Hjælpemiddelformidling er en proces, der ideelt set resulterer i, at en person har fået et hjælpemiddel, der optimerer personens funktionsevne og reducerer handicap.
Hjælpemiddelformidling omfatter:
- Problemafdækning
- Udvælgelse
- Tilpasning
- Rådgivning
- Bevilling af hjælpemidler med tilhørende opfølgning.
Processerne indgår i et offentligt sagsbehandlingsforløb og fordrer fagprofessionel viden og praksiserfaring samt brug af terapeutfaglige, pædagogiske og sundhedsfaglige metoder.
Det bedste resultat opnås ved at basere hjælpemiddelformidlingen på en kombination af borgerens oplevelser og erfaringer, de fagprofessionelles erfaringer og forskningsbaseret viden. Disse 3 elementer udgør tilsammen evidensbaseret praksis.
Forskningsbaseret viden peger på, at fagprofessionelle med fordel kan anvende en struktureret tilgang til hjælpemiddelformidlingen, fx ved at anvende strukturerede modeller og undersøgelsesredskaber. En struktureret tilgang resulterer i, at færre personer stopper med at anvende deres hjælpemiddel, samt at hjælpemidlet anvendes oftere.
Struktureret tilgang til hjælpemiddelformidlingen
I det følgende præsenteres en række arbejdsprocesmodeller og metoder, som kan anvendes til at skabe en struktureret tilgang til hjælpemiddelformidlingen.
Arbejdsprocesmodeller
En arbejdsprocesmodel beskriver en struktureret faglig arbejdsproces og har til formål at guide den fagprofessionelles arbejdsproces. I det følgende præsenteres to forskellige arbejdsprocesmodeller, begge modeller anvendes inden for hjælpemiddelformidling.
Canadian Practice Process Framework (CPPF) er en evidensbaseret canadisk metode, som understøtter en systematisk arbejdsproces. Metoden sikrer borgerinddragelse, og modellens otte punkter sikrer, at betydningsfulde faktorer inddrages i hjælpemiddelformidlingen, herunder vurdering, udarbejdelse af fælles målsætning, intervention og evaluering af sagsbehandling og proces.
Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) er en borgercentreret arbejdsprocesmodel, hvor den fagprofessionelle tager udgangspunkt i borgerens oplevelse af aktivitet og aktivitetsproblematikker. Modellen beskriver den fagprofessionelles arbejdsproces i tre overordnede faser: vurdering og målsætning, intervention samt revurdering.
Metoder
En metode er en systematisk og struktureret fremgangsmåde, som kan anvendes ved udførelse af et stykke arbejde. I hjælpemiddelformidlingen anvendes forskellige metoder ved undersøgelse, vurdering, implementering og opfølgning.
Voksenudredningsmetoden (VUM) er en metode til sagsbehandling på myndighedsområdet for voksne med handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer. Metoden har til formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen med udgangspunkt i den enkelte borger.
Canadian Occupational Performance Measure (COPM) er er et standardiseret ergoterapeutisk undersøgelsesredskab, som kan bruges til at evaluere effekten af en intervention eksempelvis formidlingen af et hjælpemiddel. COPM er et individualiseret redskab, der er beregnet til at registrere ændringer i opfattelse af aktivitetsudøvelse over tid, eksempelvis før og efter implementeringen af et hjælpemiddel.
Almindelig Daglig Levevis - Interview (ADL-I) er et undersøgelsesredskab, der kan anvendes til at beskrive og måle borgerens selvrapporterede oplevelse af udførte ADL-opgaver. ADL-I fokuserer på kvaliteten i udførelsen af opgaverne i forhold til effektivitet, sikkerhed, selvstændighed og anstrengelse. ADL-I er anvendelig til at identificere styrker og problemer med ADL-opgaverne, karakterisere arten af problemer samt måle evnen og ændringerne i ADL-evnen. ADL-I anvendes også i sagsbehandlingen som et redskab til vurdering af et hjælpemiddels effekt.
Individually Prioritised Problem Assessment (IPPA) er et standardiseret tværprofessionelt undersøgelsesredskab, der kan anvendes til at planlægge og evaluere indsatser. Ved brug af IPPA udredes personens problemer med hverdagens aktiviteter, og det danner grundlag for en struktureret samtale. På baggrund af denne udredning iværksættes en eller flere indsatser, eksempelvis et hjælpemiddel. Efter indsatsen er gennemført og integreret i personens hverdag, foretages et opfølgningsinterview, hvor effekten af hjælpemidlet vurderes.
Dansk IPPA manual Dansk IPPA manual - bilag
The Assesment of Motor and Process Skills (AMPS) er et standardiseret undersøgelsesredskab til at vurdere kvaliteten af et menneskes evne til at udføre dagligdagsaktiviteter. Ved at observere og afdække evnen til at udføre velkendte aktiviteter, kan den ergoterapeutiske indsats målrettes den enkelte borger.
The Nordic Mobility-related Participation Outcome Evaluation of Assistive Device Interventions (NOMO 1.0) er en metode, som anvendes til at evaluere mobilitetshjælpemidlers effekt med hensyn til mobilitet og mobilitetsrelateret aktivitet og deltagelse. Evalueringen foregår ved, at der gennemføres to eller flere strukturerede interviews: et baselineinterview lige før borgeren får sit/sine hjælpemidler, og et eller flere opfølgningsinterview.
NOMO 1.0 manual NOMO 1.0 svarkategorier
NOMO 1.0 baseline NOMO 1.0 opfølgning
The Quebec User Evaluation of Satisfaction with assistive Technology (QUEST 2.0) er et redskab til at måle brugertilfredsheden med hjælpemidler. Redskabet inkluderer et spørgeskema, som borgeren selv kan udfylde, eller det kan udfyldes i samarbejde med borgeren. Skemaet omfatter spørgsmål om hjælpemidlet og hjælpemiddelformidlingen.
QUEST 2.0 manual
Anden forskningsbaseret viden
Pejlemærker i hjælpemiddelformidlingen (temaside)