Tilbuddenes årsrapporter for 2022

Social- og Boligstyrelsen påbegyndte i november 2023 en stikprøvekontrol med fokus på tilbuddenes årsrapporter for 2022 i Tilbudsportalen.

Social- og Boligstyrelsen er forpligtiget til at føre stikprøvekontrol med oplysninger i Tilbudsportalen i henhold til § 14, stk. 4 i lov om social service samt kapitel 4 i bekendtgørelse om Tilbudsportalen.

Stikprøvekontrollens emne

Social- og Boligstyrelsen gennemførte en stikprøvekontrol med fokus på tilbuddenes årsrapporter for 2022 i Tilbudsportalen.

Social- og Boligstyrelsen valgte at føre stikprøvekontrol med;

  1. Hvorvidt tilbuddene havde indberettet årsrapporter for 2022 (oplysningsnummer 63, i bilag 1, i bekendtgørelse om Tilbudsportalen)
  2. Hvorvidt tilbuddene havde angivet usandsynlige værdier ifm. indberetningen af årsrapporten 2022 ift. oplysningsnumrene 66, 78, 79 samt 82, i bilag 1, i bekendtgørelse om Tilbudsportalen.

Konkret blev der ført kontrol med en delmængde af alle tilbud registreret på Tilbudsportalen, som pr. 30. september 2023 ikke havde indberettet årsrapporter for 2022 samt angivet usandsynlige værdier for årsrapporterne for 2022.

De offentliggjorte oplysninger om tilbuddenes årsrapport for 2022 var obligatoriske og skulle indberettes af tilbuddene, jf. oplysningsnummer 62, i bilag 1, i bekendtgørelse om Tilbudsportalen.

Du kan læse mere om Social- og Boligstyrelsens proces for stikprøvekontrol med oplysninger i Tilbudsportalen her.

Indberetning af oplysning

På tilbuddets indberetningsside i Tilbudsportalen under trinnet ”Årsrapporter”, har du mulighed for at indberette tilbuddets årsrapport.

Hvis tilbuddets årsrapport allerede er indberettet, kan du medfordel være opmærksom på usandsynlige værdier i årsrapporten - fx værdier, som skulle have været angivet i procent frem for i kroner.

Oplysningerne sendes til godkendelse hos tilbuddets tilsynsførende myndighed under trinnet ”Opsummering”.

Gå til Tilbudsportalen

Har du brug for hjælp til indberetningen, kan du finde vejledninger under support og hjælp på Tilbudsportalen eller kontakt Erhvervsstyrelsens support af Tilbudsportalen.

Gå til Tilbudsportalens supportside

Kontakt

Socialfaglig support af Tilbudsportalen