FAQ

Bygningsejeren har ansvaret for at efterleve klimakravene.

• Klimakravene i bygningsreglementet har været i kraft siden 1/1 2023.
• Kravene gælder for byggerier, der søges byggetilladelse til fra denne dato. Kravene skal være opfyldt ved færdigmelding af byggeriet.
• Klimakravene skærpes og udvides fra den 1/7 2025 og vil gælde for en lang række typer af nybyggerier, der søges om byggetilladelse til fra denne dato. Social- og Boligstyrelsen arbejder i øjeblikket på at formulere de skærpede krav for senere på året at sende dem i først national høring og så til høring i EU.

Det er datoen for ansøgning om byggetilladelse, der afgør, om man skal overholde klimakravene. Har man søgt om byggetilladelse i 2022 eller tidligere, er man ikke forpligtet til at overholde kravene. Det er man til gengæld, hvis man søger om byggetilladelse den 1. januar 2023 og herefter. 

Det er datoen for ansøgning om byggetilladelse, der afgør, hvilken version af klimakravene, man skal overholde. Har man søgt om byggetilladelse før 1/7 2025, er det den første version af klimakravene, der gælder. Søger man 1/7 2025 eller senere, er det de skærpede klimakrav, der gælder.

Bemærk, at de skærpede klimakrav er vedtaget politisk, men er endnu ikke implementeret i bygningsreglementet.

Til og med 30/6 2025 gælder kravet om at beregne bygningens klimapåvirkning kun nybyggeri, som også skal overholde reglerne om energiramme ifølge bygningsreglementet.

Dertil gælder indtil 30/6 2025, at bygninger med opvarmet etageareal over 1.000 kvm skal overholde en grænseværdi på 12,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.

Visse typer af bygninger, som har et berettiget større materialebehov og dermed en større klimapåvirkning, fx laboratorier, sportshaller og industribygninger med behov for tungt fundament, er omfattet af en særlig undtagelse ved beregning af grænseværdien.

Særlige forhold følger af bygningens placering, funktion eller tilsvarende forhold. Eksempler på særlige forhold er særlige jordbundsforhold eller høje renhedskrav. Flere eksempler ses her.

Beregningsreglerne for bygninger med særlige forhold fremgår af bygningsreglementets bilag 2, tabel 9.

Fra 1/7 2025 vil flere typer af bygninger blive omfattet af både krav om klimaberegning og krav om at overholde en grænseværdi.

Grænseværdierne bliver differentierede på forskellige bygningstyper.

Desuden vil det for alle de berørte bygningstyper gælde, at de for selve byggeprocessen isoleret set skal overholde en grænseværdi på 1,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.

Indtil 30/6 2025 skal parkeringshuse ikke overholde klimakravene. Indtil denne dato gælder kravene kun for bygninger, hvor der i dag stilles krav til at opfylde energirammen for nybyggeri. Dvs. kravet gælder ikke for uopvarmede bygninger, eller bygninger opvarmet til mindre end 5 °C.

Fra 1/7 2025 bliver flere nybyggerier omfattet af klimakravene herunder også parkeringshuse.

Energirammen – og dermed også de klimakrav, der gælder indtil 30. juni 2025 – gælder for byggeri, der er opvarmet til 5 °C eller mere.

Fra 1. juli 2025 er det ikke kun bygninger, der skal overholde energirammen, som er omfattet af klimakrav. 

Indtil 30/6 2025 skal sommerhuse ikke overholde klimakravene, fordi de ikke skal overholde energirammen ifølge bygningsreglementet. Fra 1/7 2025 vil sommerhuse også skulle leve op til en grænseværdi. Den vil være på 4,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år for sommerhuse under 150 m2 og på 6,7 for sommerhuse over 150 m2.

Landbrugsbygninger – defineret som 'jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger samt væksthuse' – er ikke omfattet af kapitel 11 i bygningsreglementet om energiforbrug og klimapåvirkning (jf. BR18, § 6) og skal dermed heller ikke overholde klimakravene, hverken nu eller fra 1/7 2025. 

Kravet om at beregne bygningens klimapåvirkning gælder indtil 30/6 2025 ved opførelse af bygninger, som også skal overholde reglerne om energiberegning (energiramme) ifølge bygningsreglementet. Kravet gælder for hele bygningen, også selvom en del af bygningen vil være uopvarmet. Dvs., at materialerne i både den opvarmede og uopvarmede del skal indgå i klimaberegningen.

