Kort fortalt om voksenansvarsloven

I det følgende kan du læse en kort beskrivelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven, herunder hvornår der må anvendes magt og andre indgreb over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

Magtanvendelse og andre indgreb i retten til selvbestemmelse må kun ske undtagelsesvis,
og indgrebene må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats. Et indgreb i retten til selvbestemmelse kan for eksempel være undersøgelse af et barns værelse.

Plejeforældre og personale skal altid, inden de laver en magtanvendelse eller et andet indgreb prøve alle muligheder for at få barnet eller den unge til at medvirke frivilligt.

Når personalet foretager en magtanvendelse og et andet indgreb skal de altid anvende det mindst
indgribende tiltag, der er tilstrækkelig til at opnå formålet. Et indgreb over for et anbragte barn eller en ung skal være så skånsomt og kortvarigt som muligt, og personalet skal tage mest mulig hensyn til barnets eller den unges personlige integritet.

Voksenansvar betyder, at plejeforældre eller personale på et opholdssted eller et børne- og ungehjem er forpligtet til at sørge for den daglige omsorg for dit barn, mens det er anbragt. Plejeforældre eller personale skal i omsorgen sikre dit barns interesser. Derfor kan der opstå situationer, hvor det er nødvendigt, at plejefamilien eller personalet gør indgreb i dit barns selvbestemmelsesret. Det kan fx være situationer, hvor et mindreårigt barn ikke vil have tøj på, eller hvis en ung er ved at skade sig selv eller andre.

Ved fysisk guidning forstås, at et barn eller en ung kortvarigt bliver fastholdt til fx at få tøj på eller til at få børstet tænder. Fysisk guidning kan også være, når en medarbejder på et anbringelsessted lægger en arm om skulderen på et barn og gennem den fysiske kontakt angiver, at barnet skal følge med, fx i en situation, hvor barnet forstyrre fællesskabet, og derfor guides hen til sit værelse. Fysisk guidning kan være nødvendig som led i omsorgen for dit barn, eller af hensyn til andre børn og unge, eller personale, der er på anbringelsesstedet. Voksenansvarsloven har en særlig bestemmelse om, at kommunale plejeforældre samt personale på institutioner og opholdssteder kan anvende fysisk guidning.

Lederen af et opholdssted eller en døgninstitution kan fastsætte en husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på institutionen. En husorden kan fx indeholde regler om, hvornår på dagen, dit barn må have besøg; regler om at mobiltelefoner, iPad og lignende skal lægges til side under spisning og om natten, samt regler om rygning og om, hvornår dit barn skal være hjemme om aftenen. Er der på et anbringelsessted fastsat en husorden, skal de børn og unge, der er anbragt på stedet gøres bekendt med denne.

Børn og unge, der anbringes på et opholdssted eller en døgninstitution, kan give et generelt samtykke til, at personale i konkrete situationer kan foretage en rusmiddeltest. For børn under 12 år er det forældremyndighedsindehaveren, der skal give samtykket. Du og dit barn skal inden I afgiver samtykke, informeres om reglerne om rusmiddeltest. Samtykket vil altid kunne tilbagekaldes. Det er en betingelse for at foretage en rusmiddeltest i den konkrete situation, at barnet eller den unge har et misbrug, eller at der er konkrete grunde til at tro, at barnet eller den unge har indtaget rusmidler. Det er endvidere en betingelse for gennemførelse af en rusmiddeltest, at barnet eller den unge medvirker frivilligt. Du skal som forældre (forældremyndighedsindehaver) orienteres, når der er foretaget en rusmiddeltest på dit barn. Orienteringen skal omfatte testens resultat.

Afværgehjælp

Kommunale plejeforældre og personale på opholdssteder og børne- og ungehjem må kortvarigt fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation, hvis det er nødvendigt for at forhindre, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger ting, der enten har en affektionsværdi, eller som har en vis økonomisk værdi. Det kaldes afværgehjælp.

Fysisk magtanvendelse

På opholdssteder og børne- og ungehjem må personalet fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet rum, hvis vedkommende på grund af sin adfærd er til fare for sig selv eller andre personer på anbringelsesstedet. Sådanne indgreb kaldes fysisk magtanvendelse.

Tilbageførelse

Rømmer et barn eller en ung fra et opholdssted eller et børne- og ungehjem, og er der risiko for, at barnet eller den unge kan skade sig selv eller andre, må personalet hente barnet eller den unge tilbage til anbringelsesstedet. Dette kaldes at tilbageføre et barn eller en ung.

