Signaler på hjerneskade

En række adfærdsmønstre kan være advarselssignaler om, at en person har en hjerneskade.

Er personen meget opfarende, initiativløs, måske urealistisk om sin egen adfærd? Eller glemmer personen hele tiden, hvad der lige er sagt? Så kan det være følger af en hjerneskade.

Tegn på en hjerneskade kan være, når personen:

  • Bliver ved med at gentage det samme igen og igen.
  • Bliver ved med at vende tilbage til socialarbejderen med det samme problem.
  • Let bliver vred og tænder af.
  • Mangler situationsfornemmelse og kommer med upassende bemærkninger.
  • Virker åbenbart urealistisk og ubekymret i forhold til sine fremtidsplaner.
  • Glemmer aftaler.
  • "Springer" fra det ene til det andet i samtalen og ikke kan huske, hvad han/hun tidligere har sagt.
  • Ikke kan huske, hvad der er sket tidligere.
  • Taler meget langsomt.
  • Virker initiativløs.
  • Let bliver afledt i samtalen og mister koncentrationen om emnet.
  • I påfaldende grad bagatelliserer eller bortforklarer.
  • Skaber tvivl hos socialarbejderen om, hvorvidt han/hun kan alle de ting, som vedkommende giver udtryk for.

Et godt tip er eventuelt at spørge familien, om personen har ændret adfærd efter hjerneskaden.

Ofte kræver det neurofaglig viden at identificere og forstå, hvilken betydning hjerneskaden har for personens muligheder, fx i forhold til at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Kontakt

Mette Kirk Tangaa
Fuldmægtig