Om hørehandicap

Et hørehandicap kan have betydning for en persons sprog, kommunikation, trivsel og samfundsdeltagelse.

Et hørehandicap er en fysisk funktionsnedsættelse, som skyldes en begrænsning i en persons opfattelse af lyd. Denne begrænsning kan have forskellig grad - fra betydelig nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Der er kun tale om en funktionsevnenedsættelse, hvis høretabet rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for ved hjælp af høreapparater.

Vi arbejder i Danmark med en relationel handicapforståelse, som betyder, at ’handicap’ er en relation mellem den enkelte persons funktionsnedsættelser og omgivelserne. 

Kort sagt er handicap = funktionsnedsættelser + barrierer i omgivelser. Det vil lidt firkantet sige, at du, som bruger af høreteknologi (fx høreapparatbruger eller CI-bruger) eksempelvis, er handicappet i en situation, hvor du ikke kan deltage i en samtale, fordi andres tale er utydelig, eller der er baggrundsstøj, mens du ikke ville være handicappet, hvis samtaleparterne havde gode talevaner, og baggrundsstøjen var reduceret, eller samtalesituationen på anden måde var tilgængelig for brugere af høreteknologi.

Konsekvenser kan variere

Personer med hørehandicap er en heterogen gruppe og konsekvenserne af et hørehandicap kan variere meget, fx efter hvornår høretabet er opstået, hvilken sværhedsgrad høretabet har eller hvilken kommunikationsform, der benyttes. 

Et høretab kan således være:

  • Af forskellige typer og grader
  • Arvet eller erhvervet
  • Medfødt, debuteret i barnealderen, i voksenalderen eller i alderdommen
  • Prælingualt eller postlingualt (opstået før eller efter den sproglige udvikling)
  • Ensidigt eller dobbeltsidigt (uni- eller bilateralt)
  • Opstået pludseligt (akut) eller udviklet sig over tid (progredieret)
  • Af skiftende sværhedsgrad (fluktuerende)
  • Permanent eller forbigående.

En person, som har levet med almindelig hørelse hele livet, før der opstår en aldersrelateret hørenedsættelse, vil fx stå over for helt andre problematikker og have andre støttebehov end en 35-årig, der bliver døv efter en ulykke.

Ligeledes vil en døv talesprogsbruger, der ved hjælp af Cochlear Implant har opnået funktionel hørelse, have andre behov for støtte end en døv tegnsprogsbruger.

Kontakt

Hanne Langeland
Specialkonsulent

Ring til VISO og få rådgivning

VISO yder faglig rådgivning til borgere og fagfolk på det mest specialiserede område.