Flere børn og unge fra familier med misbrug skal have behandling

Forebyggelse og tidlig indsats Alkohol- og stofmisbrug

Som led i aftalen om Børnene Først er der afsat 38,1 mio. kr. til en ansøgningspulje til at styrke indsatsen for børn under 18 år, der lever i familier med misbrug, så de kan få behandling gennem civilsamfundsorganisationer. Midlerne er afsat i finansloven for 2024.


Projektperiode:

2024-2027

Målgruppe:

Ansøgningspuljens målgruppe er børn og unge under 18 år, der lever i familier med misbrugsproblematikker som følge af alkohol- eller stofmisbrug, samt forældre til helt små børn, der lever med misbrugsproblematikker.

Baggrund for projektet:

Som led i aftalen om Børnene Først er der afsat 38,1 mio. kr. til en ansøgningspulje til at styrke indsatsen for børn under 18 år, der lever i familier med misbrug, så de kan få behandling gennem civilsamfundsorganisationer. Midlerne er afsat i finansloven for 2024.

Formål:

Ansøgningspuljens formål er at yde tilskud til at styrke indsatsen for børn og unge under 18 år, der lever i familier med misbrugsproblematikker som følge af alkohol- eller stofmisbrug, ved at tilbyde behandling gennem civilsamfundsorganisationer, herunder at civilsamfundsorganisationer kan udvide kapaciteten på eksisterende tilbud.

Midlerne fra puljen skal anvendes til gratis behandling til børn og unge under 18 år, som vokser op i en familie med stof- eller alkoholproblemer. Behandlingen kan bestå af individuelle forløb eller gruppeforløb og skal være tilpasset alderen for de børn og unge, som får behandling. Det er et krav, at det er uddannede psykiatere, psykologer samt psykoterapeuter som står for behandlingen.

Dokumentation og evaluering:

Initiativet bliver evalueret af Social- og Boligstyrelsen.

Finansiering:

Initiativet har en varig bevilling på finansloven.

 

Kontakt

Rebecca Degn í Haraldsstovu
Fuldmægtig
Overgange og sammenhænge i ungelivet Børn, unge og Familier

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her