Cykelordning for mennesker med handicap

Bo- og dagtilbuddet Musvågevej i København begyndte et cykelprojekt, hvor de anskaffede egnede ladcykler til borgerne. Samtidig havde de fundet frivillige cykelpiloter, som havde lyst til at cykle med borgerne. Det gav både frisk luft og nye oplevelser til borgere og frivillige.

Borgerne på Musvågevej oplevede, at de kom langt omkring på de nye cykler. Samtidig var cykelturene med de frivillige cykelpiloter en mulighed for, at borgerne kunne få relationer til andre mennesker, end dem, de kendte fra dagligdagen. Nogle cykelpiloter cyklede som oftest med den samme borger, mens andre cyklede med forskellige borgere.

Også personalet cyklede med borgerne. De brugte blandt andet cyklerne som transport til dagcenteret. Før tog det lang tid at få alle borgerne ind og ud af bussen. Med cyklerne oplevede personalet nu, at det var nemmere at komme omkring. Samtidig fik borgerne frisk luft på den daglige cykeltur. Også fysioterapeuterne på Musvågevej var begejstrede for det nye cykelprojekt og de sanseoplevelser, cykelturene gav borgerne.

På Musvågevej oplevede de, at mange af borgerne var rigtig glade for cykelturene. Der var mulighed for at cykle steder hen, som passede den enkelte godt.

Bo- og dagtilbuddet på Musvågevej i København for voksne borgere fra 18 år og opefter med varig nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne og autisme ville gerne finde en måde, hvorpå borgerne kunne komme ud og få nye sanseindtryk og oplevelser.

Samtidig ville de gerne engagere flere frivillige i at mødes med
borgerne. Erfaringen var hidtil, at det som frivillig kunne være svært at være besøgsven, da det blandt andet ikke altid er let at finde samtalemener med borgere med udviklingshæmning.

Hvad gør man, når man gerne vil give nye oplevelser og sanseindtryk og bor i en cykelby som København, hvor ladcykler er en del af gadebilledet, og hvor de unge er vant til at bevæge sig rundt overalt på cykel?

Musvågevej kiggede på erfaringerne fra projektet Cykel uden alder, hvor frivillige cykler med ældre medborgere på ladcykler. De købte to specialbyggede ladcykler og fandt frivillige cykelpiloter, der havde lyst til at cykle en tur med en medborger med handicap – og projektet blev sat i gang.

Konceptet er enkelt: Efter en times introduktion og et par cykelture, hvor der er en ansat fra bo- og dagtilbuddet med, er cykelpiloten klar til at tage ud på egen hånd - eller sammen med en ansat - med en borger fra Musvågevej i ladcyklen. Personalet følger borgeren ned i cyklen og fortæller cykelpiloten, hvis der er noget, han eller hun skal være særligt opmærksom på omkring borgeren den dag. Den frivillige pilot cykler så en tur med borgeren. Hvis der er behov for det, tager en fra personalet med. Det er meget fleksibelt, så den frivillige selv kan vælge, hvornår cykelturen skal foregå, og om det skal være med den samme borger hver gang.

Borgeren bliver også inddraget og er selv med til at træffe beslutningen om at komme på cykeltur.

Ud over de frivillige cykelpiloter cykler personalet også med borgerne. De bruger blandt andet cyklerne som transport til dagcenteret. Med de udadreagerende borgere er det ofte kun personale, der cykler.

Sådan gør I:

Hvis et bosted ønsker at starte en ordning op, hvor frivillige og personale cykler med borgerne, er der en række opmærksomhedspunkter, som kan være værd at se nærmere på.

Rekruttér frivillige cykelpiloter

Først skal man finde nogle frivillige til at cykle med borgerne. På Musvågevej fandt de nye veje til at rekruttere frivillige, så de - ud over det netværk, de havde i forvejen - også opsøgte uddannelsessteder og rekrutterede via Facebook. Musvågevejs projekt har også været i TV2 Lorry nyhederne, og det kom der en del henvendelser fra frivillige ud af.

Herefter skal de frivillige uddannes som ”cykelpilot”. Den første halve time er en samtale med koordinatoren, hvor der spørges ind til, hvorfor man ønsker at være frivillig, og hvor arbejdet som cykelpilot bliver beskrevet. Det er vigtigt at klæde den frivillige på i forhold til eventuelle problemstillinger eller opmærksomhedspunkter hos den enkelte borger.

Derefter er der en halv times praksisintroduktion til cyklerne med koordinatoren, hvor der også orienteres om de praktiske forhold. Der udarbejdes en samspilsaftale mellem stedet og den frivillige, hvori tavshedspligten og det etiske regelsæt fra kommunen beskrives. Samspilsaftalen underskrives af begge parter. De frivillige cykler kun, når de har lyst.

På den frivilliges første cykeltur med en borger, cykler en fra personalet også med, så den frivillige kan vænne sig til at cykle med borgeren.

Klæd personalet på til opgaven

Personalet startede med at få fælles information om projektet, bl.a. på et stort fællesmøde, hvor også pårørende og borgere var med. Her fortalte ledelsen, hvad projektet gik ud på. Derefter kom koordinatoren ud til teammøderne med en af cyklerne, så alle personalegrupper fik en introduktion, alle fik cyklet rundt på parkeringspladsen og fik praktisk information. Hvis der derefter var nogen, der var i tvivl, stod koordinatoren til rådighed med endnu en introduktion.

