Metoder

Senest opdateret 29-03-2022

I det følgende gives en introduktion til udvalgte metoder på hjælpemiddelområdet.

Metoderne knytter sig til et eller flere af begreberne hjælpemidler, hjælpemiddelformidling, velfærdsteknologi og tilgængelighed.

Den mest udbredte metode til klassificering af hjælpemidler er den internationale standard DS/EN ISO 9999:2016. Hjælpemidler til personer med funktionsnedsættelse – Klassifikation og terminologi (ISO 9999).
I standarder for prøvning af forskellige typer hjælpemidler afgrænses produktområdet oftest med referencer til grupper i ISO 9999.
Hjælpemidler kan være CE-mærket som medicinsk udstyr, men kan også være CE-mærket efter andre direktiver, fx Maskindirektivet.

ISO 9999

I ISO 9999 klassifikationen opdeles hjælpemidler i hovedgrupper med tilhørende undergrupper. Produkter klassificeres efter deres funktion, og alle grupper har en klassifikationskode, en titel og en beskrivende tekst. Klassifikationen består 3 hierarkiske niveauer.

Hjælpemiddelbasen anvender klassifikationen suppleret med en underinddeling (4. niveau). Klassifikationen anvendes også på søgemaskinen EASTIN, som giver mulighed for at søge på tværs af flere nationale hjælpemiddeldatabaser. WHO har anvendt klassifikationen fx i forbindelse med udvikling af redskabet Priority Assistive Products List (APL) som har til formål at fremme en global prioritering på hjælpemiddelområdet.

Prøvning efter standarder

For at sikre hensigtsmæssige produkter på markedet for hjælpemidler er der udviklet en række standarder. Disse standarder anvendes som grundlag for akkrediteret prøvning af fx kørestole, ganghjælpemidler, senge, personløftere og udstyr til omgivelseskontrol. Kravene for standardisering tager udgangspunkt i en række EU-direktiver og forordninger. 

Læs mere om standardisering på hjælpemiddelområdet

Mærkning

Hjælpemidler kan være CE-mærket som medicinsk udstyr, men kan også være CE-mærket efter andre direktivområder, fx området for maskiner, legetøj eller radioudstyr. For at kunne CE-mærkes skal hjælpemidlerne leve op til en række krav. Standarder for prøvning af hjælpemidler kan anvendes til at dokumentere, at produktet lever op til de relevante krav.

Hjælpemiddelformidling er en proces, der resulterer i, at en person har fået et hjælpemiddel, der optimerer personens funktionsevne og reducerer handicap. Hjælpemiddelformidling omfatter problemafdækning, udvælgelse, tilpasning, rådgivning og bevilling af hjælpemidler med tilhørende opfølgning. Processerne indgår i et offentligt sagsbehandlingsforløb og fordrer fagprofessionel viden og praksiserfaring samt brug af terapeutfaglige, pædagogiske og sundhedsfaglige metoder.

I det følgende præsenteres en række dokumenterede metoder, som kan anvendes i hjælpemiddelformidlingsprocessen

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en metode til sagsbehandling på myndighedsområdet for voksne med handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer. Metoden har til formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen med udgangspunkt i den enkelte borger.

Canadian Practice Process Framework (CPPF) er en evidensbaseret canadisk metode, som understøtter en systematisk arbejdsproces. Metoden sikrer borgerinddragelse, og modellens otte punkter sikrer, at betydningsfulde faktorer inddrages i hjælpemiddelformidlingen, herunder vurdering, udarbejdelse af fælles målsætning, intervention og evaluering af sagsbehandling og proces.

Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) er en borgercentreret arbejdsprocesmodel, hvor den fagprofessionelle tager udgangspunkt i borgerens oplevelse af aktivitet og aktivitetsproblematikker. Modellen beskriver den fagprofessionelles arbejdsproces i tre overordnede faser: vurdering og målsætning, intervention samt revurdering.

Canadian Occupational Performance Measure (COPM) er er en standardiseret metode som bl.a. kan bruges til at evaluere effekten af et hjælpemiddel. Metoden indeholder et scoringsredskab til opfølgning før og efter implementering af hjælpemidlet.

Almindelig Daglig Levevis - Interview (ADL-I) er et undersøgelsesredskab, der kan anvendes til at beskrive og måle borgerens selvrapporterede oplevelse af udførte ADL-opgaver. ADL-I fokuserer på kvaliteten i udførelsen af opgaverne i forhold til effektivitet, sikkerhed, selvstændighed og anstrengelse. ADL-I er anvendelig til at identificere styrker og problemer med ADL-opgaverne, karakterisere arten af problemer samt måle evnen og ændringerne i ADL-evnen. ADL-I anvendes også i sagsbehandlingen som et redskab til vurdering af et hjælpemiddels effekt.

