Løbsk tale er et alvorligt tale-sproghandicap, fordi det er svært at opdage, vanskeligt at adskille fra andre tale-sprogproblemer og svært at behandle. Løbsk tale har nogle fælles træk med stammen og er derfor ofte blevet forvekslet med stammen. Men det er to selvstændige tale-sproglidelser, der må beskrives og arbejdes med hver for sig.
Løbsk tale kan komme til udtryk som hurtig, stødvis og utydelig tale, brudstykker af ”sort tale”, hurtig tale, hvor personen tænker hurtigt og springer i tankegangen, gentagelser af stavelser, ord og lyd samt sammentrækninger af ord og afbrudte sætninger. Disse symptomer ledsages i nogle tilfælde af manglende opmærksomhed, koncentrationsproblemer, mangel på overblik og struktur og problemer med at lytte.
Løbsk tale ses i forskellige sværhedsgrader. Nogle har løbsk tale i let grad, mens andre er hårdt ramt og har store problemer i samtale med andre
Du kan inddele løbsk tale i fire hovedgrupper:
- Ren løbsk tale
- Løbsk tale og stammen
- Løbsk tale og andre tale-sprogvanskeligheder
- Løbsk tale, stammen og andre tale-sprogvanskeligheder.
Der er forskellige opfattelser af, hvordan og hvorfor løbsk tale opstår. Nogle forskere mener, at løbsk tale altid begynder med en alvorlig, forsinket sprogudvikling, og at den manglende evne til at formulere sig kan udvikle sig til løbsk tale. Andre forskere mener, at der er personlighedsmæssige faktorer involveret i løbsk tale, idet personen med løbsk tale ofte er rastløs og hyperaktiv, impulsiv og utålmodig.
En af de forskere, der har haft størst betydning for viden om løbsk tale, Deso Weiss, mener, at årsagerne til løbsk tale skal findes i en grundlæggende mangel på central styring af de sproglige processer, en mangelfuld koordination samt sensorisk og motorisk usikkerhed.