Dertil skal bygninger med et opvarmet etageareal på over 1.000 kvm overholde en grænseværdi på 12,0 kg CO₂-ækv. pr. m2 pr. år. Dette gælder indtil 30/6 2025.

Fra 1/7 2025 skal flere typer af bygninger end blot dem, der skal overholde energirammen, overholde klimakravene. Klimakravene kommer fx også til at gælde for sommerhuse, lagerhaller og parkeringshuse. Der vil være forskellige grænseværdier, som skal overholdes for forskellige typer af bygninger.

Visse typer af bygninger med særlige forhold have et berettiget større materialebehov eller behov for at anvende bestemte materialer. Disse forhold kan resultere i en større klimapåvirkning, og derfor kan bygningen være omfattet af en særlig undtagelse ved beregning af klimapåvirkningen.

Reglen om de særlige forhold vil også gælde efter 1/7 2025.

Særlige forhold følger af bygningens placering, funktion eller tilsvarende forhold. Eksempler på særlige forhold er særlige jordbundsforhold eller høje renhedskrav. Flere eksempler ses her. 

Beregningsreglerne for bygninger med særlige forhold fremgår af bygningsreglementets bilag 2, tabel 9.

Desuden gælder fra 1/7 2025, at visse typer af byggerier, der varetager samfundskritiske funktioner, undtages fra CO2-ævk.-grænseværdien. Det gælder bl.a. vandværker, fængsler, forsvarsområdets operative bygninger og hospitaler.

Klimakravene gælder indtil 30/6 2025 ikke for tilbygninger, men for nybyggeri, der er omfattet af energirammen. Hvis du er i tvivl, så hør din kommune, der er den ansvarlige myndighed.

Fra 1/7 2025 bliver tilbygninger til bl.a. etageboliger, kontorbygninger og institutioner omfattet af klimakravene. 

For enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse og ferieboliger omfattes udelukkende tilbygninger på eller over 250 m². Tilbygninger med et opvarmet etageareal mindre end 250 m2 til de nævnte bygningstyper ovenfor er undtaget klimakravene, både hvad angår grænseværdi for CO2-ækv. og dokumentation af klimapåvirkning.

Nej, klimakravene gælder kun for nybyggeri både i dag, og efter de skærpede klimakrav træder i kraft den 1/7 2025.

De typer tilbygninger, der bliver omfattet af klimakravene fra 1/7-2025, skal overholde de grænseværdier, der gælder for tilbygningens anvendelse/bygningstype. Her skal man kigge i de generelle grænseværdier. 

Det betyder fx, at en tilbygning til et etagebyggeri skal overholde en grænseværdi på 7,5 kg CO2-ækv./m2/år.

Indtil 30/6 2025 gælder der en grænseværdi på 12,0 kg CO2-ækv. pr. m² pr. år for nybyggeri på over 1.000 m². Det gælder alene for nybyggeri, der skal overholde energirammen.

Fra 1/7 2025 bliver flere bygninger end blot dem, der skal overholde energirammen, omfattet af en grænseværdi for CO2-ækv, og der kommer følgende differentierede grænseværdier. Der er også sat pejlemærker for skærpede grænseværdier for 2027 og 2029.

Dertil gælder fra 1/7 2025 en selvstændig grænseværdi på 1,5 kg CO2-ækv. pr. m² pr. år for byggeprocessen, dvs. for den klimapåvirkning, der opstår fra transport til, fra og på byggepladsen samt fra energi- og brændselsforbrug og materialespild på byggepladsen.

Visse typer af byggerier, der varetager samfundskritiske funktioner, bliver undtaget fra både den generelle grænseværdi og grænseværdien for byggeprocessen. Det gælder bl.a. vandværker, fængsler, forsvarsområdets operative bygninger og hospitaler. Der skal dog stadig udføres en beregning af byggeriernes klimapåvirkning.

Som den eneste bygningstype bliver feriehuse fra den 1/7 2025 underlagt forskellige grænseværdier afhængig af deres størrelse. For huse under 150 m² bliver der en lavere grænseværdi end for huse over:

Fra 1/7 2025 skal byggeprocessen (modul A4 og A5) dokumenteres. Byggeprocessen skal overholde en selvstændig grænseværdi på 1,5 kg CO2-ækv./m2/år.

Det betyder, at ens byggeri fra 1/7 2025 skal overholde to selvstændige grænseværdier: én for summen af modulerne A1-A3, B4, B6, C3-C4, og én for summen af A4-A5.

