FAQ - Spørgsmål og svar om det sociale frikort

Spørgsmål: Er der aldersbegrænsning på, hvem der kan få et socialt frikort?
Svar: Man skal være fyldt 18 år for at kunne få et socialt frikort.

Skal man bo i Danmark for at få socialt frikort?
Svar: For at kunne få et socialt frikort skal man opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Borgeren skal dermed have opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. EU/EØS-borgere er undtaget fra opholdskravet for at få uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis de har ret til hjælpen i henhold til EU-reglerne.

Spørgsmål: Kan borgere med alkoholmisbrug få et socialt frikort?
Svar: Ja, hvis borgeren opfylder kriterierne for at få socialt frikort. Alkoholmisbrug betragtes imidlertid ikke i sig selv som en social problemstilling, og der skal således altid foretages en konkret og individuel vurdering af, om borgeren er i målgruppen for afsnit V i lov om social service (serviceloven) og desuden opfylder de øvrige visitationskriterier.

Spørgsmål: Kan pensionister og førtidspensionister få et socialt frikort?
Svar: Både personer, der modtager folkepension og førtidspension, kan få et socialt frikort, hvis de samtidig opfylder kriterierne for at få et socialt frikort.

Kan borgere, der deltager i aktiveringstilbud i kommunen få et socialt frikort?
Svar: Ja, hvis borgeren opfylder kriterierne for at få et socialt frikort.

Kan borgere i ressourceforløb få et socialt frikort?
Svar: Ja, hvis borgeren opfylder kriterierne for at få et socialt frikort.

Kan man få et socialt frikort, hvis man er selvstændig? 
Borgere kan godt have egen virksomhed og blive visiteret til socialt frikort samtidig. Men det er ikke muligt at benytte et socialt frikort ifm. indtægt fra egen selvstændig virksomhed. Det sociale frikort kan udelukkende benyttes ifm. arbejde i en virksomhed med et dansk CVR-nummer.

Spørgsmål: Hvor skal man som borger henvende sig for at få mere information om ordningen? 
Svar: Det er kommunerne, der visiterer til og udsteder sociale frikort, og man skal derfor henvende sig til sin handlekommune, hvis man er interesseret i at vide mere om ordningen og/eller at få et socialt frikort. Da kommunerne er organiseret forskelligt, er det ikke muligt at sige, præcist hvor i kommunen, der udstedes sociale frikort. I de fleste kommuner vil enten socialforvaltningen, beskæftigelsesforvaltningen eller borgerservice kunne hjælpe.

Spørgsmål: Findes der et ansøgningsskema til ordningen, som kommunerne kan uddele til borgere? 
Svar: Det er kommunernes eget ansvar at udarbejde et ansøgningsskema.

Spørgsmål: Kan borgere forhåndsvisiteres til socialt frikort? 
Svar: Nej. Kommunen må ikke sagsbehandle og/eller indhente oplysninger om en borger for at vurdere, om vedkommende er i målgruppen for socialt frikort, medmindre borgeren har ansøgt om at få et socialt frikort. Kommunen må dog godt afdække, fx hvilke borgere der modtager indsatser og ydelser efter afsnit V i serviceloven, med henblik på at kontakte de pågældende borgere og informere om ordningen.

Spørgsmål: Skal kommuner anvende Voksenudredningsmetoden (VUM) ved visitation til socialt frikort? 
Svar: Det er op til den enkelte kommune selv at tilrettelægge sin visitationspraksis. Det er således ikke et krav, at der anvendes en specifik udredningsmetode, fx VUM, ifm. vurderingen af, om en borger opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i serviceloven.

Spørgsmål: I hvilken kommune skal borgeren søge om socialt frikort, hvis borgeren bor på et forsorgshjem/botilbud uden for sin handlekommune? 
Svar: Det er borgerens handlekommune, der visiterer til og udsteder socialt frikort.

Spørgsmål: Skal man søge om at få forlænget sit sociale frikort ved årsskiftet? 
Svar: Nej. Alle, der ved årsskiftet har et socialt frikort, vil automatisk få frikortet videreført i det efterfølgende år. Kommunerne gennemfører mindst hvert andet år kontrol af borgere, der har et socialt frikort, for at sikre, at de fortsat opfylder kriterierne for at have et socialt frikort. Såfremt en borger ikke længere opfylder kriterierne, deaktiveres borgerens sociale frikort, og borgeren kan dermed ikke længere anvende frikortet.

