Om bevægelseshandicap

Cerebral parese (CP) er én af de forstyrrelser, der forekommer hyppigst ved medførte hjerneskader. Mennesker med denne type hjerneskade kaldes i daglig tale spastikere.

CP er en mangesidig og kompleks forstyrrelse af hjernens udvikling, og der er stor forskel på, hvordan CP påvirker funktionsniveauet. CP blev tidligere opfattet som udelukkende en motorisk udviklingsforstyrrelse, men nyere forskning har dokumenteret, at der som regel er tale om en fundamental påvirkning af hjernen på et tidligt udviklingsstadie, og at mange forskellige områder og kredsløb i hjernen påvirkes.

Læs mere på CP Danmarks hjemmeside

Målgruppeindgangen om CP på Hjælpemiddelbasen

En erhvervet hjerneskade, også kaldet senhjerneskade, er en skade på hjernen, som opstår på grund af sygdomme eller ulykker.

Mange hjerneskadede får bevægelsesmæssige problemer på grund af lammelse af den ene kropshalvdel. Mens fysiske handicap kan ses af omgivelserne, kan det være langt vanskeligere at vurdere en hjerneskades konsekvenser for de mentale funktioner.

Social- og Boligstyrelsens sider om erhvervet hjerneskade

Gigtsygdomme kaldes også sygdomme i bevægeapparatet, muskel- og skeletsygdomme eller reumatiske sygdomme. Den mest udbredte form for gigt er slidgigt, som betegnes som en folkesygdom. Næsten alle får slidgigt i ét eller flere led med alderen, men det er ikke alle, der mærker symptomerne og derfor bliver diagnosticeret med slidgigt.

Leddegigt er en anden meget udbredt gigtsygdom, hvor der dannes betændelse i leddene. Der findes også diagnoser som børnegigt, hypermobilitet, rygsøjlegigt, urinsyregigt og osteoporose (knogleskørhed) og mange flere.

Læs mere på Gigtforeningens hjemmeside

Se målgruppeindgangen om gigt på Hjælpemiddelbasen

Muskelsvind er en fællesbetegnelse for en gruppe neuromuskulære sygdomme, som påvirker samspillet mellem nerver og muskler. Både børn og voksne kan få muskelsvind.

Muskelsvind er kendetegnet ved, at muskelkraften gradvist forsvinder fra enkelte muskler eller større muskelgrupper. Der er stor forskel på, hvornår i opvæksten de enkelte typer af muskelsvind opstår, hvordan de udvikler sig, og hvilke fysiske handicap de resulterer i. Det skyldes, at muskelsvind rammer forskellige steder i nervesystemet. Muskelsvind rammer dog først og fremmest skeletmuskulaturen med deraf følgende fysiske funktionsnedsættelser til følge. Herudover kan muskelsvind også medføre andre typer funktionsnedsættelser.

Muskelsvindfondens hjemmeside

Målgruppeindgangen om børn med muskelsvind på Hjælpemiddelbasen

Målgruppeindgangen om voksne med muskelsvind på Hjælpemiddelbasen

Parkinsons sygdom er en af de almindeligste neurologiske sygdomme. Parkinsons sygdom har følgende hovedsymptomer: Rystelser, muskelstivhed, langsomme træge bevægelser.

Symptomerne på Parkinsons sygdom varierer meget fra person til person. De er afhængige af, hvor længe man har haft sygdommen, men kan også variere fra dag til dag.

Læs mere på Parkinsonforeningens hjemmeside 

Der tale om en medfødt misdannelse af ryghvirvlerne og deres torntappe, som kan forekomme i tre forskellige former for rygmarvsbrok (spina bifida).

Rygmarvsbrok resulterer som regel i flere forskellige funktionsnedsættelser. Hvilke, og hvor alvorlige de er, afhænger af, hvor på rygraden brokken er placeret, og dermed hvilke nervecentre der bliver skadede: Nedsat muskelstyrke/lammelser i kroppen eller dele af kroppen under brokken, hofteskred, fejlstillinger i ben og ryg, øget risiko for benbrud, følelsesløshed, dårlig blodcirkulation, manglende evne til styring af blære- og tarmtømning, ophobning af vand i hovedet.

Når rygmarven bliver skadet, medfører det lammelser, som ikke kan helbredes. Jo højere oppe i ryggen skaden sidder, des flere lammelser er der risiko for. Rygmarvsskadede kan opdeles i paraplegikere og tetraplegikere.

Paraplegikere er skadet under 7. ryghvirvel og har som følge heraf lammelser i benene og i underkroppen. Des højere skaden sidder, des mere omfattende lammelser er der tale om. Lammelserne afhænger derudover af om der er tale om en komplet (rygmarven helt skåret over) eller inkomplet skade. De fleste paraplegikere har tillige lammelser af blære-, tarm- og seksualfunktion. I modsætning til de fleste tetraplegikere har paraplegikere sædvanligvis en normalt fungerende overkrop.

Tetraplegikere er skadet over 7. ryghvirvel og har som følge heraf lammelser i både kroppen, benene og arme/hænder. Des højere skaden sidder, des mere omfattende lammelser er der tale om. Lammelserne afhænger derudover om der er tale om en komplet (rygmarven helt skåret over) eller inkomplet skade. Sidder skaden på rygmarven ud for 4. halshvirvel eller derover kan der desuden være lammelse af åndedrætsfunktion, hvilket nødvendiggør brug af respirator. De fleste tetraplegikere har tillige lammelser af blære-, tarm- og seksualfunktion.

Læs mere på ryk.dk

Multipel sclerose (MS) er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet, dvs. synsnerverne, hjernen og rygmarven. Der opstår betændelse omkring nervetrådene og med tiden efterfølgende ar, så meddelelser fra hjernen til forskellige dele af kroppen kun dårligt eller slet ikke når frem.

Multipel sclerose betyder 'mange eller flere hårdheder' og henviser til de plak eller læsioner, man kan finde i hjernen hos scleroseramte. Sygdommen viser sig i form af attakker, som er sygdomsangreb, hvor den scleroseramte oplever symptomer som f.eks. føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller kognitive symptomer som hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær. Træthed ledsager stort set alle attakker.

Læs mere på Scleroseforeningens hjemmeside

Polio, også kaldet poliomyelitis eller børnelammelse, er en sygdom, hvor virus angriber nerveceller i rygmarven, som aktiverer musklerne. Nervecellerne kan blive varigt beskadiget eller dø, hvilket medfører at de tilsvarende muskler lammes.

Læs mere på Polioforeningens hjemmeside