Redskabets funktion
Redskabet understøtter fagpersoner i at planlægge inddragelsen af barnet ud fra barnets behov for støtte til at blive inddraget således, at barnet får støtte til at udtrykke sig på egne præmisser.
Redskabet kan bruges ved planlægning af inddragelse af alle børn og unge. Det er særligt relevant at anvende redskabet, når der er nogle særlige forhold i eller omkring barnet eller den unge, der kalder på, at rammen for inddragelsen tilpasses barnet eller den unge.
Det kan fx være i mødet med børn og unge med kognitive og kommunikative udfordringer, rusmiddelmisbrug eller psykiske vanskeligheder, eller i mødet med børn og unge i socialt udsatte positioner, fx som følge af social eksklusion i skolen, højt konfliktniveau i hjemmet, misbrug eller psykiske vanskeligheder hos forældrene, overgreb eller anden omsorgssvigt.
Hvordan anvendes redskabet i praksis?
Redskabet består af en forside med fem skalaer, som fagpersoner kan anvende til at vurdere barnets eller den unges behov for støtte til at blive inddraget, og en bagside, hvor der for hver skala er eksempler på pædagogiske greb, som kan inspirere fagpersoner til, hvordan de kan planlægge inddragelsen af barnet eller den unge.
Redskabet kan udfyldes med afsæt i eksisterende viden om barnet eller den unge. Fagpersoner kan også udfylde redskabet med input fra andre, fx barnets eller den unges forældre, pædagoger eller lærere, som er tæt på barnet eller den unge i hverdagen.
Med afsæt i redskabet reflekterer fagpersoner over barnets eller den unges behov for støtte til at blive inddraget. Herved opnår fagpersoner viden, som guider i retning af, hvilke metoder der er relevante at anvende ved inddragelse af det enkelte barn, fx spørgeskema frem for samtale. Den opnåede viden danner også afsæt for, at fagpersoner tilrettelægger en pædagogisk ramme og vælger pædagogiske greb, der tager højde for barnets eller den unges behov for støtte til at blive inddraget, fx at skabe en genkendelig struktur og reducere stimuli under inddragelsen.
Redskabet kan ligeledes anvendes i en refleksion, efter barnet eller den unge har været inddraget. Her kan fagpersoners efterrefleksioner med afsæt i redskabet kaste lys på, om der fremadrettet er behov for at tilpasse eller anvende andre pædagogiske greb, når barnet eller den unge skal inddrages.
På myndighedsområdet er der kommunale erfaringer med at anvende redskabet på screeningsmøder, i forberedelsen af møder med børn og unge. Der er også erfaringer med at samarbejde med specialskoler om, at de indhenter viden om barnets eller den unges behov for støtte til at blive inddraget gennem redskabet.