Spørgsmål: Hvordan finder man et job med socialt frikort? 
Svar: Man skal selv søge et arbejde, ligesom alle andre. Nogle steder kan kommunen hjælpe. Det er vigtigt at fortælle den kommende arbejdsgiver, at man gerne vil bruge sit sociale frikort ifm. ansættelsen. Arbejdsgiveren skal nemlig være villig til at indberette lønnen til www.socialtfrikort.dk, i stedet for at indberette lønnen til eIndkomst, som normalt.

Hvis man mangler inspiration til at lave en ansøgning, kan man fx kigge i dette materiale, som Cabi har udarbejdet til borgere med socialt frikort. 
CV-værktøj til jobsøgning med socialt frikort (Cabi)

Spørgsmål: Hvilke job kan man få med socialt frikort? 
Svar: Der er ingen begrænsninger for, hvilke typer af opgaver og jobs, der kan aflønnes gennem socialt frikort. Der kan fx være tale om:

• Serviceopgaver (gå til hånde)
• Pakke- og lagerarbejde
• Rengøring og oprydning – inde og ude
• Mindre håndværksopgaver
• Kørsel
• Kantinearbejde
• Kundebetjening.

Spørgsmål: Hvornår skal virksomheden oprette ansættelsen?
Svar: Virksomheden skal oprette ansættelsen, før arbejdet begynder, for at sikre sig, at der er tilstrækkeligt rådighedsbeløb på borgerens frikort. Det er muligt at redigere i en ansættelse op til 30 dage efter ansættelsens slutdato. Ved ansættelsens ophør, skal arbejdsgiveren sikre, at det er det korrekte beløb, der er indberettet til www.socialtfrikort.dk.

Spørgsmål: Kan man bruge det sociale frikort til flexjob? 
Svar: Nej. Sociale frikort kan kun anvendes til ordinært og ustøttet arbejde. Flexjob regnes for støttet beskæftigelse, idet der gives et tilskud til borgerens løn.

Spørgsmål: Kan man som privatperson ansætte en borger på socialt frikort? 
Svar: Nej. Arbejdsgiveren skal have et dansk CVR-nummer for at kunne ansætte en borger med socialt frikort.

Spørgsmål: Hvordan skal virksomheder registrere den løn, der er tjent med brug af socialt frikort? 
Svar: Lønudbetalinger skal indberettes til en særskilt IT-løsning, der er lavet til socialt frikort-ordningen:

IT-løsningen tilgås gennem www.socialtfrikort.dk

Løn, der er optjent med brug af et socialt frikort, må ikke indberettes til eIndkomst, da indtægten dermed ikke vil være omfattet af ordningen med socialt frikort.

Spørgsmål: Er arbejdsgivere forpligtede til at ansætte borgere med socialt frikort? 
Svar: Nej. Det er frivilligt at ansætte borgere med socialt frikort. Det skal aftales mellem borgeren og den potentielle arbejdsgiver, at arbejdsgiveren indberetter borgerens indtægt til it-løsningen på www.socialtfrikort.dk, således at borgeren kan anvende sit sociale frikort i forbindelse med ansættelsen.

Spørgsmål: Kan løn, der er optjent med brug af socialt frikort, udbetales kontant? 
Svar: Ja, arbejdsgiveren skal blot sørge for at indberette beløbet til it-løsningen på www.socialtfrikort.dk.

Spørgsmål: Anbefales virksomhederne at anvende honorar eller timelønsbetaling? 
Svar: Begge dele er muligt, og det er derfor en beslutning, som virksomheden og borgeren skal træffe.

Spørgsmål: Er der regler for lønniveauet for det arbejde, som borgere løser med brug af socialt frikort? 
Svar: Der er ikke regler for lønniveauet, medmindre der er en overenskomstbestemt mindsteløn på området. I så fald skal denne følges. Borgeren og arbejdsgiveren skal selv aftale lønnen/honorarets størrelse inden for rammerne heraf.

