Stammen og andre vanskeligheder

Nogle børn, unge og voksne, der stammer, oplever også andre vanskeligheder i kombination med stammen. Det kan fx være kombination af stammen og ADHD, Tourettes syndrom eller udviklingshæmning.

Nogle gange er der ingen sammenhæng mellem de andre vanskeligheder og stammen, som derfor skal behandles som selvstændige vanskeligheder og uafhængigt af hinanden.

Andre gange er stammen og de andre vanskeligheder tæt sammenvævet og påvirker gensidigt hinanden. Det kan her komme på tale at behandle stammen og de andre vanskeligheder samtidigt og eventuelt i samarbejde med andre faggrupper. Begge dele kræver en individuel vurdering.

Stammen hos børn med ADHD har de samme karakteristika, som stammen hos børn, der ikke har ADHD. Der er ikke præcise tal på, hvor mange børn, som både stammer og har ADHD. Forskellige undersøgelser tyder på, at det kan være op til 26 % med ADHD, der også stammer.

Behandling af ADHD og stammen

Undersøgelser viser, at impulsive børn med opmærksomhedsproblemer er sværere at stammebehandle, og at resultaterne ofte er negative. Det er væsentligt, at logopæder er klar over, at ADHD kan være med til at påvirke behandlingen.

Mange børn med ADHD bliver behandlet med medicin, som er effektivt i 70-80 % af tilfældene. Der findes forskning, som viser, at visse typer medicin (stimulerende) påvirker stammen i negativ retning. Derfor har man forsøgt med ikke-stimulerende medicin i de tilfælde, hvor barnet også stammer. Resultaterne kunne tyde på, at ikke-stimulerende medicin i visse tilfælde reducerer stammen. Der kan dog ikke drages nogen konklusion, idet det er meget forskelligt fra barn til barn, hvordan medicinen virker.

Derfor anbefaler udenlandske eksperter, at børn med både ADHD og stammen behandles bedst med en kombination af medicin og pædagogisk behandling, og at der skal være meget fokus på, hvordan medicinen påvirker stammen. Ikke-stimulerende medicin synes at være mindre effektiv i behandling af ADHD-symptomerne.

Tiltag med stammebehandling af disse børn bør være underordnet ADHD-symptomerne, og resultaterne er afhængige af barnets tale-sproglige og kognitive udvikling. Da en tredjedel af disse børn har tale-sproglige problemer, bør logopæder generelt være opmærksomme på forbindelsen mellem stammen, tale-sprogudvikling og ADHD, fordi børnene ellers ikke udvikler deres kognitive evner godt nok.

Det er ikke usædvanligt, at små børn får tale-sprogvanskeligheder i løbet af sprogudviklingsfasen. Det er heller ikke usædvanligt, at barnet begynder at stamme, når logopæden begynder at arbejde med barnets andre tale-sprogvanskeligheder.

Fælles for tale-sprogvanskeligheder og stammen er, at de hæmmer barnets verbale kommunikation. Børn med tale-sprogvanskeligheder kan have svært ved at forstå og blive forstået. De har derfor svært ved at få et fællesskab med andre. Børn, der stammer, kan være tilbageholdende og hæmmede af stammen. Børn, der både stammer og har andre tale-sprogvanskeligheder, har en dobbelt problemstilling.

Behandling af børn med andre tale-sprogvanskeligheder og stammen

Sprogintervention, som udelukkende tager sit udgangspunkt i barnets mangler og fokuserer på færdighedstræning, er ofte medvirkende til at forværre stammen. Sprogintervention over for børn med alvorlige sprogvanskeligheder og stammen må derfor tage sit udgangspunkt i barnets stærke kompetencer.

Den voksne må tilpasse sig barnets kommunikation, ikke omvendt, og være opmærksom på, hvad barnet er i gang med at lære, støtte det heri og så gradvist trække støtten tilbage, når barnet mestrer færdigheden. Logopæden må hele tiden være opmærksom på, om det, som hun gør, forstærker eller formindsker stammen.

Overfor forældre og andre omsorgspersoner er det ikke tilstrækkeligt med rådgivning. Gennem samtaler og andre aktiviteter skal der hos forældrene skabes et realistisk billede af barnets kompetencer og udviklingsmuligheder. Denne forståelse for barnets vanskeligheder skal give forældrene mulighed for at handle hensigtsmæssigt overfor barnet, ligesom det gerne skal give dem følelsen af at kunne hjælpe barnet.

Tourettes syndrom er en ret sjældent forekommende lidelse, som viser sig ved ufrivillige bevægelser (tics) og udbrud af lyde. Det er en neurologisk betinget forstyrrelse af bevægeapparatet, der varer hele livet. Tourettes syndrom kan give psykiske problemer, og stress kan forstærke symptomerne.

Mange børn med Tourettes syndrom stammer også. Det præcise tal kendes ikke. Før behandling af stammen er det vigtigt at vide, hvor meget stammen generer barnet i forhold til de problemer, som barnet oplever med Tourettes syndrom.

Både Tourettes syndrom og stammen er komplekse problemer. Det kræver en hel del erfaring og teoretisk viden at behandle såvel Tourettes syndrom som stammen. Ofte er der brug for et samarbejde mellem flere faggrupper, da behandling af stammen varetages af talepædagoger og Tourettes syndrom af speciallæger.

Hos personer med psykisk udviklingshæmning er der en hyppigere forekomst af stammen og løbsk tale. Undersøgelser viser, at op til 30 % kan have en form for stammen eller løbsk tale.

Der har gennem de sidste mange år været diskussioner om, hvorvidt taleproblemer hos personer med udviklingshæmning skal betragtes som stammen eller løbsk tale. Personer med udviklingshæmning synes at være meget lidt bevidste om deres talevanskeligheder, og de udvikler derfor sjældent sekundære symptomer.

Behandling af stammen hos personer med udviklingshæmning

Oftest er der ikke tale om ”ren” stammen hos mennesker med udviklingshæmning. Der er som oftest tale om både stammen, løbsk tale og andre tale-sprogvanskeligheder samtidig, hvorfor behandling, som består af både tale-sprogundervisning, stammebehandling og rådgivning/vejledning af omgivelserne, er det bedste udgangspunkt.