Klimakravene indtil 30/6 2025 omfatter livscyklusfaserne for produktion, udskiftninger og affaldsbehandling af byggematerialer.

Derudover indgår påvirkninger fra energiforbrug til bygningsdrift og påvirkninger fra processer ved slutningen af bygningens levetid, altså affaldsbehandling, dvs. forberedelse til genbrug, genanvendelse, anden nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Det skal også opgøres separat, hvilke potentielle gevinster og belastninger fra fx genbrug og genanvendelse af materialer efter endt levetid der findes i projektet; dette vil dog ikke tælle med i bygningens samlede klimapåvirkninger i forhold til BR-kravene.

Disse faser er dækket af den generelle grænseværdi.

Fra 1/7 2025 bliver der også en selvstændig grænseværdi for byggeprocessen. Den bliver på 1,5 kg CO₂-ækv. pr. m2 pr. år for den klimapåvirkning, der opstår fra transport til, fra og på byggepladsen samt fra energi- og brændselsforbrug og materialespild på byggepladsen.

Der er kun krav om at dokumentere klimapåvirkningen, dvs. CO₂-ækvivalenter. Det gælder både i dag, og efter de skærpede klimakrav træder i kraft den 1/7 2025.

Beregningsprogrammer regner dog typisk også på andre miljøparametre automatisk. Det drejer sig om syv øvrige miljøpåvirkningskategorier og ressourceindikatorer ud over CO₂-ækvivalenter.

Det er imidlertid kun CO₂-ækvivalenter, der er krav om at beregne, og der er en grænseværdi for i bygningsreglementet.

Klimaberegningen i henhold til bygningsreglementet skal udarbejdes efter den internationale standard i henhold til EN 15978. Hvis der (valgfrit) benyttes EPD’er, skal de overholde EN 15804.

Klimapåvirkninger fra transport til og fra byggepladsen og fra arbejdet med montering og opførelse på byggepladsen skal indtil 30/6 2025 ikke medregnes i klimaberegningen (i en LCA-beregning er det de moduler, som kaldes A4 og A5).

Dette skyldes, at Social- og Boligstyrelsen, da klimakravene trådte i kraft i 2023, vurderede, at datagrundlaget for disse to moduler var for spinkelt.

Ydermere er årsagen, at A4 og A5 ikke var inkluderet i de LCA’er, der dannede grundlag for at fastsætte grænseværdien på 12 kg CO₂-ækv. pr. m2 pr. år.

Fra 1/7 2025 ændres dette. Der indføres en selvstændig grænseværdi for byggeprocessen Den bliver på 1,5 kg CO₂-ækv. pr. m2 pr. år for den klimapåvirkning, der opstår fra transport til, fra og på byggepladsen samt fra energi- og brændselsforbrug og materialespild på byggepladsen.

Den såkaldte betragtningsperiode fastlægger, hvor mange års drift med energiforbrug og udskiftninger der ligger til grund for den totale klimapåvirkning af en bygning.

Det er vigtigt, at alle klimaberegninger benytter en ens periode, hvis resultaterne skal være sammenlignelige.

Derfor er der valgt en fastlagt periode som del af metoden. At det netop er 50 år, er valgt ud fra international harmonisering. Bygningens reelle levetid vil ofte være længere.

Energi (el, varme og brændstof i modul A5)

Det vanskeligste vil ofte være at opgøre energiforbruget på byggepladsen, da man skal bruge det faktiske forbrug, som man muligvis ikke registrerer allerede, og man dermed skal starte en ny type registrering op.

Man skal opgøre det samlede forbrug i byggeperioden for el, varme og brændstof. Det omfatter bl.a. forbrug i råhus, skure og containere samt brændstofforbrug til materiel og maskiner på byggepladsen Der er dog en bagatelgrænse for brændstofforbrug for materiel under én ton, som man ikke behøver at registrere.

Transport

Der skal i LCA’en fra 1. juli 2025 medregnes forskellige kategorier af transport:

1. Transport af byggematerialer fra fabrik til byggeplads (modul A4)
2. Terminalprocesser for materialetransport (modul A4)
3. Transport af materiel til og fra byggeplads (modul A4)
4. Bortkørsel af affald til affaldsmodtager (modul A5)
5. Bortkørsel af jord, som er affald, til modtager af jord (modul A5)
6. Transport af spild (modul A5)

Klimaberegning af materialetransport (kategori 1) kræver som minimum, at man anvender standardværdier for produktgrupper på projektets bygningsmodel. Dette kan ofte klares automatisk i LCA-værktøjer.

