Tegn på overgreb hos mennesker med udviklingshæmning

Når et menneske med handicap har været udsat for et seksuelt overgreb, reagerer det på oplevelsen. Der findes ikke nogen facitliste over tegn og signaler på seksuelle overgreb, og der kan være mange forklaringer på ændringer i en persons adfærd.

Tegnene vil ofte være en indikation på en form for mistrivsel, man som professionel skal reagere på. Seksuelle overgreb er en af de mulige forklaringer, der kan overvejes. Tegnene kan du læse om her:

Sociale- og adfærdsmæssige tegn på seksuelle overgreb

Ændret personlighed eller adfærd

  • Personen siger og gør ting, som han/hun ikke plejer, fx græder umotiveret, er angst eller har koncentrationsbesvær og svært ved at skabe sociale kontakter. Der kan opstå en manglende lyst til eller frygt for at være på bestemte steder, fx gå i skole, fritidsklub, bosted, dagtilbud eller være sammen med bestemte personer
  • Depression og lav selvfølelse
  • Personen bliver indadvendt og ulykkelig, og personen mister troen på sig selv, bliver meget usikker og selvudslettende
  • Tilbagetrækning
  • Personen mister kontakten med vennerne eller holder op med at gå ud
  • Søvnløshed
  • Personen kan ikke falde i søvn, sover dårligt eller har gentagne mareridt
  • Forringet taleevne eller indlæringsevne
  • Personen kan ikke huske ord eller begynder at stamme
  • Nægter at tale om bestemte ting, bestemte hemmeligheder
  • Tab af færdigheder
  • Personen kan ikke længere gøre ting, som han eller hun kunne tidligere
  • Spiseforstyrrelser
  • Personen spiser ikke eller spiser usædvanligt meget
  • Overdreven fokus på sexpersonen gør overdrevne seksuelle tilnærmelser, blotter sig eller rører ved sig selv foran andre eller har stærkt seksualiseret sprogbrug

Fysiske tegn på seksuelle overgreb

  • Blå mærker, sår, rifter, hævelser og andre tegn på fysisk vold
  • Rifter, ømhed, ubehag, væske eller blod ved kønsorganerne
  • Tøj som er revet i stykker eller forsvundet
  • Uforklarlig graviditet eller kønssygdomme
  • Uforklarlige sygdomssymptomer som fx mavepine, hovedpine, gentagne urinvejsinfektioner

Kontakt

Sine Jongdahl Kolind Møller
Specialkonsulent