Redskabets funktion
I de tilfælde hvor fagpersoner vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt direkte at bringe barnets eller den unges egen stemme i spil, kan de invitere andre til at repræsentere barnets eller den unges perspektiv gennem metoden perspektivskifte. Det kan fx være, når der er tale om små børn samt børn og unge med kognitive og kommunikative udfordringer, eller hvis barnet eller den unge ikke ønsker at deltage i samspillet med fagpersoner. Det kan også være i situationer, hvor barnet eller den unge vil opleve, at det er for sårbart eller hårdt at deltage, fx i skilsmissesager med et højt konfliktniveau.
Hvordan anvendes redskabet i praksis?
Redskabet består af en forside med spørgsmål, som fagpersoner kan stille i mødet med barnets eller den unges kendte voksne, og en bagside med et skema, som kan guide fagpersoner til, hvordan de kan anvende redskabet før, under og efter et møde.
Fagpersoner kan anvende redskabet i møder, hvor barnet eller den unge ikke deltager. Her kan fagpersoner anvende spørgsmålene til at spørge barnets eller den unges kendte voksne ind til barnet eller den unge for at belyse barnets eller den unges perspektiv på fx forældrenes skilsmisse, et skoleskift eller skolefravær.
I praksis er der også gode erfaringer med at anvende redskabet i møder, hvor barnet eller den unge deltager, men ikke ønsker selv at udtrykke sig. Her kan de metodiske greb i redskabet anvendes, ved at fagpersoner spørger ind til de kendte voksnes bud på barnets eller den unges perspektiv, hvorefter barnet eller den unge nonverbalt får mulighed for at korrigere dette, fx ved at nikke eller ryste på hovedet eller trykke i hånd, når den kendte voksne repræsenterer barnets eller den unges holdninger. I denne sammenhæng er det vigtigt, at metoden og rammen for samarbejdet på forhånd aftales mellem fagpersonen, barnet eller den unge og den kendte voksen.