Konkret inddragelse af børn og unge

De ni principper kan guide den skriftlige dokumentation og praksis, som børne- og ungerådgivere og andre fagpersoner udfører i deres arbejde med børn og unge. De kan anvendes ved udarbejdelse af alle typer af skriftlig dokumentation i børnesager.

Principperne kan anvendes forud for og under den skriftlige formidling som et redskab til at skabe faglig retning og kvalitet. De kan også anvendes under eller efter den skriftlige formidling som et redskab til at kvalitetssikre eller genbesøge det skrevne.

Find redskabet her

Redskabet er et eksempel på et børnebrev, som kan forberede barnet eller den unge på et planlagt møde med en børne- og ungerådgiver. Brevet giver barnet vigtig information om mødet. Brevet giver samtidig barnet eller den unge mulighed for at gøre sig tanker og overvejelser over egen deltagelse i mødet. Der er mulighed for at informere børne- og ungerådgiver om disse overvejelser forud for mødet. På den måde kan brevet også støtte rådgiver i at etablere et rum, hvor barnet eller den unge føler sig tryg og har mulighed for at udtrykke sine synspunkter. 

Find redskabet her

Spørgeskemaet er et eksempel på, hvordan børne- og ungerådgivere eller andre fagpersoner gennem konkrete spørgsmål kan spørge ind til, hvordan barnet eller den unge oplever forskellige situationer. Spørgeskemaet har til formål at give en stemme til de børn og unge, der kan have svært ved at udtrykke sig eller som ikke har lyst til eller mulighed for at udtrykke sig på et fysisk møde. Det har også til formål at forberede barnet eller den unge til et møde.

I eksemplet her handler spørgsmålene om barnets eller den unges oplevelser af hverdagslivet i familien. Spørgeskemaet bør tilpasses det konkrete barn eller ung og de situationer, som redskabet skal bidrage til at belyse, fx barnets oplevelser af hverdagslivet i skole, fritid eller de relationer, som barnet indgår i.

Find redskabet her

Redskabet anvendes til at samle op på et møde eller en samtale sammen med barnet eller den unge. Børne- og ungerådgiver og barnet eller den unge opsummerer sammen i slutningen af mødet og taler om, hvad der skal ske efterfølgende. Børne- og ungerådgiver og barnet eller den unge udfylder skabelon i dialogen. Redskabet sætter fokus på, hvad barnet eller den unge har talt med sine børne- og ungerådgiver om, og hvad der skal ske efterfølgende. Barnet eller den unge kan få opsamlingen med sig hjem. 

Find redskabet her

Spørgeskemaet kan barnet eller den unge besvare efter en samtale med rådgiver. Spørgeskemaet sætter fokus på, om barnet eller den unge føler sig set, hørt og forstået, og om barnet eller den unge ved, hvad der skal ske nu.

Tilbagemeldingen fra barnet eller den unge kan anvendes til at uddybe dele af samtalen og ligeledes til, at børne- og ungerådgiveren kan forberede og målrette næste møde med barnet eller den unge med blik for den tidligere oplevelse.

Find redskabet her

Redskabet kan guide fagpersoner, når de skal planlægge, afholde og følge op på en observation af barnets eller den unges perspektiv.

Observation af barnet eller den unges perspektiv kan anvendes, i tilfælde hvor det ikke er muligt direkte at bringe barnets eller den unges egen stemme i spil gennem en samtale. Det kan fx være, når der er tale om små børn eller børn og unge med kognitive og sproglige udfordringer.

Observation kan også anvendes, i tilfælde hvor det ikke vurderes hensigtsmæssigt at tilvejebringe barnets eller den unges perspektiv via samtale. Det kan fx være i tilfælde, hvor børn og unge ikke ønsker at deltage eller oplever, at det er for sårbart eller hårdt at deltage. Her er det etisk mere forsvarligt at inddrage barnets eller den unges perspektiv gennem en observation.

Find redskabet her

Med metoden perspektivskifte kan fagpersoner invitere kendte voksne til at sætte sig i barnets eller den unges sted og fortælle om, hvordan bestemte situationer eller livsvilkår opleves af dem. 

Redskabet kan være relevant at bringe i spil i de tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt direkte at bringe barnets egen stemme i spil. Det kan fx være, når der er tale om små børn, børn og unge med kognitive og kommunikative udfordringer, eller børn og unge, der ikke ønsker at deltage eller oplever, at det er for sårbart eller hårdt at deltage.

Find redskabet her

Redskabet kan guide fagpersoner til at identificere barnets eller den unges behov for støtte til at blive inddraget, så de kan planlægge inddragelsen af barnet med afsæt i den viden.

Redskabet kan bruges ved planlægning af inddragelse af alle børn og unge. Det er særligt relevant at anvende redskabet, når der er nogle særlige forhold i eller omkring barnet eller den unge, der kalder på, at rammen for inddragelsen i høj grad tilpasses barnet eller den unge. Det kan fx være i mødet med børn og unge med funktionsnedsættelser eller i socialt udsatte positioner.

Find redskabet her

Redskabet indeholder forskellige udsagn, som barnet eller den unge kan færdiggøre. Det kan medvirke til at tilvejebringe barnets eller den unges perspektiver på, hvordan det er at være barnet eller den unge. 

Skabelonen er tilgængelig i redigerbart Word-format, så den kan tilpasses det enkelte barn eller ung i forhold til alder og modenhed samt den kontekst, den anvendes i. Skabelonen kan fx anvendes til at lære et nyt barn eller ung at kende eller i forbindelse med en afdækning eller børnefaglig undersøgelse.

Find redskabet her

Redskabet er en skabelon, der har til formål at understøtte børne- og ungerådgivere eller andre fagpersoner i at strukturere inddragelsen af barnet eller den unge. Redskabet er udarbejdet med henblik på at tilvejebringe barnets eller den unges oplevelse af, hvordan det er at være barnet eller den unge.

Skabelonen er bygget op omkring tre søjler: de gode ting, de svære ting, og det barnet eller den unge ønsker. Herunder spørges ind til følgende væsentlige områder i barnets eller den unges hverdagsliv: hjemme, familie, fritid/venskaber, dagtilbud/skole og sundhed.

Find redskabet her