Målgruppe:
- Udsatte ledige (aktiverede, ressourceforløb) med sociale og psykiske problemer
- STU, typisk autismespekteret
- Sygedagpengemodtagere (aktivering) med psykiske lidelser og/eller smerteproblemer
- (Især) unge på “almindelige” hold (finansieret med folkeoplysningstilskud), som har det psykisk dårligt
- Indvandrere med svag forankring på arbejdsmarkedet. Ensomhed er en stor faktor på tværs af alle målgrupper.
Leverandør af indsatsen: 14 daghøjskoler fordelt i Jylland og hovedstadsområdet.
Eksempler på nødundervisning på daghøjskoler
Gimles filmskole, Potemkin, har lavet “Film på afstand” som er lagt på Instagram. Der er generelt gennemført undervisning og kontakt via egentlige læringsplatforme samt SMS, Skype, Facetime, Zoom, Instagram mv. – hvad de pågældende lærere og deltagere nu lige kan/har adgang til.
Der er også etableret nye interessebetonede tilbud online – eks. læsekreds, skrivekreds og madlavning (Daghøjskolen Sydvestjylland).
Daghøjskolen for indvandrerkvinder har hver dag en lille opgave, udfordring eller quiz på Instagram og anvender det materiale, de får fra kursisterne som svar på opgaverne, på profilen.
De har hver dag sendt ”Dagens råd til fysisk og mental sundhed under Corona” ud til samtlige kursister sammen med telefonnumre til coronahotline, psykiatrifonden, rådgivningscentre og undervisere på skolen.
Ift. undervisning og målgrupper er opgaver udleveret fysisk på skolen under kontrollerede former, eller arbejdsmateriale er kørt ud til deltagerne.
Kontakt
Randi Jensen, Daghøjskoleforeningen, rj@daghojskoler.dk, Tlf. 33 33 06 66