De øvrige 5 kategorier af transport kan man enten opgøre bruge specifikt eller anvende tabelværdier (generiske værdier), der findes i bygningsreglementets bilag.

Hvis man gerne vil have et mere præcist forbrug, kan man for alle transporttyperne – undtagen for terminalprocesser, hvor man altid skal bruge tabelværdier fra bygningsreglementet – i stedet for tabelværdier vælge enten at opgøre det faktiske energiforbrug for transporten, eller man kan beregne det ved at gange produktvægt med transportdistance. Her skal man gange hhv. det faktiske og beregnede forbrug med den relevante emissionsfaktor (brændstof eller el afhængig af typen af transportmiddel) i bygningsreglementets bilag.

Du kan læse mere om dette i ”Guide til grænseværdien for byggeprocessen i bygningsreglementets skærpede klimakrav fra 1. juli 2025” udgivet af Videncenter for Bygningers Klimapåvirkninger.”

Byggeaffald (modul A5)

For at beregne klimapåvirkningen fra byggeaffald benyttes affaldstransportørens fakturaer eller et samlet udtræk efter projektets afslutning.

Klimaberegningen skal indsendes med færdigmeldingen, for at bygherren kan få en ibrugtagningstilladelse.

Bygningsreglementet stiller kun krav om én klimaberegning, som skal gennemføres, når byggeriet er færdigt. Beregningen er påkrævet for, at bygherren kan opnå ibrugtagningstilladelse for byggeriet.

Det er dog en fordel at udføre en klimaberegning også i designfasen for i tide at kunne vurdere, om der er behov for at ændre i designet og valget af byggematerialer. Dette er relevant for at kunne reducere klimapåvirkningen – og for bygninger, hvor det er et grænseværdikrav, også for at kunne overholde bygningsreglementets CO₂-grænseværdi.

Man bruger typisk et beregningsprogram udviklet til formålet til at foretage sin LCA-beregning.

VCBK har udgivet et casebibliotek med eksempler på LCA-beregninger på bygninger, hvis du vil se, hvordan andre har gjort. 

Social- og Boligstyrelsen har udgivet en vejledning i, hvordan man leverer den fornødne dokumentation for at opfylde kravene.

Der er ikke noget krav i bygningsreglementet til, hvem der udfører klimaberegningen.

Forudsætningen er, at man sætter sig grundigt ind i kravene og metoden. Før klimakravenes ikrafttræden er klimaberegningerne i form af LCA’er dog oftest blevet udført af rådgivende ingeniør- eller arkitektvirksomheder, fx i forbindelse med DGNB-certificeringer.

Solcellers klimapåvirkning med hensyn til deres strømproduktion og materialernes klimabelastning må alene indregnes i det omfang, solcellers energiproduktion ifølge bygningsreglementet må indgå i energiberegningen. Der må indregnes bygningsintegreret el-produktion fra solceller svarende til højst 25 kWh/m2/år opgjort i primærenergi.

Det svarer til en produktion på 13,2 kWh/m2/år.

Den del af bygningsintegrerede solceller, som overskrider det tilladte bidrag til energiberegningen, indgår hverken med strømproduktion eller som materialerelaterede klimapåvirkninger. (Se også bygningsreglementets vejledning om bygningers klimapåvirkninger).

Når solceller udgør tagbelægningen, medregnes deres klimapåvirkning med 100 %.

Der findes ikke en særskilt definition af integrerede carporte eller garager i bygningsreglementet. I stedet kan man anvende den almindelige tilgang i bygningsreglementet.

I vejledningen til bygningsreglementet fremgår følgende:

”En integreret bygning kan eksempelvis være en garage, carport, udhus eller lignende, der ligger under samme tagkonstruktion som den primære bygning. En bygning kan også være integreret, hvis opførelse, ændring eller nedrivning af den integrerede bygning, kan påvirke den samlede bebyggelses konstruktive forhold”.

Ovennævnte fortolkning bør anvendes, når man skal vurdere, om fx en carport eller garage kan betragtes som integreret. I tvivlstilfælde kan den lokale kommune kontaktes, da kommunen er byggemyndighed på konkrete byggesager og kan foretage afgørelser i relation til byggelovgivningen.  

Hvis du efterspørger levetiden for en given byggevare, slår du op i bilag 4 i BUILD rapport 2021:32.

Hvis du kan finde det rette materiale i den bygningsdelskategori, du efterspørger, kan du aflæse standardlevetiden direkte. Hvis du ikke kan finde den rette kombination af bygningsdel og materiale, skal du i stedet anvende den generelle levetid i kolonnen ”Sum, beregnet”.  

