Det er vigtigt, at informationen er tilpasset den enkelte. Sprogligt kan det være de samme vendinger, som bliver brugt (og dermed også den samme ordlyd, som kommer til at cirkulere mellem beboerne, hvorfor budskabet får bedre forudsætninger for at hænge fast). Men som i al anden kommunikation må man tage den kommunikationsstøtte i brug, som er relevant for den enkelte. Overvej eksempelvis:
Fokusér på positive imperativer
Informer om, hvad der skal ske, og hvad forventningerne positivt er – og undgå remser med alt det, man ikke må. Positive anvisninger lægger spor og viser vejen.
Prioriter budskaberne
Hvad er de tre vigtigste budskaber, som helst skal sidde fast? Hvordan man kan arbejde kommunikationsunderstøttende med disse budskaber? Tænk i gentagelse, i flere formater (billeder, video, tegninger, plakater, sange) som kan supplere hinanden. I prioriteringen kan ligge, at man overvejer, hvilke budskaber, som sandsynligvis er mest langtidsholdbare (fx budskaber om håndhygiejne og afstand, som formentlig er en del af vores liv længe endnu).
Visuel støtte
Når informationer understøttes visuelt, er der større chance for, at de bliver forstået og husket. Mange er visuelt stærke og vant til at orientere sig vha. symboler, og eksempelvis billedstriber, scripts og tegneserier bidrager samtidig til forestillingsevnen og kronologien. Vær opmærksom på at anvende kendskabet til den enkeltes forudsætninger for at afkode symboler/billeder.
Brug inddragelse som hukommelsesstøtte
Budskaber, man har været inddraget i, husker man bedre: Kan man kombinere budskaberne med fx
- plakater, som borgeren / brugerne har været med til at lave
- video-indslag med borgerne / brugerne, som ’sendes’ om morgenen og over frokost?
- fællessang med budskaberne indskrevet i omkvædet.
Konkretisering
Overvej, hvordan man kan gøre budskaberne konkrete, noget man kan tage på med sine hænder. Påbud om håndsprit kan være en flaske, man selv har dekoreret. Budskaber om faste pladser i kantinen kan være et konkret billede, man selv har lamineret. Vis i den konkrete situation hvad og hvordan borgeren skal gøre – frem for generel instruktion.
Nudging
I almindelighed vil vi jo gerne undgå skilteskove der, hvor vi lever vores dagligliv for at slippe for institutionspræget. Men med nogle små greb kan man forstærke budskaberne, så de er indlejrede i omgivelserne. Eksempler:
- Snavsetøjskurve i pangfarver for at minde om at skifte tøj, når man har været ude.
- Generelt markante opmærksomhedsskabende farver på vigtige ting/områder (spritflasken, vandhanen mm.). Tænk eksempelvis i naturens blikfang – skrappe farver (gul, orange, rød), staffage (påfuglefjer!), personliggørelse (Brøndby-farver!) etc.
- Klistermærke-fødder eller farvede pile på gulv til specifikke placeringer og gå-retning (fx ind- og udgange). Farvet markering af hvor hænderne skal placeres fx ved bad (i stedet for at holde fast i medarbejderen).
- Indretning, der naturligt skaber afstand, fx markering af hvor stolene skal stå ved spisebordet mhp. rette afstand.
- Tegn en smiley på hånden for at minde om håndvask.
- Fejre succeser: Efter en vellykket uge, hvor der er arbejdet med håndvask og sprit, kan det være relevant med en fejring: en sangaften, en pizza, en drink, et diplom, en takketale fra ledere.
For mange af os er det en overordnet succes, at vi hører i nyhederne, at ”tallene går den rigtige vej”, og at ”epidemien er under så meget kontrol, at vores sundhedssystem kan følge med”. Det er en meget abstrakt succes for mennesker med udviklingshæmning, der ofte profiterer bedst af den konkrete anerkendelse og de tydelige håndgribelige symboler på, at vi har klaret det godt.
Succes avler succes, og når noget lykkes, føler vi os tilskyndet til at holde ved og gøre mere af det.
Vejledningen er udarbejdet af Sødisbakke, som er VISO-leverandør. Har du spørgsmål, kan du kontakte Socialstyrelsens hotline på 72 42 40 00.
Læs eventuelt også Sødisbakkes udgivelse om Coronastrategier i specialpædagogisk arbejde