IKT-hjælpemidler, som fx smartphones eller tablets med kalender og auditive eller billedbaserede påmindelsesfunktioner, kan gøre livet lettere for borgere med kognitiv funktionsevnenedsættelse. En forudsætning for at opnå god effekt er tilpasning af teknologien til den enkelte og oplæring i brug.
Social- og Boligstyrelsen har identificeret 5 systematiske reviews/meta-analyser, der belyser effekter af at anvende IKT (de Joode et al 2010, Jamieson et al 2014, Charters et al 2015, Hong et al 2017 (kun casestudier), Savage & Taber Doughty 2017) med hensyn til at klare hverdagslivet.
Idet de nyeste artikler i reviewene/analyserne, med undtagelse af nogle få casestudier, er relativt gamle (fra 2008, 2013, 2011 og 2013), har den daværende Socialstyrelse også foretaget en systematisk søgning efter litteratur i perioden 2008 til juni i 2018.
Hvem er målgruppen af borgere med kognitiv funktionsevnenedsættelse?
Kognitiv funktionsevnenedsættelse kan have mange forskellige årsager, og borgerne har mange forskellige diagnoser, som kan have betydning for, hvilke problemer de oplever i hverdagen på grund af deres kognitive funktionsnedsættelse. Det kan fx dreje sig om at huske aftaler, komme til tiden og gennemføre opgaver selvstændigt.
Der kan være tale om borgere med erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning, ADHD, autisme m.v. Det kan også være borgere med demens, som dog ikke indgår i dette webtema, da der er andre initiativer i gang for denne gruppe af borgere.
Oversigt over handicap på sbst.dk
Læs også:
Oplæring i brug af IKT - implementering
Effekter af at anvende IKT-teknologier
Økonomi ift. IKT og kognitiv funktionsevnenedsættelse
Litteraturliste - IKT og kognitiv funktionsevnenedsættelse