Sammen med fire andre kommuner deltager Roskilde Kommune med Socialstyrelsen, Rambøll Management Consulting og Professionshøjskolen Absalon i partnerskabsprojektet ”Systematisk fokus på progression i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet”.
Formålet er at styrke systematikken i kommunernes opfølgningspraksis og derved understøtte et øget sagsbehandlingsfokus på barnets progression.
Der har i de senere år været markant fokus på at sikre, at den sociale indsats målrettet udsatte børn og unge har den ønskede effekt.
En central forudsætning for, at kommunerne lykkes med en effektiv indsats for det enkelte barn, er, at der i sagsbehandlingen og den sociale indsats er et gennemgående og systematisk fokus på barnets og familiens progression.
Fokus på inddragelse af netværk i Roskilde Kommune
Kommunerne kan bruge forskellige greb. Roskilde Kommune har valgt at sætte fokus på inddragelse børn og unges netværk gennem hele forløbet.
”Overordnet set arbejder vi med prøvehandlinger i projektet og en af prøvehandlingerne er opstartsmødet”, fortæller Louise Norsk. Hun er teamkoordinator i Roskilde Kommunes børneafsnit, som varetager sagsbehandlingen for udsatte børn i alderen 0-13 år.
Netværk bevidner progressionen og bidrager til opgaveløsningen
En central intention med projektet er med Susanne Nannerups ord, at netværket skal kunne ”bevidne progressionen”.
Når netværket bevidner progressionen, tilføres sagen mere information om, hvordan det går med barnet eller den unge og familien.
”Så kan en onkel for eksempel melde tilbage og sige, at det går bedre med Peter, og at han er begyndt i skole og til fodbold igen. På den måde bidrager netværket til et styrket helhedssyn”, uddyber Susanne Nannerup.
Til at kortlægge børn og unges familier og netværk benytter Roskilde Kommune sig af såkaldte Genogrammer til at skabe visuelle overblik over, hvem der er en del af barnets netværk. Derudover anvendes Genogrammet i dialogen med barnet, den unge og familien at identificere, hvilke personer i netværket, der er relevante både i forhold til at bevidne udviklingen hos barnet eller den unge.
”På den måde finder vi sammen med familien ud af, hvilke ressourcer der er tilgængelige i barnets eller den unges netværk”, siger Louise Norsk.
Roskilde Kommune arbejder ved siden af projektet på, at netværket skal kunne bidrage til opgaveløsningen:
”Hvis Peter skal gå til fodbold, kan vi eksempelvis foranstalte en kontaktperson, som kan støtte i at komme til aktiviteten. Ved også at aktivere netværket håber vi, at kontaktpersonen kan erstattes af for eksempel en onkel eller fætter. Vi er med netværksarbejdet optagede af hverdagsperspektivet”, forklarer Susanne Nannerup, som er teamkoordinator i Roskilde Kommunes ungeafsnit, som varetager sagsbehandlingen for udsatte unge i alderen 13 til 23 år.
Formøder bidrager til en klar rollefordeling
De foreløbige projekterfaringer i Roskilde Kommunes børn- og ungeafsnit peger på, at et formøde blandt de professionelle før opstartsmødet har stor betydning for det videre arbejde med progressionen.
Formødet skal bidrage til, at de professionelle afstemmer rollefordelingen på mødet og er klædt på til at indtræde i en fælles opgaveløsning.
Her er det særligt vigtigt, at der kommunikeres klart og tydeligt med familien omkring afholdelsen, og at der i formødet ikke er tale om et møde om barnet eller den unge, men at det netop handler om, at de professionelle har afklaring med hinanden om hvilken rolle de hver især træder ind i mødet med.
Det skal styrke at det også er tydeligere for barnet, den unge og familien at de professionelle har forskellige roller og opgaver, og derved gøre samarbejdet lettere.
”Følelsen af ejerskab skal styrkes”
En anden del af prøvehandlingen i forbindelse med opstartsmøderne er, at familiens netværk også deltager i mødet.
”Når vi allerede inddrager familiens netværk på opstartsmødet i relation til målene i handleplanen, skaber det en fælles retning for den enkelte familie og de professionelle. Det giver også familien et større ejerskab, og det er afgørende for barnets progression”, forklarer Susanne Nannerup, og Louise Norsk uddyber:
”Følelsen af ejerskab skal styrkes – ikke kun blandt de professionelle, men også i familien i forhold til de mål, vi sammen sætter i sagsbehandlingsforløbet. Hvis familierne kan se sig selv ind i dét, der skal arbejdes med, så er det et bedre udgangspunkt for at arbejde med barnets trivsel og styrke progressionen”.
Kontinuerligt fokus på målsætninger bidrager til øget genkendelse og mening
Erfaringerne fra Roskilde Kommunes prøvehandlinger viser, at det er præcis det der sker, når der systematisk arbejdes med målene på opstartsmøderne, og det er omdrejningspunktet for dialogerne hvor alle parter er til stede.
Der bliver kortere vej til løbende at genbesøge målene i løbet af indsatsen og handle hvis der er noget der ikke går som det skal. I stedet for at målene alene er noget der tages op i statusrapporter og til opfølgningsmøder.
På den måde bliver det kontinuerlige fokus på målsætninger relevant i hverdagen, og fordi den unge eller familien fra opstartsmøderne har ejerskab til målene, kan de langt lettere løbende finde genkendelse og mening i målene, hvilket styrker mulighederne for den systematiske opfølgning.
Systematik på opstartsmøde skaber bedre dialog om børn og unges progression
Et brugbart værktøj i arbejdet med at skabe en fælles retning og en ejerskabsfølelse er Signs of Safety (SOS).
Mange kommuner arbejder allerede med Signs of Safety-metoden. Det nye, som Roskilde Kommune gør ifølge Louise Norsk, er systematisk at koble handleplansmålene op på metoden.
”Koblingen giver dialogen en mere konkret karakter med udgangspunkt i familiens situation. Vi får familiens og netværkets blik på det aktuelle vanskeligheder samt idéer og konkrete handlingsforslag til, hvordan målene kan nås –eventuelt med hjælpe fra netværket,” fortæller teamkoordinator Louise Norsk.
Signs of safety som grundlag for riskovurdering og planlægning af indsatser
Roskilde Kommune bruger Signs of Safety-skemaet som grundlag for risikovurdering og for planlægning af indsatser, hvor kommunen på opstartsmødet i samarbejde med familien sætter ord på tre konkrete spørgsmål med henblik på at løse udfordringerne.
De tre spørgsmål er: Hvad bekymrer? Hvad fungerer? Og hvad skal der ske?
Læs mere om Signs of Safety her
Den enkle, systematiske anvendelse af Signs of Safety ind i opstartsmødet er med til at skabe ejerskab til handleplansmålene for barnet/den unge og familien, hvilket betyder, at målene er relevante og motiverende.
Samtidig er engagementet af relevante i netværket også en god måde at komme tættere på ’hverdagsvidner’ og dermed hurtigere at få øje på, når noget går godt eller skidt og justere af indsatsen derefter.
Med andre ord kan det være med til at styrke et mere systematisk fokus på
Artiklen er skrevet af Rambøll for Socialstyrelsen