Meget få mennesker med udviklingshæmning, der har misbrugsproblemer, modtager behandling i det etablerede behandlingssystem. Derimod er brugen af antabus ordineret af egen læge meget udbredt. Men antabus uden anden form for intervention er ikke behandling.
Den manglende behandlingsindsats over for misbrugere med udviklingshæmning hænger sammen med to forhold:
- En del af dem (og deres kontaktpædagog eller lignende) oplever, at de bliver afvist, når de henvender sig i alkoholbehandlingssystemet. Mange alkoholbehandlere er tilsyneladende skeptiske over for, om mennesker med udviklingshæmning kan drage nytte af behandlingen.
- I bo- og støttetilbuddene er der en slags "gør-det-selv-mentalitet" - en tradition for, at personalet løser alle mulige og umulige problemer indenfor egne rækker, når det drejer sig om mennesker med udviklingshæmning.
Ret til behandling
Mennesker med udviklingshæmning har, som alle andre borgere, ret til at modtage behandling for et alkoholmisbrug. De kan ikke afvises i behandlingssystemet med henvisning til deres funktionsnedsættelse.
Hvis mennesker med udviklingshæmning, der har alkoholproblemer, ikke bliver givet lige muligheder for et kvalificeret behandlingstilbud, er alkoholbehandlingssektoren i realiteten medvirkende til diskrimination.
Behandlingsindsatsen skal, som for alle andre misbrugere, tilpasses den enkeltes individuelle behov. Fx har unge alkoholmisbrugere, misbrugere med sindslidelse, kriminelle misbrugere, misbrugere med anden etnisk baggrund og misbrugere med udviklingshæmning forskellige behov. Kommunerne har ansvar for både forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug.
Behandlingsgarantien gælder også mennesker med udviklingshæmning
Den 1. juli 2005 blev der indført en behandlingsgaranti vedrørende alkoholbehandling. Garantien indebærer en ret for alkoholmisbrugeren til at komme i behandling. De kommunale myndigheder har pligt til at tilbyde behandling senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig.
Kommunen beslutter, med afsæt i en udredning af misbrugerens problem og samlede situation, hvilken form for behandlingstilbud alkoholmisbrugeren skal henvises til.
Som pædagog skal du være opmærksom på, at man kan bruge behandlingsgarantien som argument i forbindelse med henvendelse til et misbrugscenter eller lignende. Mennesker med udviklingshæmning, der har misbrugsproblemer, har samme krav på udredning og behandling som alle andre borgere.
Ret til selvbestemmelse
Mennesker med udviklingshæmning har ret til at bestemme over eget liv. Pædagoger og andre hjælpepersoner har hverken pligt eller ret til at kontrollere og bestemme. Pædagoger kan ikke, som på de store centralinstitutioner, "sørge for", at mennesker med udviklingshæmning ikke udvikler et misbrug.
Pædagoger er livshjælpere og dialogpartnere. De har til opgave at motivere og vejlede mennesker med udviklingshæmning, men det er i sidste ende en personlig beslutning, hvordan man vil leve sit liv.
Kilde: Misbrug uden behandling - udviklingshæmmede og misbrug, Jonna Andersen & Thomas Gruber, 2001.