Se hjemmesiden for bygningsreglementet for spørgsmål om vinduer og levetider. 

I kap. 3.6 i BUILD rapport 2021:32 er der fire principper, som skal følges, hvis man vil afvige fra levetidstabellen. Det centrale er, at datakilden er relevant for dansk byggeri og dansk klima og er offentlig tilgængelig, og at levetiden i den anvendte datakilde er verificerbar, fx via brug af en metode beskrevet i en standard.  

I BUILD rapportens kap. 3.6 er der eksempler på datakilder, der kan anvendes som dokumentation for levetider. Datakilderne er placeret i et hierarkisk system, og det anbefales at anvende data fra højest mulige niveau.

Miljøvaredeklarationer (EPD’er) nævnes som en af de datakilder, der må anvendes som dokumentation. Dog skal man være opmærksom på, at levetider fra en EPD kun bør anvendes, hvis der er angivet en tydelig kilde for levetiden, som gør det muligt for andre at verificere levetiden.  

Selvom niveau 2 i det hierarkiske system i BUILD rapportens kap. 3.6 eksplicit kun nævner ETA (Europæisk Teknisk Vurdering) og EPD, så indplaceres datakilder som MK (Godkendelse af Materialer og Konstruktioner) og TGA (Teknisk Godkendelse til Anvendelsen) også på niveau 2.

Det skyldes, at de kan opfattes som parallelle til ETA mv. baseret på de bagvedliggende prøvningsprogrammer og test i henhold til internationale anerkendte metoder/standarder og med årlige tredjeparts tests. 

Datakilder skal være relevante for dansk klima, dvs. svarende til kystklima i den tempererede klimazone (tempereret kystklima).

Kystklima er karakteriseret ved at temperaturforskellen mellem koldeste og varmeste gennemsnitstemperatur er mindre end 18-20 grader C.  

Klimazoner følger ikke landegrænser, men afhænger af temperatur, nedbør, luftfugtighed, vindstyrke mv. Der er store klimatiske forskelle fx i Norden, som spænder over den tempererede klimazone i syd (fx Danmark og den sydlige del af Sverige og Norge) over borealt klima (fx i Midtsverige) og til den polare/arktiske zone i den nordlige del af Norge og Sverige.

Tempereret kystklima findes udover i Danmark blandt andet i det nordlige Tyskland, Holland, Belgien og den nordvestlige del af Frankrig. 

Siden 1/1 2024 har genbrugte byggematerialer talt for 0 kg CO2-ækv. i beregningen af bygningers klimapåvirkninger.

For at informere om disse beregningsprincipper er der tilknyttet en vejledning til klimakravene i bygningsreglementet.

Af vejledningen fremgår det bl.a., at genbrugte byggematerialer skal forstås som materialer, der har været brugt før. Det er ikke et krav, at materialets tidligere anvendelse skal opfylde samme formål igen.

Find vejledningen i dette link

De nye emissionsfaktorer for energi og materialer må kun bruges til at efterleve de klimakrav, der vil være gældende for byggerier, der ansøges om byggetilladelse for, fra den 1/7 2025. Det er disse faktorer, man ikke bare må, men også skal anvende fra 1/7 2025.

For Svanemærket: De nuværende krav for Svanemærket byggeri (publiceret i marts 2023) overholder kravene i bygningsreglementet og stiller desuden krav om en lavere grænseværdi end bygningsreglementet.

For DGNB: Det vigtigste miljøkriterium i DGNB er LCA-beregninger og evaluering af LCA-resultater i forhold til en referencebygning.

Klimakravene i bygningsreglementet er minimumskrav i DGNB version 2023, og efterfølgende versioner vil blive opdateret med de skærpede klimakrav fra 1/7 2025 som minimumskrav.

I tidligere udgaver af DGNB er klimakravene i bygningsreglementet ikke et minimumskrav, og byggerier kan i teorien DGNB-certificeres, selvom der opnås nul point i LCA-kriteriet, hvis der opnås tilstrækkeligt med point i de resterende miljøkriterier.

Der er ikke krav om, at produkter eller materialer skal have en EPD.

I bygningsreglementets bilag 2 fremgår en database med generiske materialedata, der kan anvendes til at beregne klimapåvirkningen.   

Derudover kan man valgfrit anvende en produktspecifik EPD, en projektspecifik EPD eller en branche EPD.

