I løbet af en godkendelsesproces af et nyt tilbud får socialtilsynene indgående viden om indholdet i ansøgningen og ansøgers intentioner med tilbuddet. Denne viden er en forudsætning for at kunne udarbejde grundlaget for godkendelsen og vurdere tilbuddets forudsætninger for og forventede evne til at opfylde kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier.
Såfremt tilbuddet bliver godkendt, bør socialtilsynene sikre, at denne viden anvendes aktivt, som et led i risikovurderingen til at følge op på, om tilbuddet lever op til de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen. En målrettet og systematisk opfølgning på godkendelsen kan endvidere gøre det muligt for socialtilsynet at reagere hurtigt, hvis det efterfølgende viser sig, at tilbuddet ikke kan levere den forventede og fornødne kvalitet.
Socialtilsynet skal endvidere være opmærksom på, at nogle indikatorer særligt bør følges op i det driftsorienterede tilsyn, såfremt tilbuddet bliver godkendt. Baggrunden er, at indikatorerne kan være udfordrende for socialtilsynene at afdække og bedømme fuldt ud i forbindelse med godkendelsen, da deres bedømmelse ideelt set forudsætter, at der eksisterer en praksis.
Et eksempel herpå er indikator 10.b, hvor socialtilsynet skal bedømme, hvorvidt ”det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer”. Såfremt tilbuddet bliver godkendt, skal socialtilsynet derfor være særlig opmærksom på at følge op på, i hvilket omfang der er den fornødne kvalitet, når borgerne er flyttet ind, og tilbuddet er i drift.
Eksempler på systematisk opfølgning på godkendelsen
Nedenfor kan der findes inspiration til, hvordan man kan skabe sammenhæng mellem godkendelsen og det driftsorienterede tilsyn.