Værnemidler
Brugen af værnemidler i form af visir eller mundbind kan skabe forvirring hos borgeren. Generelt vil borgerne reagere mindre på visir end mundbind, og om muligt anbefales det, at personalet anvender visir på hele sin vagt, for at beboerne lettere kan vende sig til synet heraf.
Cases om brug af værnemidler:
Du går ud fra morgenmødet, du har visir på og møder Else, som spørger, ”Hvorfor har du det på?”, mens hun peger på dit visir. Du svarer, at: ”Den her gør, at jeg ikke hoster på dig” eller ”Ja det ser fjollet ud, men den er god til at passe på, vi ikke bliver syge”. Else nikker og siger: ”Det er godt, vi ikke bliver syge”, og hun sætter sig glad ind til morgenbordet, hvor du hører hende sige til de andre i stuen: ”De har dem på, så vi ikke bliver syge”.
Du skal ind til Ejner for at hjælpe ham med et bad. Ejner ligger i sin seng, du går hen og sætter dig på hug ved sengen og siger ”Godmorgen Ejner”. Ejner slår øjnene op og siger: ”Morgen - hvad fanden er det, du har på ansigtet?”. Han tager fat i visiret, så det ryger af. Hurtigt siger du: ”Tak, det trænger til at blive skiftet. Kom vi skal ud på badeværelset”. På vejen samler du visiret op, spritter det af og tager det på igen. Da du skal hjælpe Ejner med at blive tørret, tager han pludselig fat i dit visir. Du siger: ”Det var godt, du tog det af, det er også varmt, tak, vi smider det ud”. Ejner smider det i skraldespanden. Du hjælper Ejner færdig, og efterfølgende tager du nye værnemidler på.
Afspritning
Afspritning stiller særlige krav til personalets opmærksomhed; hvor har beboeren sidst haft sine hænder, har de nyst, spist osv.? Personalet kan ikke se alt, så derfor må der tænkes forebyggende.
- Tilbyd at spritte hænder så ofte, som det er muligt. Når det er noget, I gør sammen, er borgeren som regel mere tilbøjelig til at sige ja til det, du beder om. Om muligt, så lav faste rutiner/tidspunkter.
- Tilbyd spritklude, borgeren kan tørre hænder i.
- Tilbyde sprit, som har kropstemperatur.
Case om afspritning:
Du kommer ind til formiddagskaffen, og du ser Lis hoste med hånden for munden. Du går over til hende med spritflasken og siger: ”Frem med hænderne, så får du sprit på”. Lis ser spørgende på dig, mens hun rører ved bordet. Du tilbyder Lis en spritserviet og siger: ”Så kan du tørre bordet med denne her”. Lis tager fat i den, men giver lige så hurtigt slip igen, mens hun siger ”UH” og skutter sig, som om hun fryser. Du ved, at I har lagt nogle flasker med sprit på varmeapparatet, så du henter en af dem. Herefter spørger du beboeren, som sidder ved siden af Lis, om hun vil have sprittet sine hænder, samtidig med at du spritter dine egne hænder. Lis ser nysgerrigt op på dig, mens hun rækker hænderne frem, du giver hende sprit i hænderne, og sammen gnider I hænderne ind i sprit. Efterfølgende tager du en spritserviet og tørrer bordet.
Holde afstand
Udgangspunktet er, at de beboere, som kan forstå at ændre adfærd, skal motiveres til at gøre det. Derfor vil det være bedst at snakke med de ”kognitivt friske” om, hvad de kan gøre, og huske at rose dem for at hjælpe med, at vi alle kan passe på hinanden.
Case om at holde afstand:
Du mødes med dine kollegaer til triagemøde. På mødet fortæller du, at du er bekymret, fordi Lis går rundt over alt på centeret, og du frygter, at smitten fra den anden afdeling kommer over til jer. I bliver enige om at gå videre med et forslag om at zoneopdele plejehjemmet og få lukket nogle af alle de døre, der er mellem afdelingerne. En af dine kollegaer får den tanke, at I skal se på, hvordan beboerne færdes, og om I kan gøre noget ved de fysiske rammer, så de ikke er så tætte.”
Kig på jeres fysiske rammer og overvej, hvilke muligheder de giver for at støtte beboerne i at holde afstand, fx kan I:
- Opdele i zoner
- Fjerne møbler, hvor man sidder tæt, eller placere en stor nisse/bamse/genstand, som ikke lige er til at flytte
- Skabe så meget plads som muligt på gangarealer, så alle bedre kan gå forbi hinanden med afstand
- Fjerne ting, som vi eller borgerne naturligt deler, fx ugeblade, bolde, kuglepenne.
Udbrud
Isolering af den/dem, som er smittede, er nødvendigt. Dette kræver ledelsesmæssig involvering af særlig karakter. Det kræver et større overblik at følge planen for udbrudshåndtering. Fx skal der tages stilling til, hvilke medarbejdere der skal passe den/de borgere, som er smittede. Det skal også vurderes, om borgeren kan isoleres i enheden, eller om der alternativt er mulighed for midlertidig flytning. Alle større ændringer som følge af udbrud bør altid drøftes med centerledelsen og eventuelt myndighed/visitator.
Vejledningen er udarbejdet af Pilehuset som er VISO-leverandør. Har du spørgsmål, kan du kontakte Socialstyrelsens hotline på 72 42 40 00