkomst
- Præsentation af deltagere
- Formålet med mødet
- Mødets tidsramme
- Dagsorden for mødet
- Oplysning om, at fagpersoner og tolk har tavshedspligt
Starten på mødet
Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt at have ekstra kopier af indkaldelsesbrevet og informationsskrivelsen med til mødet.
Myndighedssagsbehandleren kan i starten af mødet præcisere, at kommunen vurderer, at forældrene, eventuelt med støtte fra kommunen, er i stand til at varetage forældreansvaret, og at kommunen ønsker et samarbejde med henblik på at afhjælpe barnets problemer.
Hermed kan myndighedssagsbehandleren også over for forældrene få fortalt, at kommunen ikke på det pågældende tidspunkt har til hensigt at anbringe barnet uden for hjemmet.
Vigtige budskaber til forældrene
Det er vigtigt, at forældrene forstår budskabet om, at kommunen gerne vil samarbejde med forældrene om barnets udvikling, og at målet ikke er at tage børnene fra dem.
Der kan på mødet med fordel arbejdes hen mod, at myndighedssagsbehandler og forældre har den samme forståelse af barnets eller den unges problemer og kommunens bekymring for barnet eller den unge.
Ønsker myndighedssagsbehandleren at lægge sig op ad principperne bag Motiverende Interviews, bør samtalen om barnets problemer tilrettelægges således, at det er forældrene selv, der erkender og italesætter, at der er behov for, at de selv ændrer adfærd for at afhjælpe deres barns problemer.
Forventningsafstemning og aftalepapir
Mødets forløb kan afhænge af, om forældrene har forberedt sig til mødet. Myndighedssagsbehandleren kan fx spørge til, om forældrene har læst informationsskrivelsen og set filmen og hvad de tænker om filmen.
Hvis forældrene ikke har set filmen inden mødet, kan man med fordel opfordre dem til at se filmen efter mødet, hvis der ikke er tid til at se filmen til det konkrete møde.
Et opmærksomhedspunkt for myndighedssagsbehandleren kan være, at al adfærd (også den der er uhensigtsmæssig) er funktionel. Forældre agerer, som de gør, fordi det for dem tjener et formål. Forældre vil ofte have behov for at blive mødt med empati og forståelse for deres adfærd og reaktioner.
Er det muligt at nå til enighed om pligter og opgaver, som forældrene skal løfte for at afhjælpe barnets problemer, kan der laves et aftalepapir, der konkret angiver de aftalte pligter og opgaver.
I forlængelse heraf kan myndighedssagsbehandleren i forhold til de enkelte pligter og opgaver konkretisere, hvad der forventes af forældrene, og hvornår kommunen vurderer, at pligterne er opfyldt.
Overvejelser for sagsbehandleren
Myndighedssagsbehandleren kan løbende sikre sig, at fagpersoner og forældre har samme forståelse af mødet ved at invitere forældrene til at fortælle, hvad de har forstået fx om vigtigheden af at følge barnet i skole, hvad det vil sige at holde løbende kontakt med lærerne om barnets udvikling eller følge barnet til en fritidsaktivitet.
Myndighedssagsbehandleren kan her med fordel inddrage principperne fra samtaleteknikken MI.
Mødet kan eventuelt afsluttes med, at eventuelle aftaler (fx nedskrevet i et aftalepapir), gennemgås med forældrene og en eventuel tolk. Myndighedssagsbehandleren kan sikre, at forældrene har forstået aftalerne ved at bede dem opsummere hvilke aftaler, der er indgået.
Hvis samarbejde ikke er muligt
Myndighedssagsbehandleren kan under mødet erfare, at forældrene ikke ønsker at samarbejde, og at det derfor ikke vil være muligt at nå frem til aftaler om handlepligter og opgaver.
Her kan myndighedssagsbehandleren vælge at fokusere på, at forældrene bliver informeret om det forældrepålæg, som kommunen overvejer at give forældrene.
Myndighedssagsbehandleren skal dog være opmærksom på, at formålet med et forældrepålæg er, at forældrene ændrer adfærd. Der skal derfor fortsat arbejdes med at motivere forældrene til at ændre adfærd.