Spørgsmål: Hvor mange timer skal borgeren arbejde? 
Svar: Der er ingen regler eller krav om antallet af timer.

Spørgsmål: Hvad sker der, hvis man når beløbsgrænsen på 44.691 kr. (2026-niveau)? 
Svar: Når en person med socialt frikort har tjent 44.691 kr. (2026-niveau) i et kalenderår, vil vedkommendes efterfølgende indtægt være skattepligtig, ligesom indtægten vil blive modregnet i borgerens eventuelle offentlige ydelser. Det er derfor ikke muligt at registrere indtægt, der får borgerens samlede indtægt til at overstige beløbsgrænsen, i It-løsningen på www.socialtfrikort.dk. Al øvrig indtægt skal i stedet indberettes til eIndkomst.

Spørgsmål: Kan allerede udført arbejde og lønnede timer konverteres til socialt frikort? 
Svar: Nej. Det sociale frikort kan kun anvendes ifm. indtægt, der er opnået efter visitation til ordningen.

Spørgsmål: Hvordan optjenes og udbetales feriepenge, når der anvendes et socialt frikort? 
Svar: Borgere med socialt frikort optjener samtidighedsferie, hvilket betyder, at de har mulighed for at afholde feriedage med løn, i takt med at de optjener dem. Såfremt borgeren ikke afholder sine feriedage, skal der i stedet udbetales feriepenge til borgeren. Feriepengene skal medregnes som en del af borgerens indtægt på det sociale frikort og udbetales sammen med lønnen.

Spørgsmål: Skal der betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomst opnået med brug af et socialt frikort? 
Svar: Nej. Indkomsten er ikke skattepligtig, og der skal derfor ikke betales arbejdsmarkedsbidrag.

Spørgsmål: Skal der udbetales pension til borgere med et socialt frikort? 
Svar: Ja. Pensionsbidraget indgår i den indtægt, der tæller med ved brug af et socialt frikort og skal derfor registreres som en del af beløbet på www.socialtfrikort.dk. Pensionsbidraget må ikke indberettes til eIndkomst, da det i så fald kan blive modregnet i andre offentlige ydelser på linje med pensionsindbetalinger, der følger almindelig løn.

Spørgsmål: Hvad skal man gøre, hvis der er blevet trukket skat m.v. af ens indtægt? 
Svar: Man skal kontakte sin arbejdsgiver. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren indberetter lønnen korrekt til www.socialtfrikort.dk. Hvis arbejdsgiveren derimod har indberettet lønnen til eIndkomst, bliver indtægten automatisk modregnet i eventuelle offentlige ydelser, og indkomsten bliver skattepligtig. Hvis arbejdsgiveren i så fald har brug for hjælp til at trække lønnen ud af eIndkomst igen, kan de kontakte Skattestyrelsen.

Spørgsmål: Hvad skal man gøre, hvis ens indtægt er blevet modregnet i ens offentlige ydelse, fx boligstøtten? 
Svar: Man skal kontakte sin arbejdsgiver og sin handlekommune. For at det sociale frikort kan anvendes, skal arbejdsgiveren indberette lønnen til it-løsningen, der findes på www.socialtfrikort.dk. Såfremt indtægten er blevet modregnet i ens offentlige ydelse, har arbejdsgiveren formentlig indberettet lønnen til eIndkomst i stedet. Der er derfor brug for, at arbejdsgiveren trækker lønnen ud af eIndkomst igen. Dernæst skal man kontakte sin handlekommune, som forventeligt kan hjælpe med at udbetale det fulde beløb på ens offentlige ydelse. Både borgere og kommunen kan logge ind på www.socialtfrikort.dk og se hvor meget, der er tjent via det sociale frikort.

Spørgsmål: Kan man få kørselsfradrag ifm. arbejde på et socialt frikort? 
Svar: Nej. Det skyldes, at man ikke skal betale skat af indtægt, hvor der er anvendt et socialt frikort.

Spørgsmål: Skal man oplyse sin indkomst via socialt frikort på sin årsopgørelse/selvangivelse? 
Svar: Nej. Indtægt, der er opnået med brug af socialt frikort, skal ikke oplyses på skat.dk.

Spørgsmål: Har anvendelse af et socialt frikort betydning for borgeres ret til at modtage øvrige sociale indsatser og ydelser? 
Svar: Nej. Indtægt opnået ved brug af et socialt frikort modregnes ikke i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Et socialt frikort må desuden ikke erstatte øvrig støtte og tilbud til borgeren.

Spørgsmål: Skal borgere have tilbud om øvrige sociale indsatser, hvis de er i målgruppen for det sociale frikort? 
Svar: En forudsætning for at kunne blive visiteret til et socialt frikort er, at borgeren er i målgruppen for et tilbud eller en ydelse efter afsnit V i serviceloven. Dermed ligger det implicit i vurderingen af, at borgeren er i målgruppen for ordningen, at borgeren kan have gavn af en anden social indsats eller ydelse. Det er imidlertid ikke et krav for at kunne blive visiteret til ordningen, at borgeren modtager en indsats efter serviceloven.

Spørgsmål: Får ydelsesafdelingen/jobcentret i kommunen besked om den indtægt, som borgeren har fået ved brug af socialt frikort? 
Svar: Udbetalinger for arbejde med brug af et socialt frikort, fremgår ikke automatisk af kommunens ydelsessystem, idet indtægten ikke skal indberettes til eIndkomst. Hvis en kommune har behov for at vide, om en borger har et socialt frikort, og/eller hvor meget borgeren har tjent gennem ordningen, kan kommunen undersøge dette ved at indtaste borgerens cpr-nummer eller frikortnummer i it-løsningen på www.socialtfrikort.dk.

Spørgsmål: Tæller indtægt fra arbejdsdusører med i de 11.173 kr. (2026-niveau), som borgere maksimalt må have tjent for at opfylde visitationskriterierne til ordningen med socialt frikort? 
Svar: Ja. Da arbejdsdusører er ustøttet indkomst, tæller indtægten med i de 11.173 kr. (2026-niveau), som borgere maksimalt må have tjent indenfor det sidste år forud for visitationstidspunktet for at kunne blive visiteret til socialt frikort.

Spørgsmål: Kan socialt frikort bruges ifm.  løn eller arbejdsdusører opnået gennem beskyttet beskæftigelse eller særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb? 
Svar: Nej. Sociale frikort kan udelukkende bruges ifm. ordinært og ustøttet arbejde, hvor der gælder de samme ansættelsesretlige regler som i ethvert andet ansættelsesforhold.

Spørgsmål: Hvor længe gælder et socialt frikort? 
Svar: Der er ikke udløbsdato på sociale frikort. Et socialt frikort kan derfor anvendes, så længe det er aktivt, og der er et restbeløb tilbage på kortet. Alle sociale frikort bliver derfor automatisk videreført ved et årsskifte. I den forbindelse nulstilles saldoen på frikortene, hvorefter det igen er muligt at tjene op til 44.691 kr. (2026-niveau) med brug af et socialt frikort. Kommunerne gennemfører dog mindst hvert andet år kontrol af borgere, der har et socialt frikort, for at sikre, at de fortsat opfylder kriterierne for at have et socialt frikort. Såfremt en borger ikke længere opfylder kriterierne, deaktiveres borgerens sociale frikort, og borgeren kan dermed ikke længere anvende frikortet.

Spørgsmål: Hvad sker der, hvis borgeren flytter kommune, efter at have fået et socialt frikort? 
Svar: Det sociale frikort følger borgeren. Det betyder, at borgeren beholder sit sociale frikort og dermed ikke skal visiteres på ny i forbindelse med en flytning. Den kommune, som borgeren flytter fra, skal overføre ansvaret for borgerens sociale frikort til borgerens nye handlekommune via it-løsningen på www.socialtfrikort.dk. Tilflytterkommunen vil i forbindelse med en flytning få overleveret oplysninger fra fraflytterkommunen om, hvilke ydelser en borger modtager. Heri bør det fremgå, hvis borgeren har et socialt frikort. Alternativt kan tilflytterkommunen undersøge, om borgeren har et socialt frikort, ved at indtaste borgerens cpr-nummer i it-løsningen på www.socialtfrikort.dk. Her vil det fremgå, hvis borgeren har et socialt frikort.