Om ADHD

Diagnosen ADHD dækker over forskellige grader af vanskeligheder, der har at gøre med opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

Selvom ikke to mennesker er ens, er det generelle billede, at mennesker med ADHD oplever store udfordringer med at få hverdagen til at hænge sammen. Det skyldes typisk manglende koncentration og overblik, problemer med at beregne, hvor lang tid ting tager, uro i kroppen, overdreven og ukontrolleret tankevandring, og problemer med at indgå i socialt samspil og løse konflikter på en velovervejet måde.

Udfordringerne kan blive forstærket af, at ADHD ofte forekommer sammen med andre kognitive udviklingsforstyrrelser og psykiske vanskeligheder som fx angst og depression.

Hos mennesker med ADHD ses også en forsinket kognitiv modning af de dele af hjernen, der er involveret i opmærksomhedsstyring, planlægningsevne og andre kognitive kontrolprocesser, der hjælper med at målrette tanke og handling.

Denne forsinkelse, som tydeligst ses hos børn og unge, men kan vare ved ind i voksenlivet, kan være en kilde til frustration og nederlag, hvis ikke omgivelserne er opmærksomme på at tilpasse krav og forventninger til personens kognitive alder. Det er især vigtigt i overgangen fra barn til ung og fra ung til voksen, hvor kravene stiger.

Udfordringer relateret til ADHD kan have store konsekvenser for den enkeltes livskvalitet og muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. For samfundet som helhed kan det også have store konsekvenser.

Forskning fra Rockwoolfonden viser, at ubehandlet ADHD hos voksne koster samfundet 2,8 mia. kr. om året. Der er altså store menneskelige og økonomiske gevinster at hente ved at få identificeret den enkelte borgers udfordringer så tidligt i livet som muligt, og få tilrettelagt effektive indsatser, der både har fokus på personen og omgivelserne.

Opmærksomhed

Opmærksomhedsproblemer kan komme til udtryk på forskellige måder. Det kan fx vise sig ved, at personen ofte afledes af det, der sker i omgivelserne og/eller af egen tankevirksomhed. Fokus tabes let, og det kan være svært at opretholde koncentration og fokus. Det kan være svært at komme i gang med opgaver, og endnu sværere at fortsætte og færdiggøre opgaver, hvis man blive afbrudt i sine gøremål.

Nogle personer med opmærksomhedsvanskeligheder kan virke dagdrømmende. Det kan se ud som om, de sidder i egne tanker og er mentalt fraværende. Problemer med opmærksomheden kan også betyde, at man lettere bliver usammenhængende i samtaler.

Kendetegn ved opmærksomhedsvanskeligheder beskrives ofte som:

  • Uopmærksomhed på detaljer og sammenhænge
  • Problemer med at bevare koncentration i forhold til arbejdsopgaver, fritidsaktiviteter eller leg
  • Reagerer ikke på direkte tale 
  • Fanger ikke instrukser og kan have svært ved at fuldføre påbegyndte opgaver
  •  Har svært ved at organisere og planlægge aktiviteter 
  • Tendens til at forlægge eller glemme ting og genstande
  • Afledes let af udefrakommende indtryk
  • Er generelt glemsom.

Opmærksomhedsvanskeligheder kan dog komme til udtryk på meget forskellig vis hos børn og voksne, og det kan vise sig i forskellige situationer. Hos børn vil vanskelighederne meget ofte blive tydelige i skolesammenhæng; for voksne kan det handle om vanskeligheder med at få hverdagen til at fungere med familie, arbejde og fritid.

Impulsivitet

Problemer med impulskontrol kan betyde, at man har svært ved at holde egne reaktioner tilbage. Det bliver øjeblikkets impuls, der er styrende for ens handlinger.

Impulsivitet kan også vise sig ved, at en person har svært ved at vente, kommer til at afbryde og handler uden tanke for konsekvenserne. Det kan være svært at tænke langsigtet, og det kan være vanskeligt at gennemføre planlagte opgaver.

Kendetegn ved impulsivitet beskrives ofte som:

  • Svarer før spørgsmålet er gjort færdigt
  • Tendens til at afbryde andre eller bryde ind andres aktiviteter 
  • Svært ved at vente på tur.

Impulsiviteten kan komme til udtryk på meget forskellig vis hos børn og voksne og viser sig i forskellige situationer. Hos børn vil vanskelighederne meget ofte blive tydelige i skolesammenhæng, hvor det forventes, at barnet kan forholde sig roligt. For voksne kan det fx få indflydelse på økonomi eller færdsel i trafikken. 

Hyperaktivitet

Graden af hyperaktivitet afhænger af situationen.

Hyperaktivitet beskrives ofte som fysisk uro, men den kan også være verbal, med megen snak eller råben. Graden af hyperaktivitet afhænger af, hvilken situation der er tale om.

Der er stor forskel på hvordan hyperaktiviteten kan komme til udtryk hos børn og voksne. Børn kan fx have svært ved at sidde stille, er hele tiden i gang og taler måske meget. Voksne beskriver det mere, som en indre uro eller rastløshed, og ofte er den fysiske aktivitet aftaget.

Kendetegn ved hyperaktivitet kan være:

  • Kropslig uro, pilleri, hoppende fødder, hyppige skift i siddestilling
  • Skal anstrenge sig for at blive siddende fx under møder eller i undervisning, hvor det forventes at man forholder sig i ro. 
  • Konstant følelse af rastløshed og indre uro
  • Har vanskeligt ved at optræde stille og roligt under spil eller andre fritidsaktiviteter
  • Kan virke speedet eller overgearet
  • Overdreven snakkesalig.

Hyperaktiviteten er ofte tydeligst hos børn, hvor den ofte kropslige uro og trang til hele tiden at være i bevægelse virker forstyrrende for omgivelserne. Mange voksne beskriver, at den kropslige uro erstattes af en indre uro eller følelse af rastløshed.

Senest opdateret 18-04-2023

Kontakt

Susanne Kroghøj Ellegaard
Specialkonsulent

Ring til VISO og få rådgivning

VISO yder faglig rådgivning til borgere og fagfolk på det mest specialiserede område.

Ring på 72 42 40 00
9.00-15.30 (fredag 15.00)