Ældre med erhvervet døvblindhed

Hos ældre med erhvervet døvblindhed er årsagen til døvblindheden typisk kombineret aldersrelateret syns- og hørenedsættelse. De fleste har levet størstedelen af deres liv som seende og hørende for så i en sen alder at få en alvorlig grad af kombineret syns- og hørenedsættelse.

Ældre mand

Vores sanser svækkes med alderen. Mange ældre får således nedsat syn eller hørelse. Nogle rammes af begge dele. Når en kombineret syns- og hørenedsættelse bliver så alvorlig, at personen ikke kan kompensere for hørenedsættelsen med synet eller omvendt, er der tale om erhvervet døvblindhed. Man behøver altså ikke nødvendigvis at være helt døv eller helt blind for at have erhvervet døvblindhed.

Man regner med, at 5 % af alle ældre over 80 år og 10 % af alle ældre over 90 år lever med en så alvorligt kombineret syns- og hørenedsættelse, at det kan betragtes som erhvervet døvblindhed.

Viden om aldersbetinget døvblindhed

Erhvervet døvblindhed er en alvorlig funktionsnedsættelse, som kan have stor betydning for den ældres livskvalitet og i værste fald medføre social isolation. Typiske konsekvenser af det dobbelte sansetab er vanskeligheder med kommunikation, tilegnelse af information og problemer med at færdes. Man kan fx få svært ved at følge med i aviser og tv, orientere sig eller finde priser på varer i supermarkedet, eller man kan opleve, at man ikke kan være med i samtaler, hvis der er baggrundsstøj eller flere mennesker til stede. Det kan medføre store vanskeligheder med at opretholde daglige gøremål og aktiviteter som motion og fritidsaktiviteter.

Døvblindhed hos ældre - et skjult sansetab

Ældre menneskers dobbelte sansetab er typisk skjult. De ældre er ofte ikke selv bevidste om det. Deres høre- og synstab er kommet snigende. Måske har de aldrig opdaget, at pårørende og andre taler højere og højere til dem. Alderdommen i sig selv kan også være med til at fjerne opmærksomheden på et eventuelt kombineret sansetab.

"Det er den vej, det går. Der er ikke noget at gøre," er holdninger, som kan stå i vejen for en opdagelse af, at døvblindheden er problemet - eller en væsentlig del af det. Hvis man ikke genkender og forstår syns- og høreproblemer i kombination, så kan man også nemt mistolke den ældres adfærd. Fx i retning af, at den ældre opfører sig irrationelt, virker forvirret, måske endda dement, har motoriske problemer, falder nemt, etc. Og omvendt kan reelle kognitive problemer skjule sanseproblemerne.

Konsekvenserne for den ældre er mange og svære. Den ældre trækker sig fra aktiviteter, isolerer sig og kan blive dybt ensom og ganske ulykkelig. Man regner med, at der herhjemme er omkring 10.000 ældre med en kombineret høre- og synsnedsættelse, som giver dem store problemer i dagligdagen.

Der er hjælp at hente

Der er mange tiltag, der kan sættes i værk for, at den ældre kan bevare en meningsfyldt hverdag og deltage aktivt i samfundslivet. Det kan fx være brug af syns- og høretekniske hjælpemidler, tilpasning af omgivelser og belysning, alternative kommunikationsformer eller brug af kontaktpersonordningen for personer med døvblindhed efter Lov om Social Service § 98.

Kontaktpersonordningen på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside

Hos CFD’s døvblindekonsulentordning kan både fagpersoner og personer med erhvervet døvblindhed og pårørende få rådgivning og vejledning i forhold til rehabilitering, støttemuligheder, lovgivning, kontaktpersonordning mm.

CFD's døvblindekonsulentordning

Ligeledes er det vigtig, at bl.a. plejehjemspersonale, hjemmehjælpere og pårørende har viden om erhvervet døvblindhed, konsekvenserne af funktionsnedsættelsen, og hvad man kan gøre.

Kontakt

Hanne Langeland
Specialkonsulent