I det følgende beskrives tre praksisbaserede cases, som illustrerer nogle af de udfordringer, som vil kunne opstå for autistiske voksne i forbindelse med genåbningen. Autistiske mennesker er som bekendt lige så forskellige, som mennesker uden autisme.
Vi rammer ikke alle opmærksomheder eller alle mennesker med autisme med disse cases. Det er derfor vigtigt, at du som fagperson er nysgerrig på det enkelte individ og tager udgangspunkt i vedkommendes forudsætninger i samarbejdet.
Case 1: Borgere med stort behov for støtte til opretholdelse af struktur og forudsigelighed
For en del af autismemålgruppen er støtte til at opretholde en struktureret og forudsigelig hverdag afgørende. Små ændringer kan resultere i store frustrationer. For disse borgere har nedlukningen i sagens natur været overvældende og indgribende. Fagpersoner har i nedlukningen typisk arbejdet med at skabe nye meningsfulde rutiner og forudsigelighed fx i hverdagen på et botilbud. I takt med samfundets genåbning vil der igen være behov for at ændre i rutiner og skabe en ny meningsfuld hverdag.
Håndtering
Det er vigtigt ikke at underkende betydningen af de nye ændringer og den energi, de kan kræve, selvom der er tale om en ændring mod noget mere kendt. Det er derfor lige så afgørende, at fagpersoner kommunikerer tydeligt og konkret omkring trin i genåbningen, som det var, da samfundet lukkede ned.
Overvej, hvordan formidlingen understøttes visuelt eller skriftligt og husk at formidle de meningsgivende mellemregninger. Som fagperson er det væsentligt at handle ud fra borgerens motivation og stille tilpasse krav, så den enkelte oplever at lykkes i genåbningen.
Case 2: Borgere, der profiterer af få krav og frygter genåbning
En del af målgruppen har oplevet en umiddelbart højere trivsel under nedlukningen og oplever angstlignende symptomer ved tanken om at skulle tilbage til fx beskæftigelses- eller uddannelsestilbud.
Denne gruppe er ofte – men ikke altid - sent diagnosticerede autistiske voksne, som i mange år har brugt ualmindeligt mange kræfter på at passe ind. De er typisk meget stressbelastede og har arbejdet hårdt for fx at falde til på et botilbud, tage imod bostøtte eller starte på et beskæftigelses- eller uddannelsestilbud.
For nogle kan genåbningen føles som at skulle starte forfra eller som om, den store indsats er spildt. Det kan derfor være svært at finde energien til at starte igen.
Håndtering
Fagpersonerne har i disse tilfælde en særlig opgave i forhold til at være bærere af håb for den enkelte og i samarbejde finde den bedste vej tilbage til fx beskæftigelsestilbud. Det er vigtigt, at den enkelte borger bevarer følelsen af autonomi og kontrol i denne fase.
Konkret betyder det, at borgeren involveres hele vejen i processen tilbage til fx en beskæftigelsestilbud. Overvej også sammen med borgeren, hvordan der kan drages læring af den højere trivsel under nedlukningen – hvad kan tages med ind i genåbningen for at gøre hverdagen bedre også efter corona?
Case 3: Borgere, der har stort savn efter den fysiske kontakt
Nogle autistiske voksne nyder at der er mindre fysisk kontakt i denne periode. Andre oplever et stort afsavn. Den manglende fysiske kontakt fx i form af håndtryk eller knus kan af nogen opleves som et udtryk for, at man ikke længere kan lide dem.
Håndtering
Som fagperson er det vigtigt, at du finder alternative måder at vise den fysiske omsorg på. Det kan være ved sammen at udvikle særlige corona-hilsner eller ved at benytte sensoriske hjælpemidler til stimulering af sanser. Overvej, hvordan du tydeligt formidler baggrunden for den fysiske afstand, benyt evt. visualiseringer, sociale historier eller skriftlig information, så borgeren ved, at det handler om forebyggelse af smitte og ikke om at være mindre vellidt.
Teksten er udarbejdet af Specialområde Autisme, Region Midtjylland, som er VISO-leverandør. Har du spørgsmål, kan du kontakte Socialstyrelsens hotline på 72 42 40 00.