Laster på konstruktioner

Nye nationale annekser til eurocode 1 - Last på bærende konstruktioner og eurocode 8 - konstruktioner i seismiske områder

Formålet med projektet er at udarbejde nye nationale annekser til ’eurocode 1 - Last på bærende konstruktioner’ samt ’eurocode 8 - konstruktioner i seismiske områder’ i forbindelse med implementering af næste generation af eurocodes. De nye nationale annekser skal dække både byggeri, broer og andre anlægskonstruktioner i relevant omfang. Formålet er samtidig at vedligeholde eksisterende nationale annekser til eurocode 1 og 8.

Projektet skal evaluere eurocode 1 og 8 med de eksisterende nationale annekser for forhold, der kan give en unødig klimabelastning, herunder genevaluere laststørrelser, variationer og usikkerheder for de enkelte laster samt mulighed for lokal differentiering. Dertil skal projektet give input til fastlæggelse af kombinationsfaktorer. Denne evaluering skal ske på basis af leverancer fra grundlagsprojektet ”Grønt Tjek af eurocodes” og skal ligge til grund for tiltag i fastlæggelse af nationale valg og supplerende information i de nye nationale annekser.

Evalueringen skal også medtage konsekvenser af grundlagsprojektet ”Fremtidens Klimalaster” og sikre at disse implementeres med mindst mulig effekt på klimabelastningen.

Arbejdende kernepersoner

De arbejdende kernepersoner i dette projekt er:

  • Annemarie Poulsen, DBI
  • Mogens Saberi, Rambøll
  • Mogens G. Nielsen, Rambøll
  • Finn Olaf Precht Sørensen, EKJ
  • Svend Ole Hansen, Svend Ole Hansen ApS
  • Hans Henrik Ebsen Christensen, Rambøll