Pædagogiske tips til skolebørn

Struktur

Lav en tydelig og klar struktur for timen, dagen og ugen. Lav fx skemaer, der viser, hvad barnet skal lave, hvor der skal arbejdes, med hvem, hvor længe, og hvad barnet skal efter aktiviteten.

Overskuelighed

Giv én besked ad gangen, gerne fulgt af tegninger, billeder eller skrift, så barnet kan huske, hvad det skal. Giv én opgave ad gangen, gerne opdelt i trin-for-trin. Indret også lokalet overskueligt, dvs. jo mere kedeligt, jo bedre for barnet. Penalhuset kan være i en fast kasse barnet har i lokalet. Det kan hjælpe barnet, at bøgerne er indbundet i farvet papir (dansk=rød, matematik=blå osv.).

Overblik

Forær barnet overblik over en opgave ved at lave køreplaner for, hvordan opgaven løses trinvist som i en kogebog. Ved læsning af små historier kan "læseforståelsesskemaer" være en stor hjælp. Skemaer kan også hjælpe barnet i andre fag.

Forudsigelighed

Overraskelser er ikke godt for barnet. Barnet har behov for at kende indholdet af dagen, timen og ugen. Giv fx barnet en daglig orientering fra morgenstunden om dagens program i skolen. Især ved ændringer af programmet.

Faste rutiner

Jo flere faste rutiner barnet kan benytte sig af, des mere overskud bliver der til læring. Faste rutiner fremmer også tryghed.

Hjælp til at tage initiativ

Det kan være svært for barnet at gå i gang, holde sig i gang og at afslutte en opgave. Hjælp barnet med en køreplan for opgaven: Hvad skal jeg først? Og hvad skal jeg derefter? Støt barnet i at holde aktiviteten i gang.

Korte og præcise instruktioner

Tal i korte sætninger med ligefrem ordstilling. Vær præcis med at sige, hvad du gerne vil have barnet til. Sig aldrig, hvad du ikke vil have barnet til at gøre, for så skal barnet huske på to ting. Helst hovedbudskab i første sætning. Undgå flere beskeder i samme sætning.

Tjek, om barnet har forstået, hvad det skal lave

Spørg: "Hvordan vil du gribe opgaven an?". Undgå at spørge: "Har du forstået?" Mange børn vil bare svare ja for at få læreren til at gå væk. Stil guidede spørgsmål, hvis barnet svarer: "Det ved jeg ikke".

Hjernepauser

Barnet kører let træt som følge af en særlig træthed, kaldet udtrætning. Aftal derfor pauser.

Undgå stressede situationer

Stress forværrer barnets vanskeligheder.

Den rette mængde støtte

For lidt støtte kan medføre, at barnet bliver opgivende. For meget støtte kan gøre barnet tillært hjælpeløst.

Et barn med en erhvervet hjerneskade kan have behov for støtte, fx til at få overblik over en opgave eller over dagens undervisning. Computer, tablets, smartphones eller mobiltelefon, kombineret med eksempelvis en Googlekalender, er gode redskaber.

På computeren er PowerPoint og Photostory (det sidste er gratis) gode programmer til at strukturere en opgave. Også når der skal fremlægges. Barnet kan indtale det, han/hun gerne vil sige. Går barnet i stå under fremlæggelsen, kan han/hun bare trykke på højtalerikonet, så fortsætter computeren selv.

Brugbare computer-programmer (ikke gratis)

•  Programmet ”One note” er et redskab til at skabe overblik over fag og de mange papirer, der altid udleveres.
• Programmet ”Mindview3” er et mindmapping-program, der kan omsætte mindmappen til et worddokument med rækkefølge og underpunkter=en køreplan.
• Programmet CD-ORD8.2 er et brugbart redskab til et barn med læse- eller skrivevanskeligheder.

Tablets

Den nye teknologi i form af tablets (bl.a. iPad) og smartphones er lette at bruge, og flere apps giver god mulighed for at støtte undervisningen. 

Hjælpemidler til salg og til lån

På Hjælpemiddelbasen er det muligt ved målgruppesøgning at få en stor liste over relevante hjælpemidler til mennesker med hjerneskade.

Hjælpemiddelbasen

"Teknologi i Praksis" er et landsdækkende tilbud til børn, unge og voksne om rådgivning, vejledning og salg af informations- og kommunikations-teknologiske hjælpemidler (IKT) til børn, unge og voksne med handicap.

Teknologi i Praksis' hjemmeside

En hjerneskade kan medføre sociale, adfærds- og følelsesmæssige problemer hos barnet eller den unge, fordi han eller hun måske får vanskeligheder med at styre eller regulere sin adfærd. Måske er barnet meget impulsivt og gør lige, hvad der falder ham/hende ind, hvilket kan give store sociale vanskeligheder.

Barnets/den unges uhensigtsmæssige adfærd kan være en konsekvens af en hjerneskade, men den kan også være en reaktion på, at barnet bliver holdt udenfor eller føler sig udenfor.

Ikke-erkendte vanskeligheder kan skabe adfærdsproblemer

Bliver et barns/den unges særlige problemer ikke erkendt, imødekommet og behandlet, vil det være meget udsat for at få adfærds- og følelsesmæssige problemer, som ofte vil være alvorligere end det indlæringsproblem, der oprindelig var årsag til vanskelighederne.

Tips til børn/unge med sociale, adfærds- og følelsesmæssige problemer

Stor impulsivitet kan give sociale problemer

Et barn med erhvervet hjerneskade kan have svært ved at styre sine impulser. Barnet gør måske lige, hvad der falder ham/hende ind, og det kan give store sociale vanskeligheder for barnet.

Tips til børn/unge med stor impulsivitet

Træningsforløb kan måske hjælpe

Med de voksnes hjælp kan barnet ofte tilegne sig nogle strategier til at begå sig bedre socialt.

Metoder til særlige sociale træningsforløb

Børn/unge med erhvervet hjerneskade kan være meget svingende i deres faglige præstationer i skolen. Det, de kan én dag, er de ikke nødvendigvis i stand til dagen efter. Nogle typiske vanskeligheder kan være:

Nedsat opmærksomhed og koncentration

Måske har barnet/den unge svært ved at koncentrere sig eller ved at fastholde opmærksomheden, er let at distrahere eller aflede. Barnet/den unge har derfor svært ved at følge med i skolen. Tag barnet/den unge med på råd om, hvad der kan hjælpe den enkelte.

Tips til undervisning af børn/unge med nedsat opmærksomhed og koncentration

Hukommelsesproblemer på grund af hjerneskade

For et skolebarn er hukommelsen afgørende for indlæringen. Psykologiske test kan vise, om barnet/den unge har svært ved at huske, eller om barnets/den unges vanskelighed i virkeligheden skyldes problemer med at fastholde opmærksomheden. Problemerne kan ligne hinanden.

Tips til undervisning af børn/unge med hukommelsesproblemer

Tips til at støtte af barnet/den unge på udflugt

Tips til indretning af klasseværelset

Nedsat forarbejdningstempo

Hjernens forarbejdning kan være nedsat hos et barn/en ung med erhvervet hjerneskade. Det medfører, at barnet/den unge har brug for ekstra tid til at opfatte, tale, til at finde materialer frem og til at løse opgaver. Nedsat tempo må ikke forveksles med dårlig begavelse.

Tips til børn/unge med nedsat forarbejdningstempo

Nedsat energi og vågenhed

Når barnet/den unge har problemer med at holde sig vågen og med at arbejde opmærksomt, kan det hænge sammen med, at hjernen ikke kan mobilisere den rette mængde energi. Tegn kan være, at barnet/den unge sidder uroligt på stolen, trommer med fingrene, vandrer rundt eller taler meget. Alt sammen barnets/den unges ubevidste forsøg på at vække hjernen.

Tips til børn/unge med nedsat energi og vågenhed

Udtrætning - en særlig træthed

En del børn/unge med erhvervet hjerneskade døjer med en særlig form for træthed, kaldet udtrætning, der betyder, at barnet/den unge hurtigere opbruger sin energi. Hos nogle børn/unge aftager trætheden med tiden. Hos andre fortsætter den. Opgaver bør lægges på det tidspunkt, hvor barnet har mest energi.

Tips til børn/unge, der udtrættes hurtigt

Et barn/en ung med erhvervet hjerneskade kan få problemer med både at tale og forstå, hvad der bliver sagt. Derudover kan barnet/den unge også få mere generelle kommunikative problemer som følge af andre kognitive vanskeligheder.

Ved sproglige og kommunikative vanskeligheder bør der være et samarbejde med en talepædagog. Talepædagogen kan foretage udredning, eventuelt træne barnet/den unge og rådgive skole og forældre om, hvordan barnet/den unge bedst stimuleres sprogligt og støttes i kommunikationen.

Tips til undervisning af børn/unge med kommunikative problemer

En del børn/unge med erhvervet hjerneskade får bevægelsesmæssige problemer på grund af lammelse og nedsat kraft.

Der kan også være tale om motoriske problemer, som ikke er særlig synlige, fx problemer med muskelspændingen, hvor spændingen i enkelte muskelgrupper enten er for spændt eller for slap, eller hvor der er problemer med at koordinere bevægelserne.

En hjerneskade kan også medføre sensoriske problemer, hvor barnets sanser er påvirket: følesans, synssans, kinæstetisk sans (fornemmelse af kroppens position), lugte-/smagssans og høresans. De sensoriske problemer kan også påvirke barnets motoriske evner, både grovmotorisk og finmotorisk.

Problemerne ses ikke nødvendigvis, når barnet/den unge bevæger sig i vante sammenhænge eller skal løse kendte opgaver. De kommer tydeligere til udtryk, når barnet/den unge skal lære nyt, er overbelastet eller skal fungere i en stresset situation.

Har barnet/den unge svært ved at styre en saks, ved at finde rundt, ved at tage tøj på eller lignende problemer, kræver det meget af barnets/den unges energi, og det er med til at udtrætte barnet/den unge.

Tips til undervisning af børn/unge med sensoriske problemer

Tips til undervisning af børn/unge med motoriske problemer

Et barn/en ung med erhvervet hjerneskade kan have problemer med planlægning, initiativ, dømmekraft og selvkontrol. Ofte kan struktur, guidning og kompensation i undervisningen hjælpe barnet/den unge.

Tips til undervisning af børn/unge med eksekutive problemer