I et socialt perspektiv er diagnosen ikke afgørende. Fokus er på konteksten og den enkeltes funktion (styrker såvel som problemer), som sætter rammerne for sociale indsatser og for den enkeltes udviklingsmuligheder.
En række faktorer i omgivelserne indvirker på, om - og i hvilken grad - en synsnedsættelse udgør en barriere for den enkelte person. Alt afhængig af situationen, som personen indgår i, og den forståelse han eller hun møder i omgivelserne, kan synsnedsættelsen komme til udtryk på forskellig vis og i forskellig grad fra person til person.
Varige eller forbigående problematikker
Mange børn, unge og voksne med synsnedsættelse oplever problemer med kommunikation, fysisk tilgængelighed, uddannelsesniveau, ledighed og social isolation. Vanskelighederne kan være varige eller forbigående, og de kan have vidt forskellige årsager.
De vanskeligheder, som en person med synsnedsættelse kan opleve som barn, er sjældent helt de samme, som han eller hun vil opleve som voksen. Synsnedsættelse fremtræder og opleves forskelligt fra person til person. Oplevelsen af synsnedsættelsen som et handicap opstår først i mødet med omgivelsernes krav og forventninger.
Omgivelserne har stor betydning
Menneskers individuelle forståelse af deres liv, udvikling og de konkrete sammenhænge, som de indgår i, spiller en væsentlig rolle for, hvornår noget opleves som en social problematik.
De vanskeligheder, som den enkelte kan opleve, kan derfor variere fra situation til situation. I takt med at en person udvikler brugbare strategier til at mestre vanskelige situationer, bliver oplevelsen af problemer mindre.
Det har stor betydning, at omgivelserne inddrages, så der skabes fælles forståelse for muligheder og behov forbundet med synsnedsættelsen.