Bungalow fra 1939

Renoveringsprocessen

Huset blev renoveret i tre etaper: Den oprindelige stueetage blev renoveret i 2015, tilbygninger blev lavet i 2016 og fra 2017-2019 har de renoveret kælderen. Da parret flyttede ind i 2015, klarede de en stor del af renoveringsarbejdet i den oprindelige stueetage på de første to måneder. 

En del valgte de at udføre selv, fx rive ned, bygge skillevægge, lægge gulv og sætte køkken op. Håndværkere blev brugt, hvor det var nødvendigt. Tilbygningerne i hver ende af huset blev lavet af en entreprenør året efter, og inden byggeriet kunne gå i gang, skulle der indhentes geotekniske undersøgelser og søges byggetilladelse.

Under byggeriet kunne familien bo uforstyrret i det oprindelige hus, da arbejdet foregik udenfor, og først til allersidst blev der åbnet op mellem det oprindelige hus og tilbygningerne. Kælderen har de ikke behov for til beboelse, så renoveringen heraf blev udført stille og roligt over et par år.

Den arkitektoniske ændring af bygningen

Den lille bungalow har fået to tilbygninger som knopskud i husets facade på husets og grundens præmisser. Tilbygningerne åbner op, udvider boligarealet og skaber funktionelle rum og bevægelsesmuligheder. Boligtypen bungalow ligger bygningskulturhistorisk op ad funktionalismen.

Her var netop det funktionelle i højsædet, og man var ikke var bange for forandring og tilpasning. Boligen egner sig derfor til den forholdsmæssige store arkitektoniske indgriben, der er sket. Det er de små detaljer og materialevalg, der sikrer, at renoveringen æstetisk og funktionelt er i balance.

Eksempelvis er de nye tilbygningers taghældning tilsvarende det oprindelige tag og samtidig forskudt vertikalt, så det eksisterende hus er den dominerende volumen. Der opstår en komposition, der respekterer det oprindelige, med tydelige afsæt i en nordisk og moderne stil.

Materialevalg og klimapåvirkning

Det relativt høje CO₂e-aftryk er en konsekvens af, at huset opvarmes med naturgas. Driften (boligens el- og varmeforbrug) står for mere end halvdelen af den samlede klimapåvirkning.

Parret har bevaret store dele af det eksisterende hus, som ydervægge og tag, og haft fokus på overflader og komfort. Inden renoveringen bar det eksisterende hus præg af flere håndværksmæssige ukorrekte løsninger, der medførte, at de fleste overflader havde behov for at blive renset ned til den primære konstruktion.

Der er udskiftet vinduer, loft og gulve, og lagt gulvvarme i kælder og stueetagen. De to tilbygninger er udført i lette konstruktioner med træ som det bærende element, støbte terrændæk med gulvvarme og med træ som den ydre beklædning. De indre overflader er glatte gipsvægge.

Materialernes aftryk i renoveringen (de nye og de bevarede) svarer til under halvdelen af materialeaftrykket ved nedrivning og nybyggeri. Det resulterer i en samlet CO₂e besparelse på 26%.

Der er en fortælling om, at et nyt hus er mere værd end et gammelt renoveret hus. Det, synes jeg, kommer an på mange ting. Den rumfordeling og æstetik vi har fået, får man ikke, hvis man vælger et nybygget standardhus
- Ejer af huset