Udviklingshæmning og job

Udviklingshæmning påvirker funktionsevnen i forskellige grader og behøver ikke at være hindring for at udfolde sine potentialer på arbejdsmarkedet og bidrage med ressourcer til arbejdspladser. Læs om gode råd til mestring og håndtering af funktionelle udfordringer på jobbet.

Oplevelsen af funktionelle udfordringer og behov ved udviklingshæmning er forskellig fra person til person.

En udviklingshæmning er medfødt og opdages oftest i barndommenMennesker med udviklingshæmning udvikler sig ikke så meget og så hurtigt som andre. Det gælder både udvikling af kognitive, sproglige, motoriske og sociale færdigheder. 

Mange kan med den rette støtte og hjælp klare enkle og overskuelige arbejdsopgaver på en arbejdsplads. Arbejdsgivere oplever, at ansatte med udviklingshæmning er loyale og stabile i jobbet med meget få sygedage og udpræget tilfredshed med arbejdet. 

De rette rammer for arbejdsopgaver kan skabes i et tæt samarbejde mellem virksomhed, medarbejder, jobcenter og andre aktører, så de passer til medarbejderens ressourcer og behov.

Læse og skrive

De fleste mennesker med udviklingshæmning har kognitive udfordringer, og det at kunne læse og skrive er ikke en selvfølge.

Det kognitive funktionsniveau kan for nogle betyde vanskeligheder med at forstå og reagere på en besked, og visse arbejdsopgaver kan være vanskelige at forstå og tage initiativ til at udføre. Struktur på arbejdsdagen, forudsigelighed og en tydelig forklaring på og beskrivelse af arbejdsopgaven er ofte en hjælp. Det kan være hensigtsmæssigt med en tættere ledelse og støtte på arbejdspladsen. 

Læs mere om teknologistøtte til at planlægge arbejdsdagen

Læs mere om teknologistøtte til at løse konkrete arbejdsopgaver 

Kommunikation

Nogle mennesker med udviklingshæmning kan opleve kommunikative vanskeligheder i varierende grad. Kommunikative vanskeligheder kan give udfordringer i forhold til at forstå og blive forstået af andre.

I den sociale interaktion er det vigtigt, at personen uden udviklingshæmning – for eksempel en kollega eller chef  er den, der tager ansvar for at forstå personen med udviklingshæmning. 
Teknologi med visuel visning af for eksempel arbejdsprocesser og billeder af opgaver kan være en stor støtte. 

Læs mere om teknologistøtte til at kommunikere 

Social omgang

De kognitive og sproglige udfordringer, som nogle mennesker med udviklingshæmning oplever, kan få betydning for evnen til at indgå i sociale sammenhænge. Evnen til at forestille sig, hvad andre føler, kan derudover være mindre end hos andre

Evnen til indlevelse kan af andre, for eksempel kolleger, opleves som manglende situationsfornemmelse. Nogle mennesker med manglende evne til indlevelse kan også i andres øjne komme til at optræde grænseoverskridende.

For nogle mennesker med udviklingshæmning vil det derfor være en hjælp, at ledere og kolleger er tydelige i deres egen adfærd og deres ønsker til adfærd på arbejdspladsen. 

Tilgængelighed

Nogle mennesker med udviklingshæmning kan opleve motoriske udfordringer, som for eksempel kan betyde en nedsat mobilitet. Nedsat mobilitet har betydning for transporten til en arbejdsplads. Kørsel til og fra arbejdspladsen kan være en løsning.

Tilgængeligheden på arbejdspladsen kan forbedres ved, at for eksempel en ergoterapeut gennemgår arbejdspladsen og ændrer på arbejdspladsindretningen. 

Se filmen om Erik, der har udviklingshæmning og arbejder i Rema 1000.

 

Opmærksomhedspunkter til arbejdsplads og kommune 

Udviklingshæmning opdeles i sværhedsgrader. Mennesker med de mildeste grader af udviklingshæmning kan på de fleste områder klare sig selv og kan varetage et job. Mennesker med den sværeste grad har brug for vedvarende støtte. De fleste mennesker i denne gruppe vil ikke kunne varetage et job.   

Et menneske med  udviklingshæmning  vil i større eller mindre grad være udfordret kognitivt,  men ikke mere end  at  der  ofte  er muligheder for at kompensere for disse udfordringer.    

Mennesker med udviklingshæmning ansættes ofte i skånejob eller fleksjob.  

Læs mere om særligt tilrettelagte indsatser målrettet udviklingshæmning og beskæftigelse