Strategi for helhedsorienteret bygningsreglement

Bygningsreglementet skal som led i den grønne omstil­ling understøtte hensynet til reduktion af byggeriets udledning af klimagasser. Hvor hensyn til sikkerhed, sundhed og energibehov i vid udstrækning har kunnet understøttes parallelt, kræver hensynet til klimapå­virkning at de tekniske krav til byggeriet tilpasses med udgangspunkt i en helhedsbetragtning, hvor hensynet til sikkerhed, sundhed, energiforbrug og klimapåvirkning balanceres.

Tilpasningen af de tekniske krav skal ske, så bygnings­reglementet samlet set understøtter ny byggeskik og brug af grønne tekniske løsninger og materialer med færrest mulige omkostninger for bygningsejer.

I den tværgående indsats for at balancere de tekniske krav til byggeriet, indgår krav af betydning for kon­struktions- og brandsikkerhed, sundhed, energiforbrug, dokumentation af materialer, klimaforandringer og bio­diversitet og tiny houses.

Bedre udnyttelse, længere levetid og færre nedrivninger af de kvadratmeter, der allerede er opført rummer et stort potentiale for at reducere forbruget af råstoffer og reducere byggeriets samlede klimaaftryk. Ofte er det dog vanskeligt og omkostningstungt at renovere en bygning. Det skyldes bl.a., at de bygningsdele, der æn­dres i en eksisterende bygning, skal opfylde samme krav i bygningsreglementet, som er udviklet til anvendelse i nybyggeri. Desuden kan eksisterende bygninger være belastede af fortidens materialeforbrug så som pcb, asbest, bly og så videre.

Derfor er der behov for at afdække, i hvilket omfang de tekniske krav til eksisterende byggeri kan tilpasses, så hensynet til byggeriets sikkerhed, sundhed og energi­forbrug balanceres med hensynet til at nedbringe kli­mapåvirkningen. Bygningsreglementet skal understøtte at gøre det lettere og mindre omkostningstungt helt eller delvist at forny eller ændre anvendelse af eksiste­rende bygninger, minimere nedrivninger og genbruge byggematerialer.

Kommunerne udfører som bygningsmyndighed byggesagsbehandling. Dette indbefatter bl.a. forhåndsdialog, byggetilladelse, færdigmelding og ibrugtagningstilladelse. I 2018 kom certificeringsordningen for dokumentation af brand- og konstruktionsmæssige forhold. Formålet var bl.a. at skabe et bedre grundlag for, at de samme tekniske løsninger kan anvendes uafhængigt af den stedlige kommunes kendskab til og godkendelse af de pågældende løsninger. Certificeringsordningen er i dialog med branchen blevet justeret flere gange. Sigtet har været at øge antallet af rådgivere, gøre ordningen mere fleksibel og sikre, at der ikke sættes unødigt høje krav til byggeriet. Men der er ikke i tilstrækkeligt omfang set på sammenhængen med den samlede byggesagsbehandling.

Målet er at samordne processer for byggesagsbehandling og certificeringsordningen, så de afspejler branchens processer for opførelse af byggeri og skaber grundlag for, at kommunerne kan optimere sine ressourcer til myndighedsudøvelse i byggesagsbehandlingen.

Bygningsreglementets udformning og sprog er præget af, at det er udviklet over mange årtier. Branchen, kom­munerne og ikke-professionelle bygherrer har brug for regler, som er entydige og brugervenlige for at reducere den tid, der bruges til afkodning og fortolkning af be­stemmelserne og sikre mere stringente fortolkninger.

I byggebranchen pågår der en øget grad af digitalisering i alle byggeriets processer. Det sker bl.a. i relation til nyt krav om udførelse af LCA-beregning, hvor valg af byg­gematerialer og anvendte mængder skal beregnes og dokumenteres.

Det er væsentligt, at det bliver afklaret, hvorledes byg­ningsreglementet kan understøtte digitale processer og brug af konkrete værktøjer udviklet i branchen eller kommunerne, herunder dokumentation af krav og bru­gen af funktionskrav.