Nedenstående er pædagogiske og praktiske anvisninger, som kan guide lærere og pædagoger i daginstitutioner, skoler og SFO’er. Principperne er gavnlige for alle børn og i særdeleshed for udsatte børn.
Små grupper og gennemgående voksne
Børn kan med fordel inddeles i mindre grupper for at mindske smittespredning. Det er væsentligt i den forbindelse at være opmærksom på at skabe grupperinger, som i videst muligt omfang tager udgangspunkt i børnenes naturlige og eksisterende fællesskaber og venskaber. Grupperne vil i vid udstrækning være barnets sociale og læringsmæssige fællesskab, og hvem det skal være sammen med, er af største betydning for barnets trivsel.
Børn har brug for kendte og gennemgående voksne i deres dagligdag, hvor mange ting er anderledes og nye rutiner/regler skal indlæres og efterkommes. Det er i den forbindelse afgørende, at arbejdet organiseres, så de samme voksne er tilstede i løbet af barnets dag. Dette vil skabe kontinuitet og tryghed for både de udsatte børn og deres kammerater.
Mange udsatte børn – både de udadreagerende og de mere tilbagetrukne – bliver let ængstelige. For disse børn kan en reel og begrundet angst for smitte være vanskelig at håndtere, og angsten kan sprede sig til andre og mere irrationelle områder af barnets liv. Typisk vil disse børn udvikle forskellige typer undgåelsesadfærd. Det er vigtigt for disse børn, at kendte voksne deler viden om smitterisikoen på en konkret måde, der også er tilpasset barnets alder og udviklingsniveau. Man skal samtidig stille normale krav til barnet, så barnet på relevant vis eksponeres for aktiviteter, som ikke reelt er farlige, men som barnet måske forsøger på irrationelt grundlag at undgå.
Mange af de sårbare børn er desuden ambivalente i forhold til at fortælle om deres egen udsathed. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på væsentlige ændringer i udsatte børns adfærd. Det kan være øget social og følelsesmæssig tilbagetrækning, øget motorisk uro, mave/hovedpine eller et stærkt forhøjet konfliktniveau. Det er da væsentligt, at en kendt og tryg voksen taler med barnet og får en fornemmelse af, hvad barnets adfærd skyldes; om det er forhold under nedlukningen eller evt. de nye rammer i genåbningen, der belaster barnet.
Øvelser til vurdering af barnets trivsel
Det er en god ide at indføre positive nye rutiner, og/eller fortsætte de positive rutiner, der er på stedet i forvejen, som skaber struktur og bidrager til oplevelsen af en god sammenhængende dag og uge. Det kan fx komme til udtryk i dagtilbuddet under ’Dagens samling’ (som nu er udendørs), hvor børnene efter tur fortæller, hvad de har oplevet og lært af nye gode ting med nedlukningen og nu genåbningen.
Man kan også med fordel indføre et belønningssystem med smileys/klistermærker, hver gang børnene lykkes med de nye rutiner. Der bliver dermed skabt et fælles projekt i gruppen af børn, så de motiveres til at hjælpe hinanden og sammen kan ’vinde’ is/legetid/andet, når de fx har opnået 100 smileys tilsammen.
Hvis man ikke i forvejen bruger trivselsbarometer, kan det forklares og indføres. Trivselsbarometeret findes i flere former, og det centrale i dem alle er, at barnet øver sig i at mærke, hvordan det har det, og kommunikere det til andre børn og voksne ved at markere det på en skala (eksempelvis 5 smileys, fra glad til sur/ked af det). Barnet øver sig dermed på selv at udtrykke med ord, hvad de mærker. Informationer fra runden under ’Dagens samling’ og trivselsbarometeret samt observation af barnets adfærd og ord gennem dagen skal kvalificere vurderingen af, om barnet trives.
Hvis barnet vurderes til ikke at trives, eller er man i tvivl, skal man sætte tid og ro af til at tale med barnet og spørge, om der er sket noget, om barnet er bange eller lign. Derudover skal man gå i dialog med forældrene om, hvordan det ses, at barnet ikke trives, og hvordan der kan handles på det (med fysisk afstand, per telefon eller virtuelt).
Omhandler mistrivslen/problematikken noget, der ligger uden for dagtilbuddets eget handlerum, tages de nødvendige tiltag, herunder samarbejde med andre professionelle, eventuelt underretning osv. (som man ville have gjort før COVID19).
Teksten er udarbejdet af Poppelgården, der er VISO-leverandør. Har du spørgsmål, kan du kontakte Socialstyrelsens hotline på 72 42 40 00.