Retten til selvbestemmelse og medbestemmelse

Du har ret til at kommunikere med omverdenen – din familie og dine venner. Du har ret til at have adgang til en mobiltelefon (du har måske din egen) og du har ret til at have adgang til internettet, og kommunikere elektronisk. Nogle gange kan der dog være grund til at de voksne sætter begrænsninger for din ret til at kommunikere. Fx for at sikre, at alle får deres nattesøvn kan der være lavet en husorden, hvor et af punkterne er, at mobiltelefoner skal afleveres om aftenen. Hvis der er regler om at lægge mobiltelefonen fra sig før man gør i seng, eller lægge den væk imens man spiser, så skal du have din telefon igen når du vågner eller når I er færdige med at spise. 
Det er vigtigt at overholde husreglerne, for husreglerne kan hjælpe til at gøre tingene nemmere og bedre på din institution. Der er dog ingen, der må bruge magt for at sikre, at en husorden overholdes.
Hvis nogen voksne omkring dig synes, at din sundhed eller udvikling er i fare, så kan Børn- og Ungeudvalget fra den kommune du kommer fra bestemme, at dine breve, dine telefonsamtaler eller anden kommunikation (fx e-mail) skal kontrolleres (dvs. de voksne skal læse hvad du skriver og høre med ved dine samtaler). 
Det kan også være, at politiet har bestemt, at du enten ikke må tale i telefon med nogen, eller at de samtaler du har, skal overhøres. Før at de voksne kan være på medhør ved en samtale du har, skal du give samtykke. Hvis du vælger ikke at give samtykke, betyder det at du ikke kan have samtalen. Det kan også være at politiet har afgjort at de breve du sender eller får skal kontrolleres. Her skal du også give samtykke for at de voksne kan kontrollere et brev du sender eller har modtaget. Hvis du vælger ikke at give samtykke, bliver brevet enten sendt uåbnet tilbage (hvis du er modtager af brevet) eller du får ikke lov at sende brevet (hvis du er afsender af brevet). 
Du har altid ret til at komme i kontakt med din forsvarer, og disse samtaler eller breve må ikke kontrolleres.

Hvis du drikker for meget eller hvis du tager stoffer, så kan de voksne lave en aftale med dig om at de må teste din ånde, din urin eller dit spyt for at se om du har taget noget. Det kan fx være fordi du har været i et misbrug, og de voksne skal støtte dig i at være ædru eller uden stoffer, eller det kan være fordi de har en mistanke om at du er påvirket af noget. Det at drikke for meget eller tage stoffer kan give mange problemer – både for dig og dem omkring dig, og derfor skal de voksne hjælpe dig med ikke at gøre det, og en test kan være en del af den hjælp. 
En test for alkohol eller stoffer skal ALTID være frivillig. Det betyder, at før de voksne kan teste dig, skal du have givet det, der hedder dit samtykke – dvs. at du enten mundtligt eller skriftligt går med til at blive testet. Du skal herefter ikke give dit samtykke hver gang, men du må altid trække dit samtykke tilbage - dvs. du har altid ret til at sige nej til at blive testet.
Hvis du siger nej til at blive testet, så må det ikke have nogen negative konsekvenser for dig. Dvs. at de voksne aldrig må straffe dig, fordi du ikke vil testes – fx ved at du ikke må mødes med dine venner, eller komme i biografen, hvis det var aftalt før. 

I alle ting, der handler om dig, har du altid ret til at sige din mening, og der er ikke nogen der må bestemme, hvad du skal sige. Hvis du føler dig presset af nogen til at sige noget bestemt, så kan du enten prøve at snakke med din sagsbehandler om det eller med en anden voksen, som du har tillid til. Hvis du har nogle ting, som er svære at få sagt, så kan du få hjælp til det, fx igennem din kontaktpædagog eller en støtteperson, en kontaktperson eller en bisidder. Du må bestemme, at sådan en person kan tale på dine vegne, hvis du fx er til møde med kommunen eller skolen, hvis du har nogle ting der er svære at sige her. 
I de ting, der handler om dig, skal der altid spørges til hvordan du ser på tingene, og hvad din mening er. Det er ikke sikkert at tingene bliver som du gerne vil have dem, men der skal altid lyttes til din mening. 

De voksne skal vise respekt for den person du er, og for at du vælger at gå i det tøj, som du godt kan lide. Det tøj man vælger at gå i kan nogle gange sige noget om den person du er, og de voksne skal respektere dig og din personlighed. De voksne må ikke bestemme hvad du skal have på, når det fx handler om, om du vil have en blå eller rød bluse på, men nogen gange kan det være i orden, at de voksne bestemmer, hvilket tøj du har på og hvordan du ser ud. Fx hvis de voksne er bekymrede for, at du sender nogle signaler, som er uheldige eller måske endda skadelige for dig. Det kan fx handle om du må eller ikke må gå i noget bestemt tøj (fx noget, der er meget udfordrende), om du må have dine piercinger i, om dit hår må være farvet i helt skøre eller vilde farver osv. De voksne kan godt sætte nogle rammer for, hvordan du må se ud. Men det skal selvfølgelig være nogle rimelige rammer. Tit handler det om at de voksne gerne vil passe på dig, og passe på at du ikke kommer til at sende nogle uheldige signaler til omverdenen med den måde du ser ud på. Det kan fx være hvis du er klædt meget udfordrende eller hvis du ikke har varmt nok tøj på, når det er rigtig koldt. Hvis du synes, reglerne er helt urimelige, og at du er meget begrænset i måden du kan se ud på, kan du tale med din sagsbehandler, din støtteperson eller en anden voksen, du har tillid til. Du kan også klage til Socialtilsynet, hvis du synes der er mange urimelige regler på din institution.

Det er selvfølgelig usundt at ryge cigaretter, men det er ikke ulovligt, og de voksne på den sikrede institution må ikke bestemme om du må ryge. Da det også er usundt at være i lokale med en, der ryger, så er der nogle regler for hvor og hvornår du må ryge på institutionen. Du må ikke ryge indenfor, fordi det udsætter dem omkring dig for en sundhedsrisiko.
Hvis du synes at reglerne for hvor og hvornår du må ryge er meget urimelige og at det måske tit er årsag til konflikt på institutionen, så kan du prøve at snakke med de voksne om det eller du kan klage til Socialtilsynet.

Når man er anbragt er man del af et fællesskab, hvor de unge og de voksne skal få tingene til at fungere sammen. Alle sikrede institutioner har regler for forskellige ting, og nogle af disse regler er skrevet ned i en husorden. Hvis du ikke overholder husordenen, der hvor du bor, så skal de voksne snakke med dig om hvad der er galt, og om hvorfor du ikke vil overholde husordenen. De voksne må ikke anvende magt overfor dig, for at få dig til at overholde husordenen, kun hvis det du gør, skaber en farlig situation