I forbindelse med genåbningen er det væsentligt, at fagprofessionelle har eksplicit fokus på fleksibilitet i de rammer og aftaler, der etableres. Når man som fagprofessionel selv står i uvished, kan det ske, at man søger vished i at etablere en fast og færdig plan. Det er generelt vigtigt at tænke i markører for genopstart frem for i en færdig og ufleksibel plan.
Tag individuelle hensyn
I arbejdet med at mindske bekymrende skolefravær og få barnet tilbage i skole anbefales det, at forældre og skole udveksler erfaringer om blandt andet nye erfaringer om elevens reaktioner, ressourcer og evt. adfærdsændring. At dele informationerne kan give adgang til nye forståelser af eleven, nye tilgange som eleven profiterer af m.m.
For både de elever, der ikke kommer i skole fysisk og dem, der er i proces med at komme i skole, bør der i forbindelse med genåbningen tages hensyn til elevernes individuelle behov.
Nogle elever kan have brug for, at den nye situation tydeliggøres og sammenholdes med, hvordan det var før. Formålet er at støtte elevernes nuancering af situationen. Andre har brug for at få beskrevet, hvad der forventes af dem. Informationerne kan understøtte elevernes forestillingsevne om den ændrede hverdag.
Fokus på trivsel og relationer
Ved tilrettelæggelse af undervisningen er det vigtigt at have en plan for, hvem eleverne er sammen med i løbet af undervisningsdagen og indtænke de relationer, interesser og motiverende læringsaktiviteter, der fremmer trivslen hos den enkelte. Samtidig kan elevernes feedback være med til at justere planen, så denne er afstemt med elevernes behov.
For elever, der er i proces med at komme i skole, bør sundhedsmyndighedernes retningslinjer visualiseres i forhold til afstand, håndvask, fysiske rammer (fx hvor man må være/ikke være) og indgange samt de fysiske materialer, der må benyttes. Det kan tydeliggøres, hvortil det er muligt at trække sig, når man har brug en pause – også når undervisningen foregår udenfor. Nogle elever vil have brug for at få visualiseret en tidsramme med ændringer og deadlines, når deres skolehverdag ændres løbende.
Gør situationen forståelig
For at gøre situationen begribelig for eleverne kan der arbejdes med at skabe tryghed, tillid og forudsigelighed, besvare ubesvarede spørgsmål, afgive konkrete svar. Ved man ikke, hvad man skal svare, fortæller man barnet dette fx ved at sige: ”Det kan jeg ikke svare på lige nu”. Det kan være med til at reducere elevens ængstelse.
Det niveau, der afgives svar på, skal matche elevens kognitive niveau: Svarene kan være verbale eller i form af tegneserier, symboler, film mm.
Der kan hentes informationer og inspiration på hjemmesiderne fra ADHD-foreningen og Landsforeningen for autisme
Læs videre hos ADHD-foreningen
Læs videre hos Landsforeningen for Autisme
Forældresamarbejde
Der bør holdes kontinuerlig kontakt med forældrene til elever, der ikke kommer i fysisk skole.
Formålet er, at skolen har indsigt i elevens trivsel og udvikling, selvom der ikke er direkte kontakt, og at iværksætte indsatser, hvis elevens trivsel forværres, fx i form af henvendelse til socialrådgiver.
En god kontakt er også værdifuld i tilrettelæggelsen af næste skridt i arbejdet med at hjælpe barnet. Udover generel dialog om elevens trivsel kan det fx være relevant for skolen at høre om elevens udtalelser om skolen og bruge kontakten til at få indblik i elevens motivation og interesser (fx via spørgeark).
Skolen kan på sin side tilsende undervisningsmaterialer og orientere om, hvad klassen laver.
En god kontakt kan også munde ud i en konkret aftale, fx om at eleven ikke involveres i samarbejde med skolen i en periode pga. belastning.
Teksten er udarbejdet af Langagerskolen, der er VISO-leverandør. Har du spørgsmål, kan du kontakte Socialstyrelsens hotline på 72 42 40 00.