MI er oprindeligt en tilgang, der blev udviklet til brug overfor personer med alkoholrelaterede problemstillinger. Med tiden er tilgangen blevet udbredt inden for en lang række psykosociale problemområder såsom: misbrug af rusmidler, kriminel adfærd, sundhedsmæssige problemstillinger (f.eks. livsstilsændringer i forbindelse med livsstilssygdomme) og generel risikoadfærd.
MI er samtalebaseret, og derfor er det vigtigt, at denne samtale i høj grad tilpasses til klienten. Det gælder især, hvis det f.eks. er yngre børn, personer med udviklingshæmning, demensramte eller personer med sproglige vanskeligheder.
En undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved MI's effekt overfor børn under 12 år. Undersøgelsen peger på, at børn på dette tidspunkt muligvis ikke er kognitivt og emotionelt modne nok til at få et udbytte af MI-samtaler, der fører til ændring af adfærd.
I forhold til unge over 12 år viser MI sig især effektiv overfor dem, der har misbrugsproblemer. Endvidere ligger der lovende resultater, som tyder på, at MI kan hjælpe de unge i forhold til:
- at praktisere sikker sex
- diabetesbehandling
- indgå i kognitiv adfærdsterapi i forhold til OCD og bulimi.