En EPD (Environmental Product Declaration), dvs. en miljøvaredeklaration, er en frivillig dokumentation af byggevarers miljømæssige påvirkninger og ressourceforbrug og udvikles efter anerkendte europæiske og internationale standarder.

EPD’er til brug i dokumentation af klimakravene i bygningsreglementet skal leve op til EN 15804 og tilhørende Product Category Rules (PCR) og skal være tredjeparts-verificeret.

EPD’er giver bygherren og rådgiveren et godt og specifikt datagrundlag til klimaberegningen. Det er dog ikke et kvalitetsstempel eller en klimamæssig blåstempling; et produkt kan godt have høj klimabelastning, selvom det har en EPD. EPD’en betyder blot, at producenten har deklareret klimabelastning. Læs mere på https://www.epddanmark.dk/

En producent skal selv tage initiativ til at få lavet EPD’er for sine produkter og dække omkostningerne forbundet hermed. EPD’er udvikles af miljøeksperter og skal tredjepartskontrolleres for at kunne bruges som dokumentation i bygningsreglementet.

Reglerne er udgivet i såkaldte Product Category Rules (PCR) og findes for en række typer byggevarer. Byggevarer, som falder under disse kategorier, skal udover den generelle standard for miljøvaredeklarationer EN 15804 også overholde den relevante PCR for den konkrete byggevare, mens byggevarer uden PCR kun skal overholde EN 15804. 

Håndværkerens viden er vigtig, når klimaberegningen skal laves, da den skal baseres på baggrund af de faktisk anvendte materialer og mængder i byggeriet.

Håndværkeren kan således – af den der udfører klimaberegningen – blive bedt om at skaffe oplysninger om materialetyper og mængder, og evt. også EPD’er (miljøvaredeklarationer) for de anvendte materialer.

For alle entreprenører og håndværkere gælder, at ansvaret – og dermed hvad der skal leveres til klimaberegningen – afhænger af, hvad der fremgår af kontrakten.

Mængdeopgørelserne, som skal bruges til klimaberegningen, vil omfatte alle væsentlige materialer i byggeriet inkl. tekniske anlæg. Den konkrete afgrænsning af, hvilke bygningsdele der skal indgå i beregninger, fremgår af bygningsmodellen i bygningsreglementets bilag 2, bilag 6.

Fra 1/7 2025 vil entreprenører og håndværkere også få en rolle i forhold til at dokumentere og evt. også nedbringe byggeprocessens klimapåvirkninger.

Hvis man har udarbejdet en LCA i overensstemmelse med klimakravene i bygningsreglementet, overholder den også EU-taksonomiens krav om LCA.

Ifølge EU-taksonomien skal der udarbejdes en LCA-beregning for miljøpåvirkningskategorien GWP (Global varming Potential, dvs. klimapåvirkning) for bygninger med et bruttoareal på mere end 5000 m2.

Denne LCA-beregning skal følge evt. gældende nationale standarder, dvs. i Danmark klimakravene i Bygningsreglementet. 

Udover selve LCA-beregningen stiller EU-taksonomien krav til, at resultater for samlet GWP samt resultater for hver livscyklusfase i LCA-beregningen oplyses til investorer og kunder. Læs mere om kravene fra EU-kommissionen på deres hjemmeside under Taxonomy Compass.

Uafhængigt af de nye klimakrav i bygningsreglementet blev den frivillige bæredygtighedsklasse testet frem til den 1. november 2023. Det er på nuværende tidspunkt uafklaret, om der er nogle af de frivillige krav, der evt. vil blive til formelle krav i bygningsreglementet på et senere tidspunkt.

Læs mere om den frivillige bæredygtighedsklasse på www.bæredygtighedsklasse.dk.

Det vides ikke, om den frivillige bæredygtighedsklasse vil danne grundlag for senere ændringer i bygningsreglementet.

Beregningen hedder en klimaberegning og ikke en LCA-beregning, fordi der alene er krav om at dokumentere klimapåvirkningen, dvs. CO₂-ækvivalenter, og ikke andre miljøpåvirkninger.

Kg CO₂-ækv. er enheden for klimapåvirkning og er en forkortelse for kg CO₂-ækvivalenter (equivalents). CO₂-ækvivalenter er en værdi for udledningen af en række drivhusgasser, hvis bidrag til den globale opvarmning bliver beregnet i relation til kuldioxid (CO₂). Andre drivhusgasser er for eksempel metan eller lattergas.

Engelske versioner af CO₂-ækv. er CCO₂e og CO₂eq. Begge bruges også i Danmark.