Slægtsgård fra 1910

En proces med mange delmål

Parret har lavet næsten alt selv på nær el og VVS. De benyttede sig også generelt af rådgivning fra omgangskreds og de håndværkere, der var inde over processen.

I projektet havde de en masse delmål, da det var nødvendigt for at kunne styre processen med håndværkere. Tidsplanen var dog ikke mere stram, end at de kunne træffe nye valg undervejs.

Flere elementer blevet udført, som ikke var planlagt i begyndelsen. Det var fx ikke planen at etablere gulvvarme og efterisolere gulvet, men da renoveringen var i gang, valgte de alligevel at få det gjort.

Den arkitektoniske ændring af bygningen

Slægtsgården står velholdt, men ellers uberørt. Det arkitektoniske udtryk ville kunne genkendes flere generationer tilbage, men datidens lukkede køkkener og mange stuer måtte vige for nutidens rummelige køkkenalrum. 

Anlæggelsen af det nye køkkenalrum giver en betydelig ændring af planløsningen, hvor to af stuerne er slået sammen med køkkenet. Denne modernisering er lavet med respekt for de eksisterende materialer og elementer. 

Det ses tydeligt ved de nedpillede og genbrugte klinker på køkkenvægge, der er med til at bibeholde sjælen i huset. Det er nænsomme tiltag, der beviser værdien og den indflydelse, selv mindre arkitektoniske indgreb kan have på hjemmets samlede udtryk.

Materialevalg og klimapåvirkning

Renoveringen har en CO₂e besparesle på 63% kontra nedrivning og nybyg. Aftrykket fra materialer (de nye og de bevarede) ved renoveringen er en tredjedel af, hvad det ville have været ved nybyg. Dette skyldes hovedsageligt det store fokus på bevaring af materialer og elementer.

De primære bygningsdele, såsom ydervæggene og tagkonstruktionen, står uberørt, og næsten alle vinduer og døre er enten bevaret eller genanvendt. Dette giver en kæmpe CO₂e besparelse på materialer. 

Men også aftrykket fra bortskaffelse ved renovering er markant lavere sammenlignet med aftrykket fra nedrivning ved nybyg. Det er tiltag, som genbrug af de gamle klinker, der er med til at bevare husets sjæl. Det udstråler samtidig en bæredygtig tilgang til husbygning, som er med til at skabe en unik æstetik, der forlænger levetiden af de materialer, der skaber rammerne omkring vores hjem

Vi lærte, at give os tid til at renovere. Vi skal jo bruge huset de næste 30 år, så det skulle ikke være noget, der bare skulle overstås
- Ejer af huset