Tilbageholdelse ved og under en anbringelse

For nogle børn og unge har det afgørende betydning for deres behov og den socialpædagogiske behandling som de modtager, at de ikke forlader opholdsstedet eller børne- og ungehjemmet i længere tid. I sådanne situationer kan børne- og ungeudvalget beslutte, at barnet eller den unge skal tilbageholdes i op til 14 dage på anbringelsesstedet. Børne- og ungeudvalget kan træffe beslutning om en sådan tilbageholdelse, både når et barn eller en ung anbringes på et opholdssted eller en døgninstitution og under selve anbringelsen på stedet. Har børne- og ungeudvalget truffet beslutning om, at et barn eller en ung i en periode under selve anbringelsen skal tilbageholdes, kan kommunalbestyrelsen (ofte børne- og ungerådgiveren) træffe beslutning om, at perioden skal forlænges med 14 dage. Tilbageholdelsen sker ved, at personalet bruger fysisk magt. Behandlingen af sager i børne- og ungeudvalget om tilbageholdelse sker efter de samme procedurer og regler, som når børne- og ungeudvalget træffer afgørelser efter reglerne i barnets lov. Det betyder fx, at forældremyndigheden samt barnet, der er fyldt 10 år, skal have tilbudt advokatbistand og gøres bekendt med retten til aktindsigt. Endvidere kan formanden for børne- og ungeudvalget træffe foreløbige afgørelser om tilbageholdelse.

Tilbageholdelse og fastholdelse på delvis lukket afdeling eller delvis lukket institution

Når børne- og ungeudvalget har besluttet at et barn eller ung over 12 år skal anbringes på en delvis lukket institution eller delvis lukket afdeling, kan kommunalbestyrelsen (ofte børne- og ungerådgiveren) beslutte, at barnet eller den unge kan tilbageholdes eller fastholdes for at forhindre, at han eller hun forlader institutionen. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om fastholdelse og tilbageholdelse på en delvis lukket afdeling eller en delvis lukket institution, hvis det har afgørende betydning for behandlingen at barnet eller den unge ikke rømmer og det vil skade, og barnet eller den unge vil lide alvorlig skade i forbindelse med rømningen. Tilbageholdelsen sker ved, at barnet eller den unge placeres i en afdeling, hvor vinduer og døre er aflåste. Barnet kan maksimalt opholde sig i denne afdeling i fem sammenhængende dage, og maksimalt i 30 dage på et år. Fastholdelse sker ved, at lederen eller dennes stedfortræder anvender fysisk magt, for herved at forhindre barnet eller den unge i at forlade anbringelsesstedet. Børne- og ungeudvalgets afgørelse om anbringelse på en delvis lukket afdeling elle en delvis lukket institution sker efter reglerne i barnets lov.

Anbringelse og isolation på sikrede institutioner

Børn og unge kan efter reglerne i barnets lov blive anbragt på en sikret døgninstitution eller en særlig sikret afdeling, hvis det er absolut påkrævet for at undgå at barnet eller den unge skader sig selv eller andre eller fordi det er den absolut eneste mulighed for at gennemføre en undersøgelse af barnet eller for at igangsætte et længerevarende behandlingsforløb. I disse tilfælde er det børne- og ungeudvalget, der træffer afgørelse om, at anbringelsen skal ske på en sikret institution eller en særlig sikret afdeling, og behandlingen af anbringelsessagen sker efter de procedurer og regler, der generelt gælder for sager, hvori børne- og ungeudvalget træffer afgørelse. Det betyder fx, at forældremyndigheden samt barnet, der er fyldt 10 år, skal have tilbudt advokatbistand, og gøres bekendt med retten til aktindsigt. Endvidere kan formanden for børne- og ungeudvalget træffe foreløbige afgørelser om anbringelse. Unge kan endvidere blive anbragt på en sikret institution eller en særlig sikret afdeling i varetægtssurrogat, som led i en ungdomssanktion, eller fordi de afsoner en straf på institutionen i stedet for at være i fængsel. Hvis der under et barns eller en ungs ophold på en sikret institution eller en særlig sikret afdeling er overhængende fare for, at barnet eller den unge vil skade sig selv eller andre, kan lederen eller dennes stedfortræder beslutte, at barnet eller den unge skal placeres i et særligt isolationsrum. På sikrede institutioner kan børn og unge maksimalt opholde sig to timer i isolationsrummet, og på særlig sikrede afdelinger kan de maksimalt være der i fire timer. Personalet er forpligtet til løbende at føre tilsyn med et barn eller en ung, som opholder sig i isolationsrummet.

Kontrol med kommunikation

Børn og unge har en grundlæggende ret til at kommunikere med omverden gennem breve, telefonsamtaler og Internettet. Børne- og ungeudvalget kan dog i særlige situationer træffe afgørelse om, at et anbragt barns kommunikation med bestemte personer i en periode skal kontrolleres. En sådan beslutning kan kun træffes, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Behandlingen af sager i børne- og ungeudvalget om kontrol med kommunikation sker efter de samme procedurer og regler, som når børne- og ungeudvalget træffer beslutninger efter reglerne i barnets lov. Det betyder fx, at forældremyndigheden samt barnet, der er fyldt 10 år, skal have tilbudt gratis advokatbistand og gøres bekendt med retten til aktindsigt. Endvidere kan formanden for børne- og ungeudvalget træffe foreløbige afgørelser om tilbageholdelse. Har du ikke forældremyndighed over dit barn, men omfatter børne- og ungeudvalget afgørelse din kommunikation med dit barn, har du også ret til at få gratis advokatbistand, aktindsigt og til at klage over afgørelsen.