Introducér ordningen for borgere og pårørende

Borgere og pårørende blev introduceret for cykelordningen på den årlige sommerfest, hvor cyklen var stillet frem, så man kunne se den, røre ved den og få en tur, og hvor koordinatoren kunne svare på spørgsmål. 

Nogle borgere er ude at cykle hver dag, når de skal transporteres til dagtilbuddet. Fra august til oktober er der dog kun 4-5 ture om ugen, og i vintermånederne helt ned til 1-2 ture hver uge. Der er nogle, som får faste ture med frivillige eller personale 3 gange om ugen i aftentilbuddet (§ 104).

Hovedelementerne i Cykelordningen består af: 

  • Introduktion af projektet til borgere, personale og pårørende 
  • Afholdelse af et praktisk teammøde for hver personalegruppe, hvor de får mulighed for at afprøve cyklerne
  • Oprettelse af et bookingsystem til koordinering af frivillige og cykler
  • Rekruttering af frivillige cykelpiloter
  • Introduktion af frivillige til opgaven.

Sådan gør I:

  • Find en medarbejder, som er ansvarlig koordinator for projektet; gerne en, som har erfaring med brugen af frivillige. Sæt ca. 15 timer om ugen af i starten, og skalér ned til 5 timer om ugen, når cykelordningen først er i gang.
  • Søg fonde og/eller opret en forening til udgifter i forhold til cykler og koordinator.
  • Anskaf cykler. På Musvågevej købte de en kørestolscykel til 60.000 kr. og to andre cykler til 33.000 kr. pr. stk.
  • Introducér borgere, personale og pårørende til projektet, fx på et fællesmøde eller en sommerfest.
  • Afhold et praktisk teammøde for hver personalegruppe, hvor de får mulighed for at afprøve cyklerne.
  • Oprettelse af et bookingsystem til koordinering af frivillige og cykler. 
  • Rekruttering af frivillige cykelpiloter.
  • Introduktion af frivillige til opgaven.
  • Lav en samspilsaftale mellem bostedet og de frivillige.
  • Det er vigtigt, at brugeren eller vedkommendes værge aktivt giver samtykke til at cykle med den frivillige.
  • Find et bookingsystem til koordinering af frivillige og cykler. Man kan fx lave en aftale med kommunen om at bruge ekspertisen og bookingsystemet i "Cykling Uden Alder" (et cykelprojekt for ældre, med frivillige der cykler, hvor kommunerne kan melde sig ind).

Bostedet har gode erfaringer med cykelordningen. Ledelsen på Musvågevej besluttede, at alle borgerne skulle prøve en cykeltur, for at de kunne se, om det var noget for dem.

Nu oplever de, at mange af borgerne er rigtig glade for cykelturene. Borgerne får nye gode sanseoplevelser, får hilst og vinket til folk på vejen, kommer ud, får talt med cykelpiloten. Derudover oplever borgerne, at det er væsentlig rarere at cykle end at køre i kørestol, hvor det bumper hele tiden.

Det er blevet meget nemmere at komme på tur, og de kan komme langt omkring på de nye cykler. Samtidig er cykelturene med de frivillige cykelpiloter en mulighed for, at borgerne kan skabe relationer til andre mennesker end dem, de kender fra dagligdagen.

Nogle cykler med den samme frivillige cykelpilot hver gang, mens andre cykelpiloter cykler med forskellige borgere fra gang til gang. Ledelsen besluttede også, at alt personalet skulle kunne cykle med borgere.

Fra den første cykel ankom, til alle havde fået en introduktion, gik der 1½ måned. Da cyklen kom, forsvandt mange barrierer. De første par måneder var det kun personale, der cyklede med borgerne – ikke frivillige.

Nogle få fra personalet sagde helt fra, men med den grundige introduktion og hjælp til at overkomme eventuelle barrierer (herunder også nye rutiner), er det nu hovedparten af personalet på Musvågevej, der bruger cykelordningen.

Med cyklerne oplever personalet, at det er blevet nemmere at komme omkring. Før brugte de lang tid at få alle borgerne ind og ud af bussen til dagcenteret, nu cykler de. Samtidig får borgerne frisk luft på den daglige cykeltur. 

Også fysioterapeuterne på Musvågevej er begejstrede for det nye cykelprojekt og de sanseoplevelser, som cykelturene giver borgerne.

  • At de frivillige har tavshedspligt.
  • Forsikring på cykelturen - Musvågevej er med i projektet "Cykling Uden Alder", og de frivillige er forsikret derigennem. Alle borgerne skal have en hændelsesforsikring (hos LEV), så er borgerne dækket ind i forhold til skader.
  • Hvis borgeren ikke kan give sit aktive samtykke til cykelturen, eller borgeren har helbredsmæssige problemer, såsom epilepsi, kan både den frivillige og en fra personalet cykle med.
  • Efter den første kontakt med den frivillige skal der gerne være respons hurtigt efter, så den frivillige kan komme i gang med at cykle så hurtigt som muligt.
  • De første gange en borger skal ud at cykle, skal det være en fra personalet, der kører cyklen, så borgeren er vant til det, når han eller hun skal ud at cykle med en frivillig.
  • At der er cykelhjelm til dem, der vil. Det er ikke et krav, at man skal have cykelhjelm på, da det ikke er påbudt pr. lov, og nogle borgere vil ikke have hjelm på.