Tiltag i forhold til demens og udviklingshæmning

Kombinationen af demens og udviklingshæmning hos ældre stiller særlige krav til plejepersonale og omgivelser.

Demenssygdomme forekommer tre til fire gange hyppigere hos mennesker med udviklingshæmning end hos normalbefolkningen. Samtidig er der en tidligere debut, allerede fra 40-års alderen eller endnu tidligere.

De fire oftest forekommende typer af demens i den samlede danske befolkning er:

  • Alzheimers demens
  • Vaskulær demens
  • Lewy Body demens
  • Frontotemporal demens (FTD)

Disse typer af demens forekommer i alle grupper af mennesker med udviklingshæmning. Særligt hos mennesker med Downs Syndrom ses der dog en hyppigere forekomst af Alzheimers demens samtidig med en tidligere debut.

Demensudredning

Der findes udredningsmateriale, som personalet kan benytte, hvis der er mistanke om demens hos et menneske med udviklingshæmning. Materialet kan, sammen med de daglige observationer, danne grundlag for, at en psykiater kan stille en diagnose.

Ofte vil det være adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer ved demens, der er de mest belastende følger af en demenssygdom for både personen selv og for omgivelserne. Det er oftest disse symptomer, der fører til, at demensen bliver opdaget hos et menneske med udviklingshæmning.

Det er samtidig nødvendigt, at der foretages en almen ernærings- og sundhedsundersøgelse hos egen læge, da der også er andre forhold, der kan medføre adfærdsændringer og psykiske symptomer. Forhold, som kan forveksles med demenssymptomer. Ved behandling af fx øjensygdomme, høreproblemer, smerter og depression vil symptomerne ofte forsvinde.

Hent vurderingsskema til observation af demens på Videnscenter for Demens' hjemmeside (pdf)

Boligen

Når personer med udviklingshæmning bliver ældre eller får en demensdiagnose, og dermed et øget behov for pleje, stilles der også særlige krav til boligindretning og byggeri. Det gælder blandt andet pladsforholdene.

I boligen skal det være muligt at installere hjælpemidler som plejeseng og badebåre, så plejen af den ældre kan ske på en værdig og hensigtsmæssig måde. På samme måde har indretningen stor betydning for det demente menneskes oplevelse af genkendelighed, overskuelighed, tryghed og nærhed.

Find her mere information om, hvilke muligheder og behov der findes, når man skal bygge nye boliger til ældre.

Du kan også læse mere om boligen i Indretning af plejecentre - for svage ældre og mennesker med demens, Socialstyrelsen, 2004.

I Hjælpemiddelbasen finder du eksempler på hjælpemidler til personer med demens.

Hjælpemidler til træning af social adfærd, kalendere og huskesystemer med mere på hmi-basen.dk  

Magtanvendelser

I hverdagen vil det faglige personale ofte stå i situationer, hvor de skal foretage menneskelige og etiske afvejninger imellem hensynet til den enkeltes selvbestemmelse, og pligten til at yde den nødvendige omsorg.

Der kan i et vist omfang gives tilladelse til fastholdelser i hygiejnesituationer, brug af beskyttelsesmidler eller til alarm- og pejlesystemer. Der gælder endvidere særlige regler for flytning af en person mod dennes vilje til fx en plejebolig, hvis det skønnes nødvendigt for at kunne yde den nødvendige hjælp.

Læs mere om magtanvendelser her