En række styringsfunktioner og områder i hjernen kan være skadet eller påvirket, hvis barnet/den unge har en erhvervet hjerneskade.
Måske er barnets/den unges uhensigtsmæssige adfærd en konsekvens af en hjerneskade, men den kan også være en reaktion på, at barnet/den unge er udelukket fra det gode selskab. Det bør ligge i baghovedet på enhver lærer og pædagog, at barnets/den unges adfærd – god eller dårlig – giver mening, hvis man forstår den ud fra barnets/den unges forudsætninger. Et barn gør altid det rigtige, hvis det kan.
Ofte kan et barn/en ung med erhvervet hjerneskade lære nogle sociale kompetencer, så det bliver bedre til at begå sig socialt. Bliver et barns/den unges særlige problemer ikke erkendt, imødekommet og behandlet, får det ofte adfærds- og følelsesmæssige problemer, som kan have alvorligere konsekvenser for barnet/den unge end indlæringsproblemerne.
Sociale - og adfærdsmæssige problemer
- Øget irritation og frustration
- Raserianfald
- Manglende selvkontrol
- Barnlig adfærd
- Kan virke rigidt, konkret tænkende og have svært ved at ændre planer
- Kan ikke vente på tur, afbryder andre, der taler
- Har svært ved at tænke konsekvens: Hvis jeg gør sådan, så…
- Går i baglås ved krav og komplicerede opgaver
- Svært ved at aflæse sociale koder, uskrevne regler og nonverbal adfærd såsom kropssprog og tonefald.
Følelsesmæssige og psykiske problemer
- Isolerer sig og trækker sig fra socialt samvær
- Tristhed, lavt selvværd, ringe selvtillid
- Psykiske problemer. Enkelte unge kan reagere med egentlige psykiske problemer som fx depression, angst, stress måske PTSD, det vil sige Post Traumatisk Stress Syndrom.
Tips til at støtte barnet i undervisningen
- Skab situationer, hvor gensidig, positiv, social påvirkning værdsættes. Har barnet svært ved at se, at et andet barn har brug for hjælp, kan du sige: Jeg kan se, at Peder har brug for en saks. Kan du give ham den?
- Lær barnet regler for samtale: talelængde, afbrydelser, sprogbrug.
- Lær barnet, hvordan man kontakter hinanden.
- Perspektiver hændelser: Hvis du gør sådan, så vil Peder…
- Hjælp barnet ud over det konkrete plan: Hvad vil der ske hvis? Brug fx ekstemporalspil eller tegninger. Støt barnet ved at tale om: Hvis du gør sådan, vil der ske det og det…
- Indfør håndtegn, der fortæller barnet, at det er på vej til eller i gang med at gøre noget uacceptabelt. Håndtegn skal knyttes til én bestemt ting, fx "husk at række hånden op". Læreren viser håndtegnet, der er knyttet til "husk at række hånden op". Herved undgås, at barnet/den unge skældes ud offentligt.
- Hjælp det mindre barn med at lave legeaftaler i pauserne, så der er en fast struktur.
- Ignorer ubetydelig uønsket adfærd, når det er muligt.
- Tænkepause. Barnet/den unge får en tænkepause et aftalt sted. Der skal ikke tales. Samtaler om problemet skal foregå i ”fredstid”. Når barnet hentes igen, er det i en positiv stemning.
- Venskabstrappen, hvor der tales om, hvad der skaber venskab og uvenskab.
Venskabstrappen