Undersøgelse af person og opholdsrum

På opholdssteder og børne- og ungehjem kan lederen beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en ungs person og opholdsrum. Opholdsrum omfatter værelse, skabe, tasker og lignende, hvor barnet eller den unge kan have sine ting. Der kan træffes beslutning om at foretage en undersøgelse, hvis personalet får mistanke om, at et barn eller en ung er i besiddelse af genstande, som er i strid med sikkerheden og ordensreglerne på anbringelsesstedet. Er lederen ikke til stede, kan en medarbejder få tilladelse til at træffe beslutning om, at der skal laves en undersøgelse. På sikrede institutioner og særlig sikrede afdelinger kan lederen også beslutte, at der skal ske undersøgelse af en anbragt ungs person og opholdsrum, når den unge bliver anbragt, samt før og efter at den unge har haft besøg eller har været væk fra institutionen. Her kan en medarbejder ligeledes få tilladelse til at beslutte, at der skal foretages en undersøgelse.

Alarm- og pejlesystemer

Er der risiko for, at et barn eller en ung med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, kan komme til skade, hvis han eller hun forlader anbringelsesstedet, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde beslutte, at der i en afgrænset periode kan anvendes et personligt alarm- eller pejlesystem til barnet eller den unge. Kommunen træffer beslutning om anvendelse af et alarm- eller pejlesystem på baggrund af en ansøgning fra det opholdssted eller det børne- og ungehjem, hvor barnet er anbragt. Hverken kommunen eller forældrene kan dermed kræve, at et anbringelsessted anvender et alarm- eller pejlesystem til et barn. Tilladelse til at anvende et alarm– og pejlesystem forudsætter endvidere, at systemet kan afværge risikoen for, at barnet eller den unge kommer til skade, samt at forældremyndigheden giver samtykke til anvendelse af systemet. Unge med en strafferetlig dom eller kendelse. For unge, der er anbragt i varetægtssurrogat på en sikret døgninstitution eller særlig sikret afdeling kan politiet foretage kontrol med besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, når kontrollen sker som led i politimæssige foranstaltninger. Ved anden kommunikation forstås blandt andet elektronisk kommunikation via mobiltelefon og internet. Er dit barn anbragt i varetægtssurrogat og underlagt politiets kontrol, betyder det bl.a. at politiet skal give tilladelse til, at du besøger dit barn. Du kan snakke med den sikrede institution om, hvordan du søger politiet om tilladelse. Måske stiller politiet krav om, at politiet eller en anden person er til stede under besøget. Dit barn skal underrettes om politiets beslutning, og han eller hun kan forlange, at retten tager stilling til politiets afgørelse. For unge, der er anbragt på et børne- og ungehjem eller et opholdssted, fordi de har fået en strafferetlig dom eller kendelse, kan kommunen beslutte, at deres kommunikation gennem telefon og internet skal kontrolleres eller forhindres. En sådan beslutning kan træffes, hvis det skønnes nødvendigt af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. Bestemmelsen skal bl.a. forhindre, at de unge bruger telefon og internet til at planlægge eller udføre kriminelle handlinger.

Når personalet på et opholdssted eller børne- og ungehjem har anvendt magt eller et andet indgreb i et anbragt barns selvbestemmelsesret, skal det inden for 24 timer registreres på et særligt skema. Skemaet skal hurtigst muligt sendes til kommunen. Ved månedens udgang skal det ligeledes sendes til det socialtilsyn, der fører tilsyn med anbringelsesstedet. De handlinger, der skal registreres er:

  • Afværgehjælp
  • Fysisk magtanvendelse
  • Tilbageførelse ved rømning
  • Tilbageholdelse på anbringelsesstedet ved fysisk magt
  • Tilbageholdelse og fastholdelse på delvis lukket afdeling eller delvis lukket døgninstitution
  • Isolation på sikret døgninstitution eller særlig sikret afdeling
  • Undersøgelse af person og opholdsrum
  • Kontrol og forhindring af kommunikation gennem telefon og internet for unge med en strafferetlig dom eller kendelse
  • Magtanvendelser i øvrigt. Kommunale plejeforældre skal registrere og indberette afværgehjælp og magtanvendelser i øvrigt. 
  • Personalet skal hurtigst muligt orientere forældremyndighedsindehaveren om episoden

Har dit barn været udsat for, at personalet har brugt et af de indgreb, der er beskrevet oven for, skal de fortælle ham eller hende, hvad de har skrevet om, hvad der foregik, og hvad de gjorde. Dit barn har ret til at lave sin egen redegørelse om forløbet, og denne skal sendes med skemaet til kommunen og socialtilsynet.