I kvalitetsmodellen er de syv temaer konkretiseret i en række kriterier. Kriterierne er udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kriterium er der en eller flere indikatorer. Indikatorerne er tegn på, om den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.
Kvalitetsmodellens syv temaer
Da plejefamilier på mange punkter adskiller sig fra sociale tilbud, er der to kvalitetsmodeller - én i forhold til plejefamilier og én i forhold til sociale tilbud.
Begge kvalitetsmodeller består af syv fastlagte temaer:
- Uddannelse og beskæftigelse
- Selvstændighed og relationer
- Målgrupper, metoder og resultater
- Sundhed og trivsel
- Organisation og ledelse(tilbud)/familiedynamik (plejefamilier)
- Kompetencer
- Fysiske rammer
Tilbuddets eller plejefamiliens økonomi skal også vurderes. Dette vurderes særskilt og er ikke indeholdt i kvalitetsmodellen.
Kvalitetsmodellens opbygning
Kvalitetsmodellen har følgende struktur:
Temaer
Kvalitetsmodellen omfatter syv temaer, der er fastsat i lov om socialtilsyn. Kvalitetsvurderingen på temaniveau er en generel, og konkluderende vurdering af kvaliteten af tilbuddets indsats inden for temaet. Vurderingen afspejler bedømmelserne af indikatorer og kriterier og eventuelt andre relevante forhold, som socialtilsynet har inddraget i vurderingen. Da kvalitetsvurderingen på temaniveau er tilgængelig på Tilbudsportalen, skal vurderingen være selvbærende og kunne forstås uafhængigt af kvalitetsvurderingen på de andre niveauer.
Kriterier
Hvert tema er konkretiseret i et antal kriterier for kvalitet i tilbuddene. Kriterierne er mål for indsatsen, som tilbuddet eller plejefamilien skal leve op til. Vurderingen af kriterierne foretages på baggrund af bedømmelsen af indikatorerne under kriteriet. Derudover kan socialtilsynet inddrage og tillægge andre forhold vægt, som er relevante set i forhold til tilbuddets karakter og målgruppe.
Indikatorer
For hvert kriterium er fastlagt en eller flere indikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, der er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Indikatorerne er de konkrete forhold, som socialtilsynene skal se efter, når de skal vurdere, i hvilken grad tilbuddet eller plejefamilien opfylder kriteriet. Indikatorerne kan ses som udvalgte nedslagspunkter eller særlige opmærksomhedspunkter. Indikatorerne bedømmes efter ordlyd og bedømmes altså ikke relativt i forhold til tilbudstype eller målgruppe.