Tal og viden om skolegang og læring

I skoleåret 2021/2022:

• Gennemførte 63 pct., af børn og unge som modtog forebyggende foranstaltninger, obligatoriske prøver i dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen (FAS), mens det kun gjaldt for 50 pct. af de anbragte børn og unge. 93 pct. af alle øvrige børn og unge gennemførte disse prøver.
• Gennemsnitskarakteren ved prøverne i dansk og matematik ved FAS var 6 for børn med forebyggende foranstaltninger og 5,7 for børn, der var anbragt. Alle øvrige børn havde en samlet karaktergennemsnit på 8.
• Der ses en tydelig sammenhæng mellem anbragte børn og unges resultater ved afgangsprøverne i 9. klasse og deres videre vej i uddannelse. Blandt anbragte børn i de almene grundskoleklasser med et karaktergennemsnit over 7 er det knap 95 pct., som enten er i gang med, eller som har afsluttet en ungdomsuddannelse fire år senere. Til sammenligning er det 50 pct. blandt anbragte børn med et gennemsnit under 4, og blot 40 pct. blandt anbragte børn, som ikke aflægger alle de bundne prøver i dansk og matematik, der er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse fire år senere.
• Børn og unge, der enten er anbragt eller har modtaget forebyggende foranstaltninger, er længere tid om at færdiggøre en ungdomsuddannelse. 34 % af børn og unge med forebyggende foranstaltninger havde som 21-årige gennemført en ungdomsuddannelse, og som 25-årige havde 42% gennemført en ungdomsuddannelse. 22% af anbragte børn og unge havde ved det 21 år gennemført en ungdomsuddannelse, og ved det 25 år havde 29% færdiggjort en ungdomsuddannelse. Dette står i kontrast til alle øvrige børn og unge, hvor 73% havde gennemført en ungdomsuddannelse ved det 21. år og 76% ved det 25. år.

Udsatte børn og unge lykkes i mindre grad i grundskolen sammenlignet med jævnaldrende i en ikke-udsat position. Forskning peger på, at anbragte børns kognitive evner er lige så gode som deres jævnaldrendes, men at de præsterer under deres niveau. Årsagen er ikke entydig, men forskningen kan pege på en række betydningsfulde forhold:

• Der kan være antagelser om, at faglig udvikling hos barnet først kan ske, når barnet er i trivsel.
• Der er risiko for, at anbragte børn og unges begavelse bliver undervurderet, og det fører til lave forventninger og krav til børnenes faglige udvikling.
• Anbragte børn og unge har ofte perioder, hvor de ikke har et skoletilbud, fordi de venter på et egnet skoletilbud i forbindelse med anbringelsen eller ved skift af anbringelsessted. Disse skolepauser sætter dem tilbage fagligt og socialt.
• Der mangler sammenhæng mellem barnets skole og hjem, og det tværfaglige samarbejde mellem aktører i barnets hverdagsliv er ofte ikke tilstrækkeligt velfungerende.
• Ressourcer hos forældre og relevante civilsamfundsaktører inddrages i for lav grad.

I kataloget ”Kend din kommune. Nøgletal i styring” har KL indsamlet relevante nøgletal på tværs af alle sektorområderne. Her kan du bl.a. se, hvordan din kommune placerer sig i forhold til andre kommuner. Du kan fx se:

• Hvornår starter børn i skole i jeres kommune?
• Hvad er udgifterne til en elev i jeres kommune?
• Hvad er karaktergennemsnittet på jeres skoler?
• Hvor mange af jeres elever er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse?
• Segregeres der færre elever fra folkeskolen i jeres kommune i forhold til sidste år?
• Hvordan har udgifterne til udsatte børn og unge udviklet sig i jeres kommune?
• Hvad er jeres udgifter til anbringelser?
• Hvor meget investerer I på forebyggelse til udsatte børn og unge?
• Hvor mange underretninger modtager I?

Se din kommunes nøgletal her