I partnerskab med Brønderslev, Fredericia, Herlev, Roskilde og Silkeborg Kommune gennemfører Socialstyrelsen projektet ’Systematisk fokus på progression i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet’.
Projektet handler om, hvordan en systematisk opfølgningspraksis kan bidrage til, at der i sagsbehandlingen er et øget fokus på barnets progression.
Der har i de senere år været markant fokus på at sikre, at den sociale indsats målrettet børn og unge i udsatte positioner har den ønskede effekt.
En central forudsætning for, at kommunerne lykkes med en effektiv indsats for det enkelte barn, er, at der i både sagsbehandlingen og den sociale indsats er et gennemgående og systematisk fokus på barnets og familiens progression.
Erfaringer fra Socialstyrelsens Task Force på børne- og ungeområdet
Men erfaringer fra blandt andet Socialstyrelsens Task Force på området viser, at det for mange kommuner kan være vanskeligt at holde fast et sådant systematisk fokus i såvel sagsbehandlingen som indsatserne.
”Vi ved fra viden på området, at det kan være vanskeligt for kommunerne at måle, hvorvidt en iværksat indsats fører til den ønskede progression hos barnet. Samtidig ved vi også, at det kan være vanskeligt at fastholde fokus på, om der sker en ændring i barnets trivsel i forhold til målene for indsatsen. Det betyder, at opfølgningen på foranstaltning kan komme til at handle om, hvad der fylder lige nu og her frem for, om der er sket en progression i barnets trivsel i forhold til formålet med indsatsen”, siger Louise Austeen Leth, som er projektleder på projektet og specialkonsulent i Socialstyrelsen, og fortsætter:
”Vi vil derfor gerne undersøge, hvordan kommunerne i højere grad kan styrke en systematisk opfølgningspraksis og derigennem et fokus på barnets progression”.
Et fælles fagligt grundlag udgør rammen for kommunernes udviklingsarbejde
Partnerskabskommunerne arbejder med udgangspunkt i et fælles fagligt grundlag for den gode, proaktive opfølgning.
Det fælles faglige grundlag beskriver fire kerneelementer, som tegner en faglig retning for arbejdet med at styrke fokus på progression i sagsbehandlingen.
Kerneelementerne er med andre ord de elementer, som definerer en god opfølgningspraksis:
- Tæt kontakt og løbende faglig udredning
- Systematisk brug af dokumentation og målinger af barnets trivsel og udvikling
- Opfølgning med afsæt i barnets mål og trivsel
- Dialogbaseret kontakt og fælles opgaveløsning.
Det fælles faglige grundlag bygger på en desk research af litteratur på området, som er blevet udpeget af faglige eksperter med indsigt i det specialiserede børne- og ungeområde.
Derudover bygger grundlaget på en afdækning af praksis i syv kommuner, som på forskellig vis har arbejdet med at styrke fokus på barnets progression i sagsbehandlingen.
Hent det fælles faglige grundlag
Prøvehandlinger som metode til at systematisere kommuners opfølgningspraksis
Med udgangspunkt i det fælles faglige grundlag arbejder kommunerne med at udvikle konkrete ændringer i deres opfølgningspraksis, som kan styrke et systematisk fokus på barnets progression.
Intentionen er, at sagsbehandlingen bliver afstemt og tilrettelagt efter omskifteligheden i barnets kontekst og de behov, som løbende opstår. Ændringerne -de såkaldte udviklingstiltag - skabes ved brug af forbedringsmodellen. Det er en model til at arbejde systematisk med at udvikle ved hjælp af prøvehandlinger, som bygger på Socialstyrelsens håndbog for lovende praksis.
Hent håndbogen for lovende praksis
En prøvehandling består af planlægning og udførelse af en hurtig afprøvning af en mindre justering af praksis, som efterfølgende evalueres og følges op på med en ny handling. Kommunerne justerer og tilpasser med andre ord løbende prøvehandlingerne i tråd med de erfaringer, som opnås i projektet.
Når der er indsamlet tilstrækkeligt med positive erfaringer med en given prøvehandling, og der ikke længere er behov for at foretagere flere justeringer, kan implementeringen af udviklingstiltaget udbredes til en større del af organisationen.
Håndbog skal dele projektets erfaringer med landets kommuner
Det er endnu for tidligt at tale om projektets resultater, men foreløbige erfaringer viser bl.a., at udviklingstiltagene bidrager til, at rådgiverne får ny viden om barnet og familien, at der i højere grad kommer fokus på barnet fremfor forældrene, at sagsbehandlingen bliver mere transparent og at opfølgningen generelt opleves bedre som følge af mere konkrete mål i handleplanerne.
Partnerskabskommunernes erfaringer og bidrag vil munde ud i en håndbog, der har til formål at dele viden fra projektet med landets kommuner.
Håndbogen vil bygge på både handlingsanvisende principper og kommunernes konkrete udviklingstiltag og dermed udgøre et praksisnært vidensgrundlag, som er forankret i kommunal virksomhed og koblet til socialfaglige principper.
Håndbogen forventes offentliggjort i december 2022
Artiklen er skrevet af Rambøll for Socialstyrelsen