Individually Prioritised Problem Assessment (IPPA) er en metode, der kan anvendes til at planlægge indsatser og efterfølgende evaluere i hvor høj grad borgerens hverdagsproblemer er blevet reduceret. Ved brug af IPPA udredes borgerens problemer med hverdagens aktiviteter, og det danner grundlag for en struktureret samtale med borgeren. På baggrund af denne udredning iværksættes en eller flere indsatser, for eksempel brug af et hjælpemiddel. Efter indsatsen er gennemført og integreret i borgerens hverdag, foretages et opfølgningsinterview, hvor effekten af hjælpemidlet vurderes.

Dansk IPPA manual Dansk IPPA manual - bilag

The Assesment of Motor and Process Skills (AMPS) er et standardiseret undersøgelsesredskab til at vurdere kvaliteten af et menneskes evne til at udføre dagligdagsaktiviteter. Ved at observere og afdække evnen til at udføre velkendte aktiviteter, kan den ergoterapeutiske indsats målrettes den enkelte borger.

The Nordic Mobility-related Participation Outcome Evaluation of Assistive Device Interventions (NOMO 1.0) er en metode, som anvendes til at evaluere mobilitetshjælpemidlers effekt med hensyn til mobilitet og mobilitetsrelateret aktivitet og deltagelse. Evalueringen foregår ved, at der gennemføres to eller flere strukturerede interviews: et baselineinterview lige før borgeren får sit/sine hjælpemidler, og et eller flere opfølgningsinterview.

NOMO 1.0 manual NOMO 1.0 svarkategorier

NOMO 1.0 baseline NOMO 1.0 opfølgning

The Quebec User Evaluation of Satisfaction with assistive Technology (QUEST 2.0) er et redskab til at måle brugertilfredsheden med hjælpemidler. Redskabet inkluderer et spørgeskema, som borgeren selv kan udfylde, eller det kan udfyldes i samarbejde med borgeren. Skemaet omfatter spørgsmål om hjælpemidlet og hjælpemiddelformidlingen.

QUEST 2.0 manual

VelfærdsTeknologiVurdering (VTV) er en metode til evaluering og helhedsvurdering af velfærdsteknologiske initiativer. Metoden er udviklet af Teknologisk Institut og kan anvendes til systematisering af viden om, hvilken betydning og virkning en velfærdsteknologisk indsats har i forhold til borger, organisation, teknologi og økonomi.

Model for Assessment of Telemedicine (MAST) er en metode som er udviklet til evaluering af telemedicinske og velfærdsteknologiske indsatser. Metoden kan anvendes til at beskrive effekter og bidrag til kvalitet i behandling og indsatser. Metoden anvendes ligeledes til at understøtte beslutningsprocesser vedrørende implementering af ny teknologi.

Model for velfærdsteknologisk implementering (VTI-model) er en enkel ramme med fem dimensioner, som sociale tilbud og kommuner kan benytte til at drøfte og designe et velfærdsteknologisk projekt og implementering i drift. Den helt store udfordring med mange af disse projekter er at få de gode resultater implementeret i den daglige drift til glæde for både borgere og medarbejdere. Som inspiration til en succesfuld implementering kan der tages udgangspunkt i VTImodellen.

I tilknytning til lovgivning på tilgængelighedsområdet vedrørende såvel bebyggelse, trafik og færdsel samt webtilgængelighed findes der en række vejledninger og værktøjer. Disse inkluderer en stor del af det metodiske materiale, der findes på tilgængelighedsområdet.

Mere om vejledninger og værktøjer på tilgængelighedsområdet.

Housing Enabler er et redskab der kan anvendes til vurdering af boligens fysiske tilgængelighed for borgere med handicap. Ved brug af redskabet indsamles data og relationen mellem personens funktionelle begrænsninger eller afhængighed af mobilitetshjælpemidler analyseres. Redskabets fokus er at sikre tilgængeligheden for borgere med funktionelle begrænsninger og afhængighed af mobilitetshjælpemidler, så borgeren bliver i stand til at komme omkring i boligen og således kan udføre daglige aktiviteter i hjemmet.

Som redskab til tjek af websiders tilgængelighed i henhold til WCAG findes en række redskaber, som giver mulighed for gratis at teste og fejlsøge vilkårlige offentlige websider enkeltvis. Nogle redskaber giver også mulighed for at teste off-line html-sider eller password beskyttede websider fx via installation af en browserudvidelse. Ønsker man at lave test af et helt website ved automatisk crawling, skal der typisk købes licens til et værktøj.

Se W3Cs oversigt over tilgængelighedsværktøjer

Kontakt

Mary Petersen
Faglig konsulent