Målgruppen for FFT er unge mellem 11 og 17 år, som har problemer som fx konflikter med forældrene, skoletræthed, kriminalitet, aggressiv adfærd eller uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler. Metoden er også egnet til unge med indadreagerende adfærd.
Om metoden FFT
FFT-behandlingen er en korttidsintervention, som består af i gennemsnit 16 til 25 behandlingssessioner med en FFT-terapeut over 3 til 6 måneder, hvor både den unge og forældrene deltager. Behandlingstiden afhænger af tyngden og kompleksiteten af de vanskeligheder, familien har. Behandlingen er inddelt i 3 faser: Motivationsfasen, adfærdsfasen og generaliseringsfasen. Behandlingen foregår primært hos terapeuten eller i familiens hjem, men den kan også foregå andre steder, eksempelvis på skolen.
Behandlingen tager udgangspunkt i en systemisk forståelse af barnets eller den unges vanskeligheder. Vanskeligheder opstår i denne forståelse i et samspil mellem den unge selv, den omgivende familie, kammerater, skolen, og andre systemer i omgivelserne. Målet med behandlingen er at forbedre samspillet mellem disse systemer ved at forbedre kommunikations- og problemløsningsfærdigheder, samspillet generelt, samt den gensidige omsorg og respekt i familien.
Erfaringer med FFT i Danmark
Der er syv kommuner og en privat leverandør af FFT i Danmark på nuværende tidspunkt, herunder flere af landets største kommuner. Der gennemføres mellem 200 til 250 FFT sager pr år i de danske kommuner.
På baggrund af den daværende Socialstyrelses afprøvning af metoden i perioden 2014 til 2017, har VIVE udarbejdet en række publikationer, med fokus på implementering, resultater og omkostningsvurderinger. VIVE finder gode resultater for FFT i Danmark. Det er en gruppe af unge med mange adfærdsmæssige udfordringer, der starter i FFT-behandling med deres familier. Efter FFT-behandling er problemniveauet reduceret signifikant. Pigerne går fra at have en forøget grad af indadreagerende og udadreagerende adfærd ved opstart, til at være udenfor det behandlingskrævende område når behandlingen afsluttes. Også drengene oplever positive fremskridt, særligt i forhold til udadreagerende adfærd. Drengene ligger adfærdsmæssigt inden for normalområdet, målt ved SDQ efter FFT. Konfliktniveauet i familierne sænkes også markant. Det rapporterer drenge, piger og forældre samstemmigt om.
Læs mere om metoden på Social- og Boligstyrelsens vidensportal.