Skjulte handicap er på længere sigt langt mere invaliderende for den hjerneramte end lammelser og andre fysiske følger. Sådan kan du undersøge, om den ramte har skjulte følger:
Check udskrivningspapirer og genoptræningsplan
Fremgår det af sygehusets eller genoptræningsinstitutionens udskrivningspapirer, om den hjerneskadede er undersøgt for skjulte handicap? Check også om genoptræningsplanen omtaler behov for genoptræning af skjulte handicap.
Brug Hjernekassens tjekliste
Foreligger der ingen udredning eller genoptræningsplan, kan næste skridt være at få overblik over borgerens situation ved at udrede borgerens behov, herunder at foretage et interview med den hjerneskadede ud fra checklisten over sagsbehandlingsområder.
Brug neurofaglige rådgivere til udredningen
Giver kommunens interview mistanke om, at borgeren har skjulte handicap, og beskriver borgeren ændringer i sin funktionsevne efter hjerneskaden, er det nødvendigt med en nærmere udredning.
Nogle kommuner har ansat en neuropsykolog til at udarbejde de nødvendige test af hjerneskadede borgeres funktionsevne. Andre køber ydelsen hos eksterne neuropsykologer eller på hjerneskadecentre.
Neuropsykologiske test kan suppleres med specialiserede test udarbejdet af fx ergoterapeuter.
Testen skal målrettes
En test er ikke bare en test. Køber kommunen neurofaglig ekspertise til udredningen, er det vigtigt at specificere, hvad testen skal bruges til: Vurdering af arbejdsevne, tilrettelæggelse af genoptræning eller hvilken form for støtte, der er behov for. Testen vil være forskellig og give forskellige svar.
Få fagudtryk foldet ud og bed fagfolk forklare skadens følger
Ofte er der brugt fagudtryk i genoptræningsplan, udskrivningspapirer eller i de forskellige neuropsykologiske og ergoterapeutiske test af borgere med hjerneskade.
Der kan være behov for at få foldet fagudtrykkene ud hos den, der har udarbejdet planen eller testen, for at forstå hjerneskadens konsekvenser for borgeren.