Afgørelse om godkendelse

Socialtilsynet kan træffe afgørelse om godkendelse af et tilbud som generelt egnet, hvis socialtilsynet ud fra en samlet vurdering vurderer, at tilbuddet har den fornødne kvalitet.

Socialtilsynet træffer på baggrund af en ansøgning fra tilbuddet samt en vurdering af tilbuddets fornødne kvalitet, afgørelse om, hvorvidt tilbuddet kan godkendes. Socialtilsynet træffer samtidig afgørelse om, hvorvidt godkendelsen er betinget af eventuelle vilkår.

Godkendelsen omfatter tilbuddets juridiske grundlag, de fysiske rammer, de organisatoriske og økonomiske forhold, antal pladser, målgrupper og metoder samt eventuelle vilkår.

Opfylder tilbuddet ikke betingelserne for godkendelse, træffer socialtilsynet afgørelse om afslag på godkendelsen.

Godkendelsen er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Den skal derfor opfylde de almindelige forvaltningsretlige krav til afgørelser med hensyn til begrundelse, partshøring og klagevejledning.

Ankestyrelsens vejledning om at skrive en afgørelse på ast.dk 

Forskellige typer afgørelser samt klagemuligheder:

Socialtilsynet træffer afgørelse om godkendelse af tilbud som generelt egnet, hvis ansøgningen - og dermed det kommende tilbud - ud fra en samlet vurdering - kan det vurderes at have forudsætninger for, og forventet evne til at have den fornødne faglige kvalitet og økonomiske og organisatoriske bæredygtighed.

Tilbud, der påtænkes organiseret med flere afdelinger, som leverer samme form for ydelser og har fælles ledelse, betragtes som et samlet tilbud, der samlet set skal opfylde kravene i loven.

Opfylder forholdene på en afdeling ikke kravene for godkendelse, medfører det, at det samlede tilbud ikke kan godkendes.

Driftsherren skal dog gives mulighed for at rette op på forholdene i den pågældende afdeling - eller alternativt lukke afdelingen - før det får konsekvenser for godkendelsen af det samlede tilbud.

I koncerner og koncernlignende tilbud skal hvert enkelt tilbud have en selvstændig godkendelse, og det forudsættes, at økonomi, personale med videre er adskilt.

Det følger af servicelovens § 4, stk. 3, at tilbud skal være godkendt, før de kan anvendes af kommunerne. Det følger dog samtidig af servicelovens § 4, stk. 4, at kommunalbestyrelsen i en periode på op til 3 uger kan benytte ikke-godkendte tilbud i akutsituationer. Borgeren skal herefter placeres i et godkendt tilbud.

Socialtilsynet kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at ikke-godkendte tilbud kan benyttes i yderligere 3 uger. Dvs., i alt 6 uger.

De særlige grunde kan fx være, at etablering af et egnet tilbud er i gang, og kan tages i brug inden for højst 3 uger, eller at der med sikkerhed bliver plads i et egnet tilbud inden for 3 uger.

Socialtilsynet kan i forbindelse med godkendelsen fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for godkendelse. Muligheden for fastsættelse af vilkår er tiltænkt situationer, hvor der udestår formalia, eller hvor der er andre forhold, som er væsentlige nok til at være en betingelse for godkendelse, men som omvendt alene udgør en mindre del af det samlede godkendelsesgrundlag.

Da det har vidtrækkende betydning for ansøgeren at vide om, og hvornår endelig godkendelse kan forventes at falde på plads, er det vigtigt, at vilkåret formuleres tydeligt, så ansøgeren ved, hvad der forudsættes for at blive endelig godkendt, og hvornår det forventes at ske.

Godkendelser med vilkår beskrives mere indgående i vejledningen om socialtilsyn.

Socialtilsynet kan træffe afgørelse om afslag på ansøgning om godkendelse, hvis ansøgningen, ud fra en samlet vurdering, ikke har den fornødne faglige kvalitet og økonomiske og organisatoriske bæredygtighed.

Ansøgere, der får afslag eller delvist medhold i ansøgningen, kan klage over socialtilsynets afgørelser, jf. de almindelige klageregler på det sociale område.

Socialtilsynets afgørelser kan ankes til Ankestyrelsen.

Senest opdateret 01-03-2023

Lovgivning

Krav om dialog før skærpet tilsyn og/eller påbud:

§ 11, stk. 1, i Bekendtgørelse om socialtilsyn.

Klageadgang